Jul på Det Gamle Bordel II - Sofies jul

[Findus 3616]

• 
• 
• 

Jul på Det Gamle Bordel, resume af sæson 1 (spoiler varsel): 

Julen på Det Gamle Bordel trues af direktør Glädeslösa, der er kommet i besiddelse af et pantebrev Mutter letsindigt har udstedt, og med mindre pantebrevet indløses inden jul, er Svenske tilstande en realitet i Brønshøj. Mutter og pigerne vender sig mod de ypperste repræsentanter fra EG´s hjernetrust, men hverken de, eller den residerende bordelnisse Hr.Lillemand er til større hjælp. I en hektisk slutspurt skaffer pigerne pengene ved salg af deres sprøde vaniljekranse, men kun for at opdage, at Mutter er i restance på sin brand- og glasskadeforsikring, da Palle Pumpgun fra ”Danske Motorcykelenthuiasters Gjensidige” møder op. Alt vender sig i sidste øjeblik, da det afsløres, at direktør Glädeslösa’s niece arbejder på Det Gamle Bordel og da Palle, udover at have rod i bogholderiet, viser sig at være Mutters længe savnede ungdomskærlighed, og det bliver atter jul på Det Gamle Bordel.

Første sæson er nu tilgængelig i en begrænset periode på: https://www.eroguide.dk/forum/topic/46754-jul-på-det-gamle-bordel/

[Findus 3616]

Jul på Det gamle Bordel II - Sofies Jul

30. november

Prolog

Et gråt eftermiddagslys sivede ind mellem persiennerne, og kastede et trøstesløs skær over den rodede stue. Et par tomme matadormix poser lå på kakkelbordet mellem stabler af uåbnede rudekuverter, en bærbar PC af ældre dato, et klistret likørglas og en mere end halvtom flaske Kijaffa. I stuens ene hjørne viste fjernsynet med lyden skruet ned til et minimum ubemærket en Australsk evighedsserie. Den eneste anden lyd der brød stilheden var en let snorken. Lyden kom fra en mildt udseende ældre dame, af den slags man normalt forbinder med strikketøj, kattekillinger og hjemmebagte småkager, som lå under et slumretæppe på sofaen. Uden varsel udstødte hun et grynt, satte sig lidt forvirret op, og som det første skubbede til musen for at få liv i computeren. Et skæmbillede viste sig, en blinkende og lokkende on-line spilleautomat. Hun tastede hurtigt og satte et spil igang, ingen gevinst, og kort efter satte hun endnu et spil i gang. Men denne gang lyste skæmen op med en besked i rød ramme. Hun sukkede, og greb ud efter et dankort der lå på bordet. Hun tastede omhyggeligt mens hun flere gange tjekkede kortet. Men PC'en gav en afvisende lyd fra sig, og viste endnu en besked i rød ramme. Den ældre dame, kom med et udbrud af en art man ikke normalt ville forvente fra en med et så mildt og elskeligt udseende og med en hidsig bevægelse hev hun proppen af Kijaffa flasken og fyldte det klistrerede likørglas til randen.  

Kort efter skramlede i forgangen, og en lys stemme meddelte glædestrålende "bedstemor det er mig, er du hjemme?" Den ældre dame satte skyndsomst Kijaffa flasken og likørglasset op i bogreolen - hvad der udløste en mindre lavine af rudekuverter. Ind i stuen trådte nu en ung pige, iført løbebukser, løbesko og en rød hættetrøje, og da pigen trak hætten ned udløstes et væld af lokket kastanierødt hår. En eventuel iagttager af hankøn ville på stedet have dannet sig et overordentligt positivt indtryk af den unge pige, som udover det lokkede kastanierøde hår, kunne prale af en slank og smidig skikkelse, livlige grønne øjne, og et ansigt af den slags man ubevidst lader øjnene dvæle ved et sekund eller to for meget hvis man skulle møde hende i bussen.

Den ældre kvinde hilste hende glædestrålende "tænk at du vil være hjemme hos mig på din fødselsdag Freja" - pigen svarede så leende - "jamen det er altså først i overmorgen bedstemor, det ved du jo - og du ved jo hvor højt jeg elsker at bo her hos dig".

Den ældre kvinde som lød navnet "bedstemor" blev sløret i blikket, og sukkede "ja, mens vi stadigt har lejligheden" - hun snøftede og så grædefærdig ud, "det er håbløst, der er kommet endnu et brev fra banken, og min medicin er så dyr ved du, vi kan ikke beholde lejligheden og, og… ” Bedstemor snøftede højlydt ”.... til jul sidder vi på gaden vi to, blandt harmonikaspillende sigøjnere, og ildelugtende "Hus forbi" sælgere" ... Freja afbrød sin bedstemor ved at slå armene om hende og sagde ømt "shys, bedste, det går nok, du ved jo jeg vil gøre alt for at vi kan beholde din elskede lejlighed" – Freja så med et drømmende blik udover den lille stue med de billige genbrugsmøbler og lod blikke dvæle ved udsigten fra stuevinduet, hvor en boligblok præcist lige så firkantet og grå som deres egen rejste sig over en forblæst novembersmattet græsplæne hvor der nogenlunde midtpå lå en skrællet knallert som en 7-8 plastikpose dansede omkring båret af vinden.

Freya rynkede kortvarigt brynene men klarede så op igen - "jeg har ingen eksaminer i december - jeg vil tage et fritidsjob, ligegyldigt hvad bare jeg kan hjælpe dig bedstemor"

- "alt og ligegyldigt hvad! - åh min søde pige", gentog bedstemor taknemmeligt med grådkvalt stemme og lagde med fornyet tiltro til fremtiden sit kære grålokkede hoved på Freja´s skulder.

…. men havde der været en tredje person i stuen ville vedkommende måske have bemærket et udtryk af lumsk triumf i bedstemors blik, som slet ikke passede til en med et så mildt og elskeligt udseende.

