KF

Joachim B. Olsen afviser ulighedsdebatten.

29 indlæg i denne tråd

For godt et halvt års tid siden, afviste Økonomi & Indenrigsministeren at økonomisk ulighed i danmark, er et problem der er værd at beskæftige sig med. Nu bakker Joachim B. Olsen op, og afviser at ulighed skulle være et problem i dagens danmark.

Joachim B. Olsen afviser ulighedsdebat: »Vi er ikke født med den samme IQ, og vi kan ikke alle blive professorer«

Det politiske buzzword »ulighed« har i længere tid været centrum for debat. Men det er en fejlslagen debat, mener Joachim B. Olsen (LA), der ikke ser ulighed som et problem herhjemme.

504.jpg.3941c0ab5cd794fec256e5d5801b3a68.jpg

LA-politiker Joachim B. Olsen mener ikke, at ulighed er et problem i Danmark. Han anmoder i stedet om, at vi fokuserer på at øge væksten i samfundet, for så bliver danskernes liv for alvor bedre.

https://www.b.dk/nationalt/joachim-b.-olsen-afviser-ulighedsdebat-vi-er-ikke-foedt-med-den-samme-iq-og-vi

Begrebet »klassekamp« er i de fleste politikermunde blevet erstattet med ordet »ulighed«.

Men for at diskutere ulighed i Danmark, skal man først og fremmest huske på, at pengepungen for de flestes vedkommende er lettest i starten og i slutningen af livet.  Alle befinder sig ikke

samme sted i livet, og derfor er der et helt naturligt element af ulighed, mener Liberal Alliances finans- og skatteordfører, Joachim B. Olsen.

At to personer, der er nået samme aldersmæssige milepæl, alligevel ikke tjener det samme, skyldes i høj grad, deres personlige valg, siger LA-politikeren.

»Når folk vælger at uddanne sig til pædagog, får de en lavere løn, end hvis de havde valgt at blive jurist. Jeg ved godt, at ikke alle kan blive jurister, men det er ikke et udtryk for uretfærdighed. Det er udtryk for, at kompetencer har forskellig økonomisk værdi.«

Er kompetencer ikke noget, man er født med, og ikke noget man vælger?

»Til en vis grænse. Vi er ikke født med den samme IQ, og vi kan ikke alle blive professorer. Men det er ens egen indsats, der først og fremmest gælder. Nogle mennesker får en høj indkomst, selvom de ikke havde de bedste forudsætninger fra naturens side. Men de har været arbejdsomme, og det er nok den vigtigste evne at have som menneske. Verden er fyldt med folk, der har stort potentiale, men som ikke bruger det til noget.«

Er økonomisk ulighed et problem i Danmark?

»Nej, det er bestemt ikke et problem herhjemme. Vi er et af de lande med lavest ulighed. Ulighed er ikke et problem, hvis det er resultatet af en fair proces. Når Messi har en højere indkomst end en superliga-spiller, skyldes det, at Messi er dygtigere. Når en direktør i en virksomhed får en høj indkomst, får han det, fordi han er det værd. Det er ikke uretfærdigt.«

Findes der uretfærdig ulighed i Danmark?

»Der er tilfælde, hvor ulighed er udfaldet af en uretfærdig proces. Hvis eksempelvis regulering afholder nogle mennesker fra at deltage i markedet. Så får nogle aktører en højere indkomst, men på bekostning af, at andre ikke får chancen. Det skal man være opmærksom på. Men det sker ikke meget herhjemme, da vi har en ret liberal regulering i forhold til eksempelvis USA.«

Du nævner markedet som en årsag til uretfærdig ulighed. Men har negativ social arv en indflydelse?

