Man sidder der hjemme, sætter den bare krog i en tvinge. Nænsomt former man et tilnærmelsesvis vellignende insekt, mens man drømmer sig ud til åen, ud til søen, ud til havet. Hvad bringer morgenens eventyr? Hvad får man på krogen, om noget overhovedet? Det er ubestemmeligt at fiske. Man forbereder sig, forsøger at forudsige fangsten i størrelse, i iver, i skønhed. Hvad man ender med at hive op defineres dog ej fuldkomment af fiskeren. Jo, man kan omhyggeligt vælge sit agn efter hvad man ønsker at fange, man kan tålmodigt kaste der, hvor fangsten burde opholde sig, men selve biddet er fiskens valg.
Efter man har fanget den skønneste af fisk, et individ der af størrelse og statur var uovertruffen, en fisk der gav modstand der var så stimulerende, en fisk der gjorde netop den dag, den fangst så eventyrlig og uforglemmelig, returnerer man med den samme intention, agn og håb om en gentagelse.
At den så smagte mig vel også, gjorde jo ingenting.