 

Redigeret 30. November, 2017 af Findus
Manglende overskrift

[holstebronx 7415]

lumsk triumf i bedstemors blik, som slet ikke passede til en med et så mildt og elskeligt udseende.

Nu bliver den unge pige vist, lokket i fordærv 

[pallehansen 1528]

holstebronx skrev, for 3 timer siden:

lumsk triumf i bedstemors blik, som slet ikke passede til en med et så mildt og elskeligt udseende.

Nu bliver den unge pige vist, lokket i fordærv 

 

Lad os da håbe det.

[modenelsker 9552]

En bedstemor med et lumsk blik....så er jeg på.

[Findus 3616]

Se dagens prolog rejste flere spørgsmål end svar:

Hvorfor foregik afsnittet på Vestegnen og ikke i det velkendte, publikumskære miljø i Brønshøj? Hvem er Freya,  og vil "bedstemor" virkeligt hende det bedste? Og ikke mindst, hvorfor starte julekalenderen allerede nu på den sidste dag i november? - med forfatterens tidligere tvivlsomme præstationer med julekalendere på 23 afsnit i erindring, må læserne nu frygte, at julekalederen slutter allerede før lillejuleaften. Tilbage bliver den nagende mistanke, at det forfatterens hensigt at løfte den svære 2'er gennem kryptiske, usammenhængende sidehistorier og tåget pseudo-intellektuel symbolisme, for at fastholde læserne i en forgæves venten på afklaring uden på noget tidspunkt at etablere en egentlig sammenhængende handling. 

... men det kan I kære læsere, kun få vished om ved at følge med imorgen, hvor næste afsnit af årets EG-julekalender, det første december afsnit  af "Jul på Det Gamle Bordel II", offentliggøres på dette sted.

Redigeret 30. November, 2017 af Findus

[Findus 3616]

1. december

I mørkets hjerte
Afsnittets titel antyder et sceneri, som den mere fantasifulde læser ville visualisere nogenlunde sådan: 

… det er nat og du ser kun i nuancer af sort og gråt. Under dine fødder knaser slagger og aske. Landskabet er fuldstændigt øde, kun hist og her ses lidt halvdøde forkrøblet tornede buske. Der lugter gennemtrængende af svovl. På baggrund af et ulmende rødt skær rejser et højt mørkt tårn sig i det fjerne. Et enligt vindue er oplyst. Du føler en tilstedeværelse udstråle fra tårnet – truende, uovervindelig. Skyer haster hen over himmelen. De skiftevis skjuler og afslører en bleg fuldmåne der med ét kaster sit dødskolde skær de forkrøblede småbuske. Det går op for dig du må skjule dig, nu! - men du føler dig suget ind. Panisk, ude af stand til at handle mærker du noget prikke mod dit sind, en opmærksomhed, umenneskelig, intelligent, fjendtlig - du er opdaget! 

… men nej, julekalenderafsnittet denne første fredag i december foregår i et normaldansk  institutionsbyggeri: Alt er malet i lyse venlige farver med grønne planter hist og her. På væggene har personalekunstforeningen ophængt smagfuld, men ikke alt for dyr (eller alt for krævende) kunst, og i kontorlandskaberne hvor julepynten så småt begynder at brede sig, står ergonomiske korrekte kontorstole og hæve-sænke skrivebordene i lysstofrørenes strålende skær hyggeligt grupperet om små køkkennicher med kaffeautomater af industriel kapacitet – kort sagt en almindelig offentlig arbejdsplads i december. Igennem hovedindgangen kommer i dette øjeblik Kontorchef Mortensen, som nikker venligt til den nydelige receptionist med headset, hun nikker tilbage og afbryder telefonkøens muntre vente-muzak med et ”Skattecenter Brønshøj hvad kan jeg hjælpe med”.           

Kort før frokost kom Mortensen lettere stresset tilbage fra dagens chefmøde, hvor dagsordenens vigtigste punkt havde været at gøre ”noget” ved de mange restancer som var centrum for pressens stadigt mere hånlige skriverier. Der var fra højeste sted kommet et pålæg om at få skrabt så meget som muligt ind inden jul. Han stillede sig midt i det åbne kontorlandskab og klappede sine medarbejdere sammen. 

Efter Mortensens fremlæggelse lød der en spredt mumlen, som mere tydede på træg modstand end begejstring. Under de sidste mange måneders planlægning af skattechefernes årlige juleinternatkurset - året vigtigste begivenhed i Skat, og krumtappen i Mortensens karriereplaner - havde Mortensen igen og igen med manisk energi forlangt enhver detalje gennemgået minutiøst. Der var derved opbygget en betydelig flex-pukkel, som de fleste havde regnet med kunne anvendes på juleforberedelserne. 

Den eneste der viste lidt begejstring var en ung nyansat, Rasmus var det vist, Mortensen kunne ikke lige komme på det - som til forsamlings morskab spurgte, om man så ikke skulle gå i lag med de Selskabstømmere og Momskarruselejerne som skyldte Skat milliarder. 

Mortensen forklarede overbærende, at den slags sager var både yderst komplicerede og langtrukne, og at de involverede skam var agtede borgere, direktører, advokater, revisorer og den slags - og da de i øvrigt boede i Nordsjælland blandt andre pæne mennesker, så var der beklageligvis ikke så meget Skat kunne gøre. Nej for at få hurtige resultater, skulle man være mere realistisk, og gå efter tilgodehavender i ukomplicerede sager hos knap så ressourcestærke borgere som ikke kunne skabe alt for meget bøvl. Han tilføjede sarkastisk – ”med mindre du da forestiller dig, at Selskabstømmere og Momskarruselejerne lige pludseligt møder op i massevis for frivilligt at afregne skat og moms? - og blev belønnet med den forventede latter fra de mere garvede medarbejdere. 