»Der findes negativ social arv i Danmark, og vi er ikke bedre til at bryde den end i USA. Hvis dine forældre er på kontanthjælp, er chancen for, at du selv kommer til det, også meget større. Og det er et problem. Men det skal ikke løses ved hjælp af omfordeling. Hvis vi sætter kontanthjælpen op, bliver risikoen for, at barnets også ender på kontanthjælp, ikke mindre. Den bliver tværtimod større. Det er derimod et udtryk for, at skolerne har svigtet. Vi har et offentligt skolesystem, der ikke er dygtige nok til at hjælpe børnene med at bryde negativ social arv.«

Du siger, at økonomisk ulighed i Danmark ikke er et problem. Skal vi så ikke arbejde mod at mindske uligheden?

»Det er ikke et problem, at folk vælger forskelligt, eller befinder sig forskellige steder i livet. Hvad vil man gøre ved det? Det er et vilkår. Vi har en unuanceret måde at tale om ulighed på. Vi skal kigge på livsindkomsten og ikke bare et øjebliksbillede. På en levetid prøver de fleste af os at have lave indkomster som unge, og en høje indkomster, blandt de 20-30 pct. rigeste, i midten af livet. De er der lighed i.«

Men skal vi arbejde målrettet på at mindske økonomisk ulighed?

»Det er ikke noget mål for mig, hverken at øge eller mindske uligheden. Det er et mål for mig at øge velstanden. Det er her, vi forbedrer menneskers liv. Bliver vi mere velstående, vil folk blandt andet have mere fritid og bedre behandling på sygehusene. Det er langt vigtigere, end hvordan vi ligger på Gini-koefficienten nu og her. Vores fornemmeste opgave som politikere er at føre en politik, der ikke kun handler om årene indtil næste valgperiode. Vi skal føre en politik, der får samfundet til at udvikle sig og skabe bedre liv i fremtiden.«

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg

For en god ordens skyld, skal det lige nævnes at Journalisten, Amalie Thieden, opstiller en falsk præmis. Hun skriver;

"Du nævner markedet som en årsag til uretfærdig ulighed..."

Men det gør Joachim ikke. Han nævner regulering som en årsag til uretfærdig ulighed.

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg
KF skrev, for 10 timer siden:

For en god ordens skyld, skal det lige nævnes at Journalisten, Amalie Thieden, opstiller en falsk præmis. Hun skriver;

"Du nævner markedet som en årsag til uretfærdig ulighed..."

Men det gør Joachim ikke. Han nævner regulering som en årsag til uretfærdig ulighed.

KF.

Amalie er en hurtig pige :P Hun har efter henvendelse, rettet den lille fejl i artiklen.

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Funktionær skrev, for 2 timer siden:

Det kører for dig, det er kf's tråd her

:mrgreen: Prøv engang at læse hvad Dane svarede på..

Har du udover din uvedkommende kommentar, noget at byde ind med om emnet?.

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg
DETH skrev, for 8 timer siden:

Uligheden er årsag til fremgang, uden den er vi hensat til status quo. 

Tjaa.. man kan jo sige at hvis man omfordelte til alle var helt lige, så var der ingen incitamenter til at foretage sig noget produktivt.. Og så dør velfærdsstat!.

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg

der er ulighed i Danmark. Ikke alle kan blive professor det er de færreste der kan blive det. men vi skal have gode rammer for dem der kan og dem der vil og dem der skal have et blidt skub, eller dem der skal virkelig kæmpes for.

i min verden min ideale verden kan alle udnytte sine evner, hvad enten om det er det ene eller andet. men mennesker er blevet en jeg ved ikke en slags varer man spekulere i mennesker, dem der ikke kan så meget, eller har opgivet fordi ingen har formået at hjælpe dem, dem kan vi jo give til pædagoger fantastisk ide, så har pædagogen et 37 timers job betaler skat. vi klapper i vores små hænder. For ham der ikke kan så meget han skal blive ved med at ikke at kunne så meget. 

for nogen mennesker er virkeligheden denne her, de skal passe i den kasse de er tildelt. Kende deres plads ikke finde deres plads.  

