Sparkster

Confessions of a serial sugardater

10 indlæg i denne tråd

Sparkster    834

Advarsel.... LANGT INDLÆG :) 

Det er ved at være 3½ år siden jeg oprettede mig som bruger på Sugardaters.dk – som et resultat af et forlist ægteskab (ikke det første, næppe det sidste) og har været derinde som lykkelig single indtil for en månedstid siden. Da jeg lukkede min profil - monogami... giver det et forsøg - kom jeg til at sidde og tænke over de mange oplevelser jeg nåede at få... og muligvis får igen. Prøver at holde pigerne så anonyme som muligt, sig til hvis der er noget der stikke ud, så får jeg det rettet til.

Jeg startede med at oprette min profil, uden egentligt at have nogen ide om hvad jeg forventede, jeg smækkede et semi-dårligt billede på, skrev en laaaaang profil tekst omkring min ulykkelige situation, og gik stille og roligt i gang med at skrive til diverse piger derinde, fik et par svar, mest nej tak, men også et par stykke du lød ala ”Du ser sød ud, hvor meget sugar” - havde jeg tænkt mig lidt om, ville jeg havde kunne se at det ikke havde ret meget med sugardating at gøre, og egentligt heller ikke var det jeg oprettede mig for. Men nysgerrig som jeg var, svarede jeg et beløb til en pige jeg syntes så ret sød ud, havde egentligt ikke nogen ide om hvad jeg ”bød” på men beløbet må have været ok, for hun sendte hendes telefon nummer og dagen efter havde vi en date om aftenen.

Hun boede i et berygtet boligområde syd fra KBH, så lettere skeptisk parkerede jeg min bil, og med fuld forventning om at finde den opklodset på mursten når jeg kom tilbage, begav jeg mig imod hendes lejlighed. Var vildt nervøs og farede vild over flere omgange, så væltede rundt i området med små grupperinger der stod og iagttog mig... der væltede rundt i et lidt for dyrt jakkesæt, med lommen fuld af kontanter. 

Fandt endeligt lejligheden, blev lukket ind af hoveddøren og blev modtaget af en overraskende flot pige i midt 20'erne (Væsentligt flottere end hendes billeder), vi havde snakket lidt i telefonen, men bare aftalt en hyggelig aften, her tænkte jeg rent faktisk noget meget uskyldigt som en kop kaffe osv. så var lidt overrasket over at blive modtaget af hende, i en kjole der var så kort at jeg kunne se hun ikke havde trusser på. Jeg kommer ind i lejligheden og får af vide at jeg helst ikke skal snakke for højt, da hendes barn sover – hun havde ikke liiige nævnt at hun havde et barn men fint nok, vi behøver ikke sidde og råbe.

Lidt samtale frem og tilbage og hun fortæller at hun har været på siden i et par måneder, men at jeg var den første hun havde inviteret hjem (jeg tvivler). Efter lidt snak hiver hun rimeligt spontant hendes kjole over hovedet og spørger om ikke vi skal finde sove værelset... jo det skal vi da, ind og i gang med et relativt passioneret forspil, og alt spiller helt fantastisk, lige ind til finalen skal til at gå i gang... der giver min mandom op, på omkring samme tid vælger hendes barn at vågne og afslører et ganske imponerende ordforråd og en modvilje imod at sove videre. Så ”min” sugarbabe løber lidt frem og tilbage imellem hendes soveværelse og hendes barns værelse, hvor der forhandles med en iPad. Selv om det var ret kaotisk tilsidst så tog jeg faktisk derfra med en god fornemmelse, og havde også indtrykket af at ”sugarbaben” havde hygget sig, for en date 2 blev ret hurtigt aftalt (igen til hvad jeg mente var et rimeligt beløb). Denne gang meget mere vellykket (barnet blev passet) – kontakten døde dog kort efter, jeg var nød til at aflyse et par gange pga job og tænker hun fandt på noget andet, hørte ikke mere fra hende.

Men det skulle ikke slå mig ud, op på hesten igen – fik hurtigt kontakt til en pige fra Amager, aftalte et møde i hendes venindes lejlighed (anede stadigt ikke hvad sugardating egentligt kunne være). Meeeh sex, katten løb med det brugte kondom, ellers ikke noget nævneværdigt over mødet. Det klikkede ikke rigtigt, skrev ikke til hende, hørte ikke fra hende og det var det.

På den igen, et noget bedre billede på profilen og en profil tekst der solgte noget bedre hvad jeg egentligt søgte, samtidigt begyndte jeg at bruge noget mere tid på de breve jeg sendte af sted derinde, afpassede dem med profil tekster, holdt det konkret med hvad jeg søgte, og blev overrasket over hvor mange svar jeg fik.

Den næste pige jeg fik kontakt med skulle vise sig at være et længerevarende ”forhold” - faktisk varede det i over 1 år, og sluttede fredeligt, snakker stadigt ofte med hende. En ret sød pige, det var en ret original profil, hun havde skrevet noget ala ”Mangler du en kone/kæreste til dit næste firma arrangement så...” - det gjorde jeg sjovt nok, så skrev til hende – jeg havde en middag med en kunde og hans kone, han kom fra en kultur hvor man ser lidt skævt på en mand der ikke er gift, antagelsen er at hvis jeg ikke kunne få en kone, så var der nok noget galt med mig... måske ikke helt usandt i mit tilfælde. Da det ikke var første eller sidste gang mit job krævede et større skuespil, havde jeg ingen skrupler over denne... lidt mørkere end hvide løgn.