Så tog han et overblik over forsamlingen, som nu åbenlyst forsøgte at undgå hans blik, og besluttede sig så for at trække en af de prøvede gamle travere af stalden. Den gav en sikker gevinst i en nogenlunde acceptabel størrelse, og flyttede ikke alt for mange ressourcer fra juleinternatkurset. Han kunne nøjes med at sætte de to medarbejdere han bedst kunne undvære på sagen, det måtte være det. ”Dahlgaard, sætter du ikke lige vor unge ven her ind i bordelsagerne?” – resten af forsamlingen åndede tydeligt lettet op.

”Det er nemt nok” svarede Dahlsgaard en særdeles garvet medarbejder i 11. kontor som hastigt nærmede sig pensionen. Lige nu sad han undtagelsesvist på sin stol, da han ellers plejede at tilbringe det meste af arbejdsdagen i rygeskuret bagerst på parkeringspladsen – ”Se vi har en fast model vi følger. Hvis en prostitueret har en vagt f.eks. fra 10-22 er det i princippet 24 besøg af 1.000 kr. altså en anslået bruttoindtægt på 24.000 kr. pr. vagt. Men min unge ven, du skal jo huske på, at tvivlen altid kommer skatteyderen til gode – så derfra trækker vi skønsmæssigt 15 min. frokostpause og 3 kaffepauser af 5 min. og vi indregner et uvarslet afbud pr. vagt, samt 5 min. forberedelsestid mellem hvert besøg. Så en 12 timer vagt vil skulle ansættes til en skønsmæssig indtægt således: 12 timer nominel arbejdstid fratrukket to gange ½ time for pauser og et uvarslet afbud, det er så 11 timers indtægtsgivende arbejdstid og da den prostituerede har 35 min. til hver kunde til en indtægt af 1.000 kr. pr. kunde, giver det 18.857,14 kr. pr. 12 timers vagt - brutto altså”. Rasmus så lettere tvivlende ud men Dahlsgaard tilføjede i et ærbødigt tonefald, der gjorde det klart at han havde noget i baghånden, som kunne afvise enhver tvivl - ”modellen er godkendt i landsskatteretten”. Hans ansigtsudtryk ændrede sig til ærgrelse – ”men det svære i dag, er at gå fra brutto til nettoindtægten, det kræver lidt reseach af det enkelte bordel for at kunne opgøre de fradragsberettigede udgifter, og der var desværre en dom i ’78 som gør vi ikke bare kan gange op til 52 uger som vi gjorde før – ja vi fratrak selvfølgeligt skønsmæssigt højtiderne og hver anden søndag. Men i dag skal vi også vide hvor mange vagter den enkelte prostituerede faktisk har, for at kunne anslå den samlede skønnede skattepligtige årsindkomst som vi så holder op mod den selvangivne”. Dahlsgaard rettede blikket direkte mod Rasmus. ”Det er så der du kommer ind i billedet, I unge er så kvikke til det med EDB” – han hev en let gulnet maskinskrevet liste frem fra ”Bordelmappen”, og gav den til Rasmus – ”har du tid, kan du jo lige kikke på det i weekenden”.

[Findus 3616]

2. december 

Hip, hip hurra

I bedstemors hyggelige lejlighed på Vestegnen var ejeren travlt optaget i køkkenet, mens Freja sov rævesøvn på sit værelse. ”God morgen fødselsdagspige” lød det muntert fra bedstemor da hun stak hovedet ind af døren, og Freja gassede sig i sengen. Hele lejligheden duftede af nybagte boller og varm kakao, og hun vidste præcist hvordan morgenbordet ville se ud – boller, ost af den helt rigtige slags, bedstemors hjemmelavede syltetøj, vasen med flag og blomster og ikke mindst bedstemor selv der spændt og hemmelighedsfuld ville vente på at give hende en overraskende og altid velkommen fødselsdagsgave.

Som altid var det en hyggelig fødselsdagsmorgen som Freja nød i fulde drag, og til sidst stak bedstemor hende en  pakke i noget gavepapir hun ikke kendte. Hun pakkede ivrigt ud, men for første gang i sit nu 21 årige liv vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle sige til bedstemors gave. I æsken var der to meget upraktiske åbne sko med stilethæle, og et BH sæt som mest bestod af fine blonder og indviklede spænder og som helt klart var uegnet til at løse undertøjs to primære opgaver, at varme hende inderst, og dække det man af naturlig blufærdighed helst ville skjule – det var nærmere tværtimod. Den pige der bar de trusser og den BH var sikker på at få mere opmærksomhed end hvis hun simpelthen optrådte nøgen. Freja prøvede at finde på noget pænt at sige, mens hun ufrivilligt rødmede mere og mere ved synet og en lille fristende tanke om at prøve de diminutive tøjstykker trængte sig på. Så opdagede hun der var mere i æsken. Hun rodede lidt i bunden af gaveæsken og løftede så en lille plastikpakke i brevformat op - og blev om muligt endnu rødere i ansigtet end før, da hun læste ordene ”Worlds Best” på forsiden – ”og hvad skal jeg med dem bedstemor” spurgte hun spontant uden at tænke sig om. Bedstemor svarede mildt ”beskytte dig min pige, der er jo ikke mange tilbage af dine egne” Freja der nu var så rød i hovedet som en yderst pinligt berørt rødhåret pige overhovedet kunne blive, gentog måbende ”øhh, mine egne” – ”ja” svarede bedstemor blidt, ”dem du gemmer inderst i skuffen under dit skab, bag dine gamle bamser - der er forsvundet en hel del af dem her i sommers” – Freja fik et kort flashback til sommerens festivalsæson, og det lille gule og brune telt hun havde delt med en veninde på Roskilde, men hun kunne alligevel ikke blive rødere i hovedet. Bedstemor fortsatte mildt overtalende, ”du vil jo gøre alt for at vi kan beholde lejligheden ikke sandt? - og vi mangler virkeligt, virkeligt penge.”