uligheden findes i den grad man spekulere ligefrem at det skal være skævt fordelt 

Del dette indlæg


Link til indlæg
KF skrev, for 21 timer siden:

 

»Der findes negativ social arv i Danmark, og vi er ikke bedre til at bryde den end i USA. Hvis dine forældre er på kontanthjælp, er chancen for, at du selv kommer til det, også meget større. Og det er et problem. Men det skal ikke løses ved hjælp af omfordeling. Hvis vi sætter kontanthjælpen op, bliver risikoen for, at barnets også ender på kontanthjælp, ikke mindre. Den bliver tværtimod større. Det er derimod et udtryk for, at skolerne har svigtet. Vi har et offentligt skolesystem, der ikke er dygtige nok til at hjælpe børnene med at bryde negativ social arv

 

Når JBO udtaler sig, er det altid svært at vide, om det er noget han tror, eller noget han faktisk ved noget om. I det her tilfælde påstår JBO bramfrit, at vi i Danmark ikke er bedre til at bryde den sociale arv end man er i USA. Det er lodret forkert og er dokumenteret i mange analyser.

Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem den økonomiske ulighed og den sociale mobilitet. Sammenhængen kaldes også "the Great Gatsby Curve" og blev gjort berømt af den amerikanske økonom Alan Krueger i 2012 i forbindelse med en rapport til Kongressen. Den økonomiske ulighed måles ved den såkaldte gini-koefficient (vandrette akse). Større gini-koefficient betyder større ulighed. Den sociale mobilitet måles ved sammenhængen mellem en persons egen indkomst og forældrenes indkomst (lodrette akse). Jo mere ens egen indkomst afhænger af forældrenes indkomst, jo mindre er den sociale mobilitet og jo stærkere er den sociale arv.

Som det fremgår af figuren nedenfor er Danmark det  land i verden, hvor ens indkomst mindst afhænger af ens forældres indkomst. Med andre ord har Danmark den højeste sociale mobilitet.  Som det også fremgår af figuren, har Danmark en væsentligt højere social mobilitet end USA. Med andre ord er det i Danmark væsentligt mere sandsynligt end i USA, at en person med forældre med lav indkomst selv ender i en højere indkomstgruppe end sine forældre.  Det er derfor lodret forkert, når JBO påstår, at Danmark  ikke er bedre end USA til at bryde den sociale arv. Generelt er det de nordiske lande, Tyskland og lande som Australien, New Zealand og Canada  som har høj social mobilitet og derfor en vis succes med at bryde den sociale arv.

The_Great_Gatsby_Curve.thumb.png.7645a1894f7fc5aff30581558aa20abf.png

 

The Great Gatsby Curve ovenfor viser også at større ulighed generelt også betyder mindre social mobilitet. Dvs. jo større ulighed der er i et samfund i jo højere grad vil der også være en tendens til, at en person ender  i samme indkomstgruppe som sine forældre. Med andre ord giver større ulighed ikke et mere dynamisk samfund - tværtimod det giver det et mere statisk klassesamfund.

Generelt kan man sige, at der kan være to effekter på den sociale mobilitet fra økonomisk ulighed. Der er for det første en incitamentseffekt. Jo større ulighed, jo større incitament er der til at forsøge at blive rig. Hvis den effekt dominerede, ville man forvente at den sociale mobilitet ville være højere i et samfund med større økonomisk ulighed. For det andet kan økonomisk ulighed begrænse de faktiske valgmuligheder for de fattigste i samfundet, eksempelvis i form af adgang og finansiering af uddannelse. Dominerer den effekt, vil man forvente at den sociale mobilitet bliver mindre, når uligheden stiger.

The Great Gatsby Curve tyder ret entydigt på, at den effekt fra ulighed, der begrænser fattiges faktiske valgmuligheder, klart dominerer eventuelle positive incitamentseffekter fra større ulighed.   