Jeg får hurtigt koordineret med Sugarbaben, vi finder på en ”origins” historie der lyder plausible, og fortæller det vi nu har brug for at vide om hinanden. Hun er meget frisk og syntes det lyder sjovt, og selv om at første gang jeg møder hende er på restauranten så spiller hun rollen til UG, faktisk så godt at vi bliver inviteret hjem til min kunde for at møde hans familie ugen efter (for at vi kan se glæden i at have børn semi-jokede han med). Igen gjorde hun det fremragende og viste sig at være ret skarp og ret sjov. 

I løbet af et på måneder så jeg hende 5-6 gange, alle gangene til arrangementer af den ene eller den anden art – hun spillede virkeligt rollen som kæreste godt – flirtende og ”kærlig”, og jeg må indrømme at jeg på det tidspunkt faktisk syntes hun er rigtig sød (også selv om jeg onanerede og tænkte på hende umiddelbart bagefter... evt. lidt imens). 

Det var hende der sagde noget ala ”efterhånden burde vi også knalde...” må indrømme at jeg havde afskrevet ideen men nød hendes selskab så ordningen passede mig ret godt, ikke at lysten til sex manglede. Endte altså med at se hende i godt i et år, med massere af dates og hygge aftener i sofaen. 

Det blev aldrig kæreste-agtigt, det var dates og en hel del sex, hun var med ude og rejse et par gange, men der var konstant penge imellem os, hvilket hjalp godt til at afholde mig fra at blive dybt forelsket – noget jeg meeeget nemt kunne være blevet. 

Det sluttede da hun var så flabet af flytte til England for at læse... dårligt stil, og jeg skulle nu til det der søgen igen.

Det blev et ret langt indlæg og det dækker vel egentligt kun for det første årstid :) der kom rigtigt mange sjove, underlige, fantastisk dates efter. Jeg er blevet forsøgt rullet (lettere optimistisk), Forsøgt afpresset (Meeeeget optimistisk) men jeg har mødt nogle helt  fantastiske piger og haft nogle helt fantastiske dage/weekender/nætter. 

Hvis der er interesse for det skriver jeg gerne en part 2.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Tenderness    68

Tak for en rigtig god historiefortælling, som tilmed også er informativ ift. selve sugardating-begrebet. Fortsæt endelig med det.

Er selv igang med mit første SD forhold og har mødt en noget yngre pige, som er begyndt at blive meget kæreste-agtig - ringer hver dag, taler om behov for at blive kaldt kæreste, vil gerne mødes hver dag.

Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal tackle det, derfor er det spændende og informativt at læse din historie. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Sparkster    834
Tenderness skrev, 1 time siden:

Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal tackle det, derfor er det spændende og informativt at læse din historie. 

Kan du lide hende så spring ud i det :) jeg er tidl. "Sugardad" pga af en SB der blev til en "kæreste", der blev til en kæreste. Det er ret fantastisk indtil videre

Og så mange tak for feedback, det varmer og gør det tiden jeg brugte det værd :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Tenderness    68

Nu var formålet ikke at afspore din udmærkede tråd med mit personlige issue.

Men kort - hun er 26 år yngre end jeg. Det sexuelle fungerer perfekt, vi hygger os også fint på anden vis. Men kærester kan vi ikke blive - det er vi alt for langt fra hinanden til. Hun vil ikke have penge mere, hun vil bare have mere gensidig forpligtelse - inkl. troskab. Jeg holder fast i at betale, som oprindelig aftalt for at fastholde de oprindelige aftaler.

Måske burde jeg stoppe - men jeg sætter jo pris på samværet og sexen.

Nå, tilbage til din historie :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Sparkster    834
Skrevet (edited)

Hmmm jeg vil mene det er relevant nok overfor temaet omkring min historie ;) 

Der er 13 år imellem mig og kæresten, syntes at den relativt "lille" forskel var ret grænseoverskridende, hun er "kun" fem år ældre end men datter, det er også et issue i husstanden pt (kæresten er 21). Men tingene er stille og roligt ved at falde på plads nu, noget jeg egentligt fandt usandsyneligt for et par måneder siden.

Redigeret af Sparkster

Del dette indlæg


Link til indlæg
Tenderness    68

Nogen gange bliver man ramt af sine egne fordomme ;)

Men flot at du har kunnet - jeg synes også det kunne være spændende at høre om transformationen fra SD forholdet til kæresteforholdet. 

Jeg synes stadig at 26 års forskel ikke er realistisk for et kæresteforhold. Hun er på samme alder som min børn. Og der vil være mange sociale og forretningsmæssige sammenhænge hvor jeg ikke vil synes hun passer - hvor det ellers ville være normalt at medbringe sin partner. (Jeg kunne iøvrigt rigtig godt lide din historie om hvordan du brugte en "arrangementspartner").