 

[Nikita Darling 11504]

Det er godt nok en noget aparte bedstemor, det dér  

[Findus 3616]

Nikita Darling skrev, for 5 timer siden:

Det er godt nok en noget aparte bedstemor, det dér  

"Aparte" er netop den rette betegnelse for denne fortælling: Selv den mest velvilligt indstillede læser må indrømme, at der efter tre dage stadigt ikke er skyggen af en handling. Igår var fortællingen ganske vist kortvarigt ved at komme på sporet, da den vendte tilbage til Brønshøj - men ak hvilken skuffelse. Istedetfor at foregå i det hjertevarme, af læserne kendte og elskede miljø på "Det Gamle Bordel" foregik gårsdagens afsnit i så kolde og kyniske omgivelser, at jo mindre der siges derom jo bedre. I dag når fortællingen så et nyt lavpunkt, idet den vender tilbage til Vestegnen hvor Freyas bedstemor,  af årsager der kun giver mening for hende selv, sammenknytter sin upassende fødselsdagsgave med sin egen uholdbare finansielle situation og Freya's tilbud om at tage et bi-job som julehjælp. EG's praktisk indstillede læsere sidder skeptisk tilbage - for skulle det ligefrem være en guldgrube at pakke stressede julehandlendes desperat i sidste øjebliks indkøbte gaver ind? - og hvem har endnu set en julehjælp, eksempelvist i Bog & Idé eller Fætter BR, iført diminutivt blondelingeri og stiletter? Det kan kun anbefales de læsere som har bedre at tage sig til, at droppe julekalenderen hurtigst muligt og spare sig selv for ærgrelsen over at spilde tid, der mere udbytterigt kunne have været anvendt på stort set alt andet end denne aparte parodi på en julehistorie. 

Redigeret 2. December, 2017 af Findus

[Findus 3616]

3. december

Der lægges planer

Denne søndag skifter scenen for vores julefortælling fra Vestegnen til en baggård ikke så langt fra den indre by, i Brønshøj nærmere bestemt.

Baggården, som ligger diskret i evig skygge fra Glädeslösa-bygningen der tårner sig op på nabogrunden, er kendt og skattet i vide kredse. Ikke så meget for de tre skraldecontainere, det skæve rustne cykelstativ eller det snorreløse tørrestativs skyld, som for det der skjuler sig bag baghusets solide hoveddør med det lille diskrete skilt. Bagved hoveddøren ligger et venterum som indeholder det beroligende velkendte syn af søvnige lamper, røde let slidte velourforhæng og vægge smagfuldt dekoreret med billige reproduktioner af indendørsscener som mest har noget med senge at gøre. Velourforhænget skjuler en gang med fire døre. En leder til et stort værelse med en stor rund seng, en anden til et lille værelse som indeholder en seng fint udsmykket med messingkugler på høje smedejernshjørnestolper, og den tredje til et mørkt kammer med en masse sælsommer remedier og bemærkelsesværdigt nok endnu en seng, mens den sidste dør leder til et badeværelse med en bagudgang. I venteværelset vil en besøgende finde endnu en dør, døren til pigestuen hvor der ikke er senge, men et par sofaer, et bord med nogle stole og vigtigst et fjernsyn. Men nu er vi kommet alt for langt, for på denne sjappede 2. december eftermiddag står vores hovedperson, den 21 årige Freja nervøst foran den solide dør med pigestuen som mål.

Først efter nogen tids ringen og banken på lukkede en ca. 50 årig kvinde  op - ”åh, du må være den nye pige? – ja undskyld  jeg havde ikke hørt dig, vi har lidt problemer med dørklokken for tiden”.

Hun førte Freja ind i pigestuen, som mest af alt lignede pigernes omklædningsrum efter en gymnastiktime.  I rummet sad tre mere eller mindre afklædte kvinder. ”Her er den nye pige” sagde hendes guide til den ældste af dem som sad ved bordet midt i rummet, iført en noget slidt lyserød badekåbe. Ved synet af Freja lagde hun den avis hun havde været ved at læse fra sig, mens Freyas guide satte sig overfor og begyndte at tjekke sin I-pad. Freja hilste vagt og blev genert stående lige indenfor indgangen. 

Kvinden i den lyserøde badekåbe tog nu ordet og præsenterede sig selv som ”Mutter” Det Gamle Bordels ejer, eller alternativt “Madame S” (35*)/178/65**)/G), og præsenterede de andre piger der var tilstede i lokalet.

Frejas guide var etablissementets Vakse Telefonpige, (51/??/??/??) som holdt styr på dagens bookninger og alt andet praktisk.

I den ene sofa sad Lola Lamselår, (28/172/63/D) med et tæppe slænget om sig og med sin I-pad i skødet og en kaffekop i hånden.

I den anden sofa sad Sorte Sarah (24/173/62/C) i et minimalt rødt sæt BH og trusser, og delte sin opmærksomhed mellem Freja og en kritisk inspektion af sine lyserødt lakerede negle.

Den Vakse Telefonpige sagde ud i rummet ”din gæst burde være her nu Sarah og Lola, du er på om et kvarter”.  I samme nu bankede det kraftigt på døren og Mutter drejede blikket væk fra Freja og spurgte skarpt – ”Telly, hvad er der nu i vejen med den dørklokke?” – Den Vakse Telefonpige svarede glat,” jeg skiftede batterier i sidste uge”.

Herefter gik det hurtigt – Freja smuttede i det fine arbejdstøj Bedstemor havde købt til hende og der blev taget et par billeder, mens Mutter og Den Vakse Telepige diskuterede et passende navn, og enedes om ”Sofie”, da det mindende lidt om husets populære ”Lille Fie” som midlertidigt var fraværende på grund af eksamenslæsning. Den Vakse Telefon Pige satte sig igen ved I-pad´en og startede på en annoncetekst under store diskussioner med Mutter, som havde tænkt sig noget i en retning der fik Freja – nu Sofie (21/171/57/B) - til at krumme tæer i stilletterne og ønske sig ned i et musehul. Til sidst forlod hun fortumlet stedet, men en aftale om at starte som ny pige på ”Det Gamle Bordel” mandag kl. 10.  