 

  

Del dette indlæg


Link til indlæg
DETH skrev, den 7/23/2017 at 23:23:

Uligheden er årsag til fremgang, uden den er vi hensat til status quo. 

 

KF skrev, for 15 timer siden:

Tjaa.. man kan jo sige at hvis man omfordelte til alle var helt lige, så var der ingen incitamenter til at foretage sig noget produktivt.. Og så dør velfærdsstat!.

KF.

 

Det er en ret banal konstatering, at  et samfund med ekstrem lighed (alle er fuldstændig lige, gini-koefficient er 0) formentlig ikke vil fungere ret godt. Det tror jeg ikke ret mange vil være uenige i.

Men det er jo en lige så banal konstatering, at et samfund med ekstrem ulighed (én person tjener al indkomst, gini-koefficient er 1) heller ikke vil være et specielt velfungerende samfund, for alle på nær den heldige person med al indkomst vil hurtigt dø af sult og blive befriet for denne verdens rædsler. 

Jeg vil vove den påstand, at hvis valget alene stod mellem ekstrem lighed og ekstrem ulighed, så ville det nok være lettere at få et samfund med ekstrem lighed til at fungere. Det vill ihvertfald være de fleste menneskers valg i et demokratisk samfund. 

Men ingen at de to ekstreme tilfælde af ulighed og lighed er optimale for et samfund. Dybest set gør de to ekstreme tilfælde os ikke meget klogere, udover at vi kan konstatere, at der umiddelbart ikke findes et entydigt svar på om ulighed er godt eller skidt. Det er derfor op til den økonomisk videnskab empirisk at konstatere, om mere eller mindre ulighed er godt eller skidt for den økonomiske vækst med den ulighed vi har i øjeblikket.

OECD har i en forholdsvis ny stor analyse fra 2015 forsøgt at analysere sammenhængen mellem ulighed og økonomisk vækst. Den store analyse med en omfattende statistisk dokumentation kan man finde her http://www.oecd-ilibrary.org/employment/in-it-together-why-less-inequality-benefits-all_9789264235120-en. En oversigt over de væsentligste konklusioner i rapporten kan ses her i en forholdsvis kort OECD-præsentation: https://www.oecd.org/eco/growth/NERO-22-June-2015-income-inequality-social-mobility-and-economic-growth.pdf

De vigtigste konklusioner er:

59767f8e36573_ScreenShot2017-07-25at01_13_59.thumb.png.0bd34e2e4ebc03644f8f2ed5409d6ba2.png

59768020d2705_ScreenShot2017-07-25at01_14_25.thumb.png.1624dbfb5652618bc2d799bff64b2f6f.png

 

Så OECD er absolut ikke enige med jer. Deres analyse viser, at en forøgelse af uligheden med 1 gini-point reducerer den årlige vækst i BNP per. indbygger med 0,12% ( i Danmark er uligheden steget med næsten 4 gini-point i de seneste år) Bemærk at da det er er en effekt på den årlige vækst, så bliver den akkumulerede effekt på velfærdsniveauet over tid ganske betydelig.

IMF's seneste forskning når frem til samme resultat. Man kan se en opsummering af IMF's analyse af sammenhængen mellem ulighed og vækst her  https://blogs.imf.org/2017/02/22/the-imfs-work-on-inequality-bridging-research-and-reality/

Inden for den økonomiske forskning har sammenhæng mellem vækst og ulighed i de seneste par år været det absolut hotteste forskningsområde og den nyere forskning har ret entydigt peget på en skadelig effekt af større ulighed på den økonomiske vækst. Det har også betydet, at alle de store internationale økonomiske organisationer som OECD, IMF og Verdensbanken i de seneste par år har ændret deres anbefalinger for den økonomisk politik ganske dramatisk, herunder at man er nødt til at være opmærksom på de fordelingsmæssige effekter af den økonomiske politik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Morisot skrev, for 2 timer siden:

.... Så OECD er absolut ikke enige med jer. Deres analyse viser, at en forøgelse af uligheden med 1 gini-point reducerer den årlige vækst i BNP per. indbygger med 0,12% ( i Danmark er uligheden steget med næsten 4 gini-point i de seneste år) Bemærk at da det er er en effekt på den årlige vækst, så bliver den akkumulerede effekt på velfærdsniveauet over tid ganske betydelig.