- o -

Samme søndag, men noget senere og i en anden del af byen, sad Rasmus i sofaen på det kollegieværelse som havde været hans hjem de forudgående 3 år. Han sad med benene overkors, sin bærbare på skødet og en fotokopi af den maskinskrevne liste fra ”Bordelmappen” i hånden. Listen var lidt svær at læse, da den havde været kaffeplettet og gulnet i kanterne. Den indeholdt en række avisnavne, hvoraf flere streget over med kuglepen, da de var gået ind for år tilbage. Længere nede under overskriften ”Elektroniske annonceformer” var der en række links af temmeligt bedaget udseende - Rasmus sukkede opgivende, men helt nede i bunden stod der en overskrift som alligevel fangede hans opmærksomhed:

Nyeste elektronske kommunikationskanaler

www.gimel.dk

www.hedomax.dk

www.vl.dk

… og med Dahlsgaards karakteristiske håndskrift var der tilføjet:

”Obs. helt ny: www.eroguide.dk”

Rasmus tastede linket ind, og var med det samme klar over der at han havde ramt guld. Tiden fløj, og han tog den ene notat efter den anden, mens han kopierede links, og frokosten blev indtaget i sofaen. Sidst på eftermiddagen blev hans opmærksomhed fanget at en ny annonce der lige var opslået:

”Sofie - nystartet studine

Tag godt imod denne rødhårede skønhed – 21/171/57/B. Helt nystartede Sofie, dansk studine står parat til at forkæle den kræsne gentleman. Kenderens perfekte julegave til sig selv. Drøm dig væk en stund i selskab med denne livlige, let tændelige julegodtes perfekte mål, dybtgrønne øjne og lidenskabelige indlevelse i alt hvad I kan finde på af blidt og dejligt. 

Kun i december og kun på ”Det gamle bordel” hver dag 10-18”.

Der var også et billede af en ung pige som han fandt sært tiltalende på trods af pigen skjulte ansigtet. Rasmus følte sig let stakåndet, hans hjerte bankede hastigt og en rødmen bredte sig over hans ansigt og hals. Hende her var på vagt alle dage, præcist som modellen forudsatte!

Han tænkte sørgmodigt på den kæde af omsorgssvigt, manglende personlig integritet og karakterbrist som måtte have ført denne, i øvrigt ganske tiltalende udseende unge pige, ud i så ulykkelige omstændigheder.

… men hvilken chance for at udvise lidt initiativ og gøre indtryk på kontorchef Mortensen!

... og hvem ved måske, løste han denne opgave så godt, at han med tiden kunne få nye og mere spændende arbejdsopgaver?

Han overvejede kort sagen, og besluttede at melde sig syg dagen efter, for incognito at opsøge ”Det gamle bordel” og skaffe de nødvendige supplerende informationer.

[Findus 3616]

4. december.

Sofies første vagt

Ingen reagerede trods lang tids trykken på dørklokken, og Rasmus opgav, vendte sig om og gik et par skridt væk. Men med et blev døren flået op og en lettere fortravlet ret kedeligt udseende midaldrende kvinde stod i døråbningen – nå det måtte være et eksempel på de der meget omtalte ”falske billeder” tænkte han. Hun spurgte skarpt ”Peter?” – ”Øh” svarede Rasmus, han havde faktisk ikke tænkt over det, men et dæknavn ville sikkert være en god idé nu da han var der inkognito så han nikkede bekræftende. ”Du er sent på den” sagde Den Vakse Telefonpige og gennede ham ind.

”Øh hvad koster det egentlig at være her” begyndte Rasmus snedigt udfrittende – ”1.100 kr.” lød svaret ”Om dagen?” spurgte Rasmus henkastet. Kvinden så på ham som om han var idiot ”for en halv time” svarede hun – ”det er jo 26.400 kr. om dagen” sagde Rasmus forbløffet, og tilføjede medfølende ”det kan du da ikke tjene penge på”? Nu var det Den Vakse Telefonpiges tur til at være forvirret, ”øh hva´” sagde hun. Han så medlidende på hende - ”kræver din alfons virkeligt det? - Den Vakse Telefonpige vendte sig mod pigestuen og råbte halvhøjt ”gider en eller anden lige hjælpe her, jeg taler ikke så godt Nar’sk”.

Til den forargede telepiges lettelse  trådte en usædvanlig stor og kraftigt bygget mand ud fra pigestuen. Han var helt klædt i sort læder og bar Rayban solbriller trods den søvnige belysning, tatoveringer snoede sig op af hans tyrenakke i retning mod den skaldede isse som var dækket af et rødt pirattørklæde med et mønster af små dødningerhoveder. ”Bonjour i bordellet” sagde han friskt, mens han småirriteret rettede på et eller andet langt og temmelig omfangsrigt han bar under venstre side af jakken. ”Jeg hedder Palle Pumpgun, hvad var problemet”? – ”øh problem? - nej, slet ikke, det… det.. det var bare en lille misforståelse, jeg er bare på besøg” fremstammede Rasmus nervøst mens han viftende afværgende med hænderne.

En stadigt mistroisk Vaks Telepige guidede ham ned ad gangen, mens Palle blev stående og betragtede dem - så lukkede hun en dør op med ordene ”en halv time, husk det nu”.    

I rummet var der en seng med fine messingknopper på de høje hjørnestolper, en stol og et par af de åbenbart obligatoriske søvnige røde plyslamper. Rasmus stod lidt betuttet, men var fast besluttet på at være en gentleman og ikke at misbruge den uheldige situation han var havnet i.

Døren gik op og en ung pige, med lokket kastanierødt hår trådte ind, slank og smidig kun iført et meget feminint sæt undertøj og stiletter. Rasmus følte et sug i maven og vaklede i sin beslutsomhed – det var lige præcist hende fra annoncen og hun så ganske tiltrækkende ud, faktisk begyndte han at føle sig temmelig varm. Hun kikkede op, hendes øjne var grønne? – ja dybtgrønne - hun så bange ud gik det op for ham med sug i maven – han løftede spontant hånden for at lægge den på hendes skulder – nej, nej så tror hun bare jeg vil slå hende ligesom alle de andre – han sænkede hastigt hånden igen og kunne trods sit forsæt om at opføre sig korrekt ikke holde øjnene fra hende – hun vendte ryggen til og bevægede sig væk fra ham, hun er helt sikkert bange tænkte han, og fulgte hende usikkert med øjnene, en lille forræderisk tanke løb gennem hans hoved - ville det ikke være dumt at bryde sit cover? – men samvittigheden satte straks ind, han kunne aldrig tillade sig at misbruge denne stakkels unge, meget velduftende, og utroligt … utroligt sexede … åh …

Sofie gik ind af døren mens hun så genert ned i gulvet for så dødnervøs at løfte blikket – overfor hende stod en fyr kun lidt ældre end hende selv, og faktisk så han ikke værst ud, næ faktisk var han temmelig cute med det der fårede udtryk i ansigtet, den lette måben og de store vidtåbne øjne, næ rettelse, ikke bare cute, ret attraktiv faktisk, tilpas muskuløs uden det var overdrevet, lyshåret med det der lille helt korte lyse fuldskæg – Sofie begyndte at føle sig helt godt tilfreds ved at stå i sin sparsomme, men virkningsfulde påklædning i selskab med netop ham. Han løftede den ene arm ligesom for at kærtegne hende, men lod den falde … aha han var genert, hvor sødt, så måtte han hjælpes. Hun vendte ryggen til sin gæst, og gik langsomt og overdrevet vuggende hen til sengen med fuld udnyttelse af stiletterne og bøjede sig dybt ned mens hun lod som om hun rettede på en pude – virkningen udeblev ikke …

Vi lader herefter Sofie (alias Freya) og hendes gæst Peter (alias Rasmus) i fred - temmelig længe faktisk, for en stadigt mere irriteret Vaks Telefonpige må banke på døren til rummet med den fine messingknops udsmykkede seng et uhørt antal gange, før den nye pige endelig tager afsked med sin gæst og med et drømmende udtryk i øjnene bevæger sig ind i pigestuen. Her finder vi hende nu, i selskab med Mutter og Den Vakse Telefonpige - som er knap så imponerede af Sofies første indsats på Det Gamle Bordel.

”Det hedder et bordel fordi vi har b-e-t-a-l-e-n-d-e gæster” sagde Mutter med overdrevet tydelig udtale ”de betaler for den tid de besøger dig, hele tiden – er du med Sofie”? – Sofie nikkede flovt, ”øh, så får jeg vel bare resten næste gang” forsøgte hun prøvende, Mutter vendte opgivende blikket mod loftet.

”- og du kan ikke bare lade alle gæster bliver halvanden time over tiden” supplerede Den Vakse Telefonpige – ”men han var jo så sød” svarede Sofie lettere forsvarsberedt, og det drømmende udtryk i hendes øjne vendte tilbage. Den Vakse Telefonpige sukkede demonstrativt.

Lola kom ind i pigestuen og smed i forbifarten et signeret portrætfoto af Joakim B. Olsen oveni det sparsomme udbytte af Sofies besøg – ”pyha for en gæst” sagde hun, ”de bliver´sku´ mere og mere underlige de der Jyllændere”.

”Nå, hvad skete der da” spurgte Mutter uden større interesse, men tilføjede så uroligt - ”han var vel ikke fra Herning”? ”Næ” svarerede Lola, ”men det var vist lige i nærheden. Han ville have rabat for det der foto” - Lola pegede mod bordet. ”Nå ikke andet” sagde Mutter lettet ”så længe han ikke er fra Herning” og vendte igen opmærksomheden mod Sofie.

"Hvad skal vi dog gøre med dig Sofie”? sagde hun spekulativt, så lyste hun op i et ”aha” og forsvandt ud i køkkenet. Lyden af en skuffe der åbnedes blev fulgt af nogle rodende lyde, og hun kom triumferende tilbage med noget i hånden og rakte det til Sofie med et ”her”, Sofie så forbløffet på et plastikæggeur formet som en høne.

[Nikita Darling 11504]

“Nar’sk”...  

 

[holstebronx 7415]

Uh... Sofie + Rasmus 

[Butch 5195]

holstebronx skrev, for 2 minutter siden:

Uh... Sofie + Rasmus 

Lovestory in the making

.......meeeeen, er det nu så indlysende? Kender jeg Findus ret, så kunne det sagtens også ende med at det blev Rasmus og Palle Pumpgun der rider sammen ind i solnedgangen

 

[kanonkongen 34395]

Butch skrev, for 9 minutter siden:

Lovestory in the making

.......meeeeen, er det nu så indlysende? Kender jeg Findus ret, så kunne det sagtens også ende med at det blev Rasmus og Palle Pumpgun der rider sammen ind i solnedgangen

 

pure priceless. Palle Pumpgun, prøver.( Peter aka Rasmus)  på pige stedet. Gad vide om mutter har set den (m) komme?, Hvad siger Sofie til det? Hvad skete der egentlig inde bag den dør? Er telepigens hånd smadret efter alt det banken på døren?  Ventetiden er ulidelig. Forfatteren  finurlige @Findus afklarer det vel for os. Eller gør han 

[Findus 3616]

@Nikita Darling Ja det er et sprog man med jævne mellemrum render ind i. Ordrene er såmænd hver især forståelige, sammensætningen er bare helt urimelig

@Butch @kanonkongen skal jeg forstå det sådan, at det er et publikumskrav, at jeg skrive julekalenderen om til "Jul på Brokeback Mountain"?