IMF's seneste forskning når frem til samme resultat. Man kan se en opsummering af IMF's analyse af sammenhængen mellem ulighed og vækst her  https://blogs.imf.org/2017/02/22/the-imfs-work-on-inequality-bridging-research-and-reality/

Inden for den økonomiske forskning har sammenhæng mellem vækst og ulighed i de seneste par år været det absolut hotteste forskningsområde og den nyere forskning har ret entydigt peget på en skadelig effekt af større ulighed på den økonomiske vækst. Det har også betydet, at alle de store internationale økonomiske organisationer som OECD, IMF og Verdensbanken i de seneste par år har ændret deres anbefalinger for den økonomisk politik ganske dramatisk, herunder at man er nødt til at være opmærksom på de fordelingsmæssige effekter af den økonomiske politik ....

Tak for et velunderbygget og overbevisende indlæg. Desværre tror jeg ikke, at det gør større indtryk på "Danmarks bedste økonom" og den lille kreds omkring ham.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Morisot skrev, for 17 timer siden:

Når JBO udtaler sig, er det altid svært at vide, om det er noget han tror, eller noget han faktisk ved noget om.

Jeg formoder at du aldrig, eller kun sjældent ser Detektor. For hvis du gjorde, ville du vide at Joachim har altid sat sig ind i sager han udtaler sig om, og det gør sig naturligvis også gældende i dette tilfælde.

http://www.rockwoolfonden.dk/artikler/paa-vaesentlige-omraader-brydes-social-arv-
ikke-mere-i-danmark-end-i-usa/

"Den dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre gjorde. Dette gælder i stort set samme omfang i Danmark, som det gør i USA.

Sådan lyder konklusionen i et studie udført af nobelprismodtager James Heckman, professor i økonomi ved University of Chicago, og forsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Vi er overordnet set i Danmark på niveau med USA, når det kommer til spørgsmålet om at bryde – eller ikke bryde – social arv i forhold til indtjeningsmuligheder."

http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/06/STUDY-P-Scandinavian_Fantasy_samt-appendix-WEB.pdf

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Morisot skrev, for 13 timer siden:

Det er en ret banal konstatering, at  et samfund med ekstrem lighed (alle er fuldstændig lige, gini-koefficient er 0) formentlig ikke vil fungere ret godt. Det tror jeg ikke ret mange vil være uenige i.

Det lyder ellers som om at hele EL segmentet er uenige heri. Når man spørger dem hvor meget lighed de ønsker i samfundet, er svaret altid "Mere!". Grundlæggende mener de ikke at én persons arbejde er mere værd end en anden persons arbejde. Ofte oplevet når Dragsted eksempelvis udtaler at det er arbejderne der skaber værdierne, og derfor burde have en større del af frugterne, og at det er direkte "Perverst" at direktøren kan tjene 20 gange mere end fabriksarbejderen. Der virker ikke til at være nogen grænse for hvor lav uligheden ønskes.

Men de revolutionære socialister er jo rigeligt repræsenteret her på forummet, så lad høre.. Hvor langt skal vi ned, før uligheden er tilpas?.

KF.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Skrevet (edited)
Morisot skrev, for 13 timer siden:

Så OECD er absolut ikke enige med jer.

Aha.. hvor læser du det?. Bemærk at DETH og Jeg konstaterede henholdsvis, at uden ulighed er vi hensat til status quo, og at hvis vi havde total lighed ville velfærdsstaten forsvinde (dø).

KF.

 

Redigeret af KF
Fede fingre

Del dette indlæg


Link til indlæg
Skrevet (edited)
Funktionær skrev, for 10 timer siden:

Det viser jo tydeligt, hvor fundamentalt forskelligt der tænkes, et incitament for fremskridt, kan ifølge kf ikke gøres andet end hvis der er en økonomisk gulerod, interesse, lyst har ingen værdi, velkommen til Orwell

Al forskning (og jeg mener vitterlig at INGEN forskning påviser det modsatte), viser at økonomiske incitamenter (gulerod) er det der påvirker menneskers adfærd allermest.

Interesse og lyst er naturligvis medvirkende, pokker skulle da stå i at bruge 5/7 af dagene på noget man ikke har interesse i, eller lyst til. Men uden økonomiske incitamenter flytter folk sig altså ikke ret meget.

Og ja, det er tydeligt hvor fundamentalt forskelligt der tænkes. På godt og ondt.

KF.

Redigeret af KF

Del dette indlæg


Link til indlæg
Morisot skrev, for 16 timer siden:

 

 

Det er en ret banal konstatering, at  et samfund med ekstrem lighed (alle er fuldstændig lige, gini-koefficient er 0) formentlig ikke vil fungere ret godt. Det tror jeg ikke ret mange vil være uenige i.

Men det er jo en lige så banal konstatering, at et samfund med ekstrem ulighed (én person tjener al indkomst, gini-koefficient er 1) heller ikke vil være et specielt velfungerende samfund, for alle på nær den heldige person med al indkomst vil hurtigt dø af sult og blive befriet for denne verdens rædsler. 

Jeg vil vove den påstand, at hvis valget alene stod mellem ekstrem lighed og ekstrem ulighed, så ville det nok være lettere at få et samfund med ekstrem lighed til at fungere. Det vill ihvertfald være de fleste menneskers valg i et demokratisk samfund. 

Men ingen at de to ekstreme tilfælde af ulighed og lighed er optimale for et samfund. Dybest set gør de to ekstreme tilfælde os ikke meget klogere, udover at vi kan konstatere, at der umiddelbart ikke findes et entydigt svar på om ulighed er godt eller skidt. Det er derfor op til den økonomisk videnskab empirisk at konstatere, om mere eller mindre ulighed er godt eller skidt for den økonomiske vækst med den ulighed vi har i øjeblikket.

OECD har i en forholdsvis ny stor analyse fra 2015 forsøgt at analysere sammenhængen mellem ulighed og økonomisk vækst. Den store analyse med en omfattende statistisk dokumentation kan man finde her http://www.oecd-ilibrary.org/employment/in-it-together-why-less-inequality-benefits-all_9789264235120-en. En oversigt over de væsentligste konklusioner i rapporten kan ses her i en forholdsvis kort OECD-præsentation: https://www.oecd.org/eco/growth/NERO-22-June-2015-income-inequality-social-mobility-and-economic-growth.pdf

De vigtigste konklusioner er:

59767f8e36573_ScreenShot2017-07-25at01_13_59.thumb.png.0bd34e2e4ebc03644f8f2ed5409d6ba2.png

59768020d2705_ScreenShot2017-07-25at01_14_25.thumb.png.1624dbfb5652618bc2d799bff64b2f6f.png

 

Så OECD er absolut ikke enige med jer. Deres analyse viser, at en forøgelse af uligheden med 1 gini-point reducerer den årlige vækst i BNP per. indbygger med 0,12% ( i Danmark er uligheden steget med næsten 4 gini-point i de seneste år) Bemærk at da det er er en effekt på den årlige vækst, så bliver den akkumulerede effekt på velfærdsniveauet over tid ganske betydelig.