@holstebronx Det er da muligt

Redigeret 4. December, 2017 af Findus

[Butch 5195]

Findus skrev, for 1 time siden:

@Nikita Darling Ja det er et sprog man med jævne mellemrum render ind i. Ordrene er såmænd hver især forståelige, sammensætningen er bare helt urimelig

@Butch @kanonkongen skal jeg forstå det sådan, at det er et publikumskrav, at jeg skrive julekalenderen om til "Jul på Brokeback Mountain"?

@holstebronx Det er da muligt

Nej for f.....!!

Jeg er sikker på at den linie du har lagt er den helt rigtige

Så der lænes tilbage i sofaen imens forventningens glæde tøjles til et tåleligt niveau 

[Findus 3616]

5. december

En uventet sengekammarat

Klokken var 4.32, alt var mørkt og stille på Det Gamle Bordel, de søvnige lamper med de røde plyskæme og det ellers evigt kværnende fjernsyn var slukket, de lystige sengefjedre, som på travle dage sang muntert i duet eller trio var tavse. Intet rørte sig – altså bortset fra Hr.Lillemand som netop på dette tidspunkt vågnede med et støn og åbnede øjnene minimalt så kun en smule gråt lys slap ind i hans tømmermændsplagede kranie – ”så er det nu” sagde han halvhøjt til sig selv, ”på den igen du gamle”. Han sukkede dybt og var på nippet til at glide tilbage i søvnen da han blev distraheret. Noget blødt og eftergivende lå tværs over hans seng, han åbnede med besvær øjnene helt og så vantro på noget der mest af alt ligner et tomt halvgennemsigtigt pølseskind som har ligget tværs over hans bryst luren igennem – ved Rudolfs ildelugtende rensdyrbæer, det var simpelthen bare for klamt! - han smed hidsigt den bløde tingest ud af den røde F-skål har sovet i siden sidste jul. Selv for en bordelnisse var det over stregen. Mere søvn var udelukket nu så han satte sig op i sengen – ”hohoho og glædelig jul” sagde han bittert ud i luften, og kikkede længselsfuld på den flaske Asti som lå ved siden af den glemte BH i nisseboet under den store runde seng, men han vidste den var tom. Køkkenet tænkte han, Den Vakse Telefonpige var notorisk knap så vaks når det kommer til opvasken, så muligvis er der et glas eller to med lidt Asti sjatter - gik det at komme frem nu? – ja det var nat. Hr.Lillemand trådte usikkert ud på gulvet, skulle han tage sin røde trøje på? – nej det var sku´ godt nok tænkte han og kløede sig på sin omfangsrige og stærkt behårede mave gennem netundertrøjen, men han tog huen på  og begyndte ekspeditionen mod køkkenet. ”Kun 132 år til efterlønnen” mumlede han mens han sjokkede afsted – ”med mindre de høje herrer har hævet grænsen igen”. Køkkenet var som forventet mennesketomt - men mod forventning og al tidligere erfaring, var der fuldstændigt opryddet og alt var skinnende rent. Hr.Lillemand glippede med øjnene. Det var aldrig sket tidligere i Den Vakse Telefonpiges tid, køkkenet plejede at være et syndigt rod af kopper, Asti-glas, tallerkener, pizzabakker og hvad der ellers kommer til efter sådan en dags tid eller tre – faktisk kunne han ikke huske det var sket i hele hans tid som bordelnisse. Han sukkede mens han smager på ordet, ”bordelnisse”, det var ikke fordi han altid havde været her, nej da, han var af god familie og var startet som slotsnisse … men så var der den der kedelige affære omkring Prinsesse C. "…uværdig opførsel for en nisse, og misbrug af magiske evner" havde de sagt, de gamle snobbede langskæg i Nisserådet. Han sukkede igen. Takket være familiens forbindelser var han blevet gårdnisse, et skridt nedad, et stort et endda bevares, men egentlig godt nok … ja lige indtil det der med Molly-malkepige. Familien havde med besvær fået dysset historien ned ved at bruge al sin indflydelse og trække i samtlige tråde og havde så sendt ham ud som skibsnisse, både for at få ham så langt væk som muligt og som en sidste chance for at han kunne få skik på sig selv … men efter affæren i Caracas havde de helt slået hånden af ham, og nu sad han her. Hr.Lillemand lod misfornøjet øjnene glide hen over omgivelserne, og hans blik blev fanget af et opslag på køleskabsdøren ”Røgfrit bordel - tak fordi du ikke ryger” – en grusom mistanke slog ned. Rent undtagelsesvist, og med stort besvær fik han åbnet køleskabsdøren på klem. Selvom han var forberedt på det værste var det alligevel et chok da pæren tændte – ikke en flaske Asti, ikke en pizzaæske, ikke et Nutella glas i sigte! Køleskabet var rent, og ryddeligt: I lågen stod flasker med kildevand, ingefærshots og lavkalorie smoothies, på hylderne stod der et par færdigkøbte salater, en vegetar couscous salat og en kålsalat, der var også to bakker som indeholder blåbær og granatæblekerner, nogle løse æbler og ved nærmere eftersyn en to-tre bøtter med SKYR!!!  Dybt nedbøjet vendte Hr.Lillemand køkkenet ryggen og begyndte med alle tegn på nederlag at sjoske tilbage mod sit nissebo for uden videre foranstaltninger at smide sig op i den glemte F-skåls BH igen – en lettere hysterisk latter boblede op i ham ovenpå chokket, så lukkede han resolut øjnene og gled igen ind i en dyb drømmeløs søvn.

[The Dog 80]

Tak - har ventet længselsfuldt

Stakkels hr. Lillemand .. hvad skal det dog ikke blive til med vegetarisk og SKYR ?? Fy faaan da .

Redigeret 5. December, 2017 af The Dog

[Guest Alkoholikeren]

Glæder mig til I morgen...