IMF's seneste forskning når frem til samme resultat. Man kan se en opsummering af IMF's analyse af sammenhængen mellem ulighed og vækst her  https://blogs.imf.org/2017/02/22/the-imfs-work-on-inequality-bridging-research-and-reality/

Inden for den økonomiske forskning har sammenhæng mellem vækst og ulighed i de seneste par år været det absolut hotteste forskningsområde og den nyere forskning har ret entydigt peget på en skadelig effekt af større ulighed på den økonomiske vækst. Det har også betydet, at alle de store internationale økonomiske organisationer som OECD, IMF og Verdensbanken i de seneste par år har ændret deres anbefalinger for den økonomisk politik ganske dramatisk, herunder at man er nødt til at være opmærksom på de fordelingsmæssige effekter af den økonomiske politik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du må næsten være offentlig ansæt, du har brugt flere 100 ord på at skrive at det ikke er skidt at flere kommer i job, og færre er offentligforsøget.  

Del dette indlæg


Link til indlæg
DETH skrev, for 29 minutter siden:

Du må næsten være offentlig ansæt, du har brugt flere 100 ord på at skrive at det ikke er skidt at flere kommer i job, og færre er offentligforsøget.  

Vandre....., hvorfor lige offentligt ansat, ? Har du læst handelsbetingelser når du køber ind på nettet min rekord var da jeg skulle købe et kamera, alke betingelser, forbehold o.s.v var i udprintet form 14 A4 sider tæt beskrevet....det var det private at det var på eget ansvar at vælge transportfirma til leverance, hvis jeg ikke ville bruge virksomhedens aftale der var 20% dyrere, al forsikring fra kameraet var afsendt til det lande hos mig var mit ansvar, hvis jeg ikke ville købe en forsendelsens forsikring o.s.v.

så det er ikke en offentligt ansats privilegie alene at have en voldsom ordstrøm......

vh

Alko...

Del dette indlæg


Link til indlæg
DETH skrev, 1 time siden:

Du må næsten være offentlig ansæt, du har brugt flere 100 ord på at skrive at det ikke er skidt at flere kommer i job, og færre er offentligforsøget.  

Jeg har bemærket, at der en del medlemmer af dette forum har svært ved at læse og konstruere lange sætninger og forstå kompleks argumentation. Skal vi ikke bare sige, at de nok ikke er min primære målgruppe.

Jeg iøvrigt skuffe dig med, at jeg endnu ikke har været offentligt ansat. Min dårlige vane med at opfatte holdninger som værdiløse, hvis man ikke kan argumentere for dem og dokumentere dem, har jeg til fulde tilegnet mig i den private sektor, hvor man tilsyneladende også sætter pris på det princip. Iøvrigt et rigtig godt princip at have, hvis man vil tjene penge.

Iøvrigt ikke et ondt ord om offentlige ansatte fra min side. Der er ingen mennesker jeg respekterer mere end læger, sygeplejesker og mennesker der gider passe godt på vores børn.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Morisot skrev, for 16 minutter siden:

Jeg har bemærket, at der en del medlemmer af dette forum har svært ved at læse og konstruere lange sætninger og forstå kompleks argumentation. Skal vi ikke bare sige, at de nok ikke er min primære målgruppe.

Jeg iøvrigt skuffe dig med, at jeg endnu ikke har været offentligt ansat. Min dårlige vane med at opfatte holdninger som værdiløse, hvis man ikke kan argumentere for dem og dokumentere dem, har jeg til fulde tilegnet mig i den private sektor, hvor man tilsyneladende også sætter pris på det princip. Iøvrigt et rigtig godt princip at have, hvis man vil tjene penge.

Iøvrigt ikke et ondt ord om offentlige ansatte fra min side. Der er ingen mennesker jeg respekterer mere end læger, sygeplejesker og mennesker der gider passe godt på vores børn.

At du ikke evner at sortere bavlet fra er da ikke andres skyld? 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Alkoholikeren skrev, for 1 time siden:

Vandre....., hvorfor lige offentligt ansat, ? Har du læst handelsbetingelser når du køber ind på nettet min rekord var da jeg skulle købe et kamera, alke betingelser, forbehold o.s.v var i udprintet form 14 A4 sider tæt beskrevet....det var det private at det var på eget ansvar at vælge transportfirma til leverance, hvis jeg ikke ville bruge virksomhedens aftale der var 20% dyrere, al forsikring fra kameraet var afsendt til det lande hos mig var mit ansvar, hvis jeg ikke ville købe en forsendelsens forsikring o.s.v.

så det er ikke en offentligt ansats privilegie alene at have en voldsom ordstrøm......

vh

Alko...

Mundlort er også i høj kurs i det private, men der skrives ikke en ny omgang for hvert enkelt produkt der bliver solgt. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
KF skrev, for 7 timer siden:

Jeg formoder at du aldrig, eller kun sjældent ser Detektor. For hvis du gjorde, ville du vide at Joachim har altid sat sig ind i sager han udtaler sig om, og det gør sig naturligvis også gældende i dette tilfælde.

http://www.rockwoolfonden.dk/artikler/paa-vaesentlige-omraader-brydes-social-arv-
ikke-mere-i-danmark-end-i-usa/

"Den dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre gjorde. Dette gælder i stort set samme omfang i Danmark, som det gør i USA.

Sådan lyder konklusionen i et studie udført af nobelprismodtager James Heckman, professor i økonomi ved University of Chicago, og forsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Vi er overordnet set i Danmark på niveau med USA, når det kommer til spørgsmålet om at bryde – eller ikke bryde – social arv i forhold til indtjeningsmuligheder."

http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/06/STUDY-P-Scandinavian_Fantasy_samt-appendix-WEB.pdf

KF.

 

Jeg var mildest talt forundret over, at forskere kunne nå frem til så forskellige resultater.  Et nærmere studie af selve rapporten viser jo også, at man langt hen af vejen får samme resultat som andre: Danmark har højre social mobilitet end USA.

 Konkret udregner man den sociale mobilitet ved at se på  fire indkomstbegreber (Bruttoindkomst, bruttolønindkomst samt begge excl. skatter og incl. transfereringer). Ved brug at bruttoindkomst får man den mindste forskel i social mobilitet mellem Danmark og USA. Ved brug af de tre andre indkomsttyper, får man væsentligt højere social mobilitet i Danmark). Det er mest almindelig at bruge bruttolønindkomst, når man beregner social mobilitet.

I den journalistiske artiklen du refererer til,  giver man en stærk politiseret og forvrænget fortolkning af rapporten resultater.  Man ser alene se på social mobilitet udregnet på bruttoindkomst (som giver relativ mindre forske) og vælger (belejligtI at  fortie de meget mere markante forskell resultater man får for bruttolønindkomst. Ud for grafen nedenfor argumenterer man så for, at den sociale mobilitet (baseret på bruttoindkomst)i Danmark er nogenlunde den samme som i USA. Det  er jo åbenlyst heller ikke tilfældet.  I USA er den sociale mobilitet ekstraordinær lav for folk med høj indkomst, forstået på den måde at størstedelen af personer med høj indkomst har forældre med høj indkomst.  Det er faktisk meget svær at blive rig i USA, hvis man ikke har rige forældre.

5977b98f7543f_ScreenShot2017-07-25at22_49_48.png.216bba4242a9103d1e67bc6f6e367342.png

 

Baseret på JBO's udtalelser, så tror jeg han har læst den journalistiske artikel, men har formentlig aldrig læst selve rapporten, som ellers er sober og ganske interessant læsning. 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Opret en bruger eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at kunne skrive en kommentar

Blev gratis medlem

Opret en bruger på Eroguide.dk. Det er helt gratis!

Opret en ny bruger

Log ind

Har du allerede en bruger? Log ind her.

Log ind nu