[Findus 3616]

6. december

Om forfattervirksomhed

Det var sidst på dagen. Rundt om i salen sad medarbejderne på Skattecenter Brønshøj med det særlige sløve, indvendte ansigtsudtryk som kendetegner en offentlig ansat der har vigtigt arbejde at lave, men af grunde kun ledelsen forstår, skal trækkes igennem endnu et meningsløst personaleseminar. Oppe ved tavlen gennemgik en facilitator fra HR-afdelingen entusiastisk det input i stikordsform, som var kommet ind fra gruppearbejdet, der havde fundet sted kort efter frokosten med den øvrigt udmærkede sandwich. Grupperne havde pligtskyldigt skrevet det sparsomme resultat af deres diskussion ned på nogle Flip-overark, som nu var klæbet op på tavlen, hvor de efter programmet skulle danne basis for en engagerende og medrivende debat mellem medarbejdere og ledelsen kyndigt ledt af facilitatorerne om emnet: ”Forandringsledelse - hvordan implementerer vi Skats værdier og visioner i en disruption tid?”. Men frokostpausen var lang tid siden og den annoncerede kaffe lod vente på sig, så på denne december eftermiddag var der ikke mange der havde det store at sige om værdier og visioner. Enkelte sad og tjekkede mails og fodboldresultater mere eller mindre åbenlyst på deres telefoner, andre halvsov tydeligvist, men de flest bare sad og så sløvt ud i luften. Bortset fra en enkelt, der noterede ivrigt i en rød og sort kinabog, mens han eftertænksomt bed i enden af en kuglepen en gang imellem. Det var Rasmus.

Nu var det ganske vist ikke plenumdiskussionen Rasmus var i gang med at nedfælde på papir, men en række indtryk og følelser vedrørende en bestemt rødhåret ung pige, som meget gerne skulle antage poetisk form. Rasmus bed i enden af kuglepennen igen, og skrev så:

Åh du skønne

I dine øjne så grønne

Der kan jeg dvæle

To elskende sjæle

Ja der skulle naturligvis rettes lidt hist og her så det rimede ordentligt, men egentligt var resultatet ganske godt syntes han. Det udtrykte i hvert fald meget præcist hans følelser overfor den helt fantastisk fascinerende, intelligente, empatiske og utroligt smukke pige han havde mødt for et par dage siden. Rasmus bed igen koncentreret i enden af kuglepennen, og ignorerede et nyt udbrud af ugengældt entusiasme oppe fra tavlen.      

Mutter var samtidigt i gang med dagens kontorarbejde på sin I-pad. Hun loggede ind på sin EG profil, og skulle lige til at læse erhvervsstoffet igennem da hendes opmærksomhed blev fanget af en spændende overskift ude til højre. Hun klikke ind uden at se hvilket forum den var postet i og trykkede ”Tilbage” 3½ sekund senere, da det havde vist sig at være en tråd i ”Politik”. Så kastede hun sig over ”Anmeldelser Sjælland” som det havde været planen, for lige at se hvad konkurrenterne havde gang i. Grumt smilende genkendte hun sin Med-Mutters Mizz Daisy´s karakteristiske stil i et par begejstrede anmeldelser, og en efterlysning fra et par helt friske netop oprettede brugere. Mutter som aldrig havde brudt sig om Mizz Daisy (38/172/68/G) siden dengang i ’96 hvor der var opstået uenighed om ejerskabet til et slumretæppe i pigestuen, i forlængelse af Mizz Daisy´s faste gæst Store-Peter af fuldt forståelige grunde havde skiftet hyænen ud med Mizz Susie (22/178/57/D)* - klikkede ivrigt på ”Rapporter” og fingrene dansede over skærmen for med et lille hoverende eftertryk at ende på ”Send”. Mutter fnøs - i øvrigt havde ”Mizz Plastic-Fantastic” skrevet 38 i sin annonce i mindst 10 år nu. Så læste hun resten af erhvervsstoffet igennem og loggede ud - men kun for at logge ind igen, nu som profilen ”SexFyr2700”, en lavfrekvent bruger der mest gjorde det i efterlysninger i Brønshøj og omegn. Mutter startede en ny efterlysningstråd med overskriften: ”Kender nogen hende her?” og tilføjede så ”Brødre jeg har brug for jeres hjælp, nystartede Sofie på Det Gamle Bordel, er der nogen der har besøgt hende og er billederne ægte?” – efterfulgt af et interessevækkende ”Hun ser sprød ud” og et link til Sofies annonce. Nu skulle der så bare skrive et par opfølgere de næste par dage, og så kunne anmeldelsen postes – men det var tidsnok at skrive den i morgen. Mutter sluttede kontorarbejdet med at strø en række forretningsunderstøttende ”likes” ud, loggede så igen af EG denne gang for at koncentrere sig om diverse FB-grupper om helsekost.

* Læserne bedes bemærke der er tale om historiske data, nuværende data Madame S (35/178/65/G)

Redigeret 6. December, 2017 af Findus
Stavefejl

[The Dog 80]

Hæhæ åhh søde lille Rasmus du er jo ramt ... godt det aldrig er sket for os andre *host host*

og findus .. den sidste halvdel det var da helt forfatterisk frihed (helt legalt) ikk ? Det ka da umuligt være noget nogen kunne tillægge dde søde damer rundtomkring ?   En tyk skive fri fantasi ! 

 

Men GODT GÅET .... igen .. og nu skal vi vente 22 timer igen.

[Lady Cherie 5798]

Han hedder da ikke Rasmus, @Dog han hedder jo "Peter"  

Venter spændt på i morgen

 

 

 

[The Dog 80]

Hehe @Lady Cherie self hed han ‘peter’

Vil du ha en lille sandfærdig bid fra det virkelige liv - det får du så ...

Jeg er jo HELT ny herinde , men dog meget velbevandret i gp’er ...

For ca. Et halvt årstid siden oprettede jeg en tilfældig hotmail adr til brug for diverse leg og aftaler og svad man nu ellers bruger sådan en til ....  gil lidt stærkt .. skulle lige finde på et navn.... you’ll never guess, hvad valgte jeg.... PETER !

(behøver jeg at sige at efter jeg så blev bruger her så HAR jeg slettet den og fundet på et nyt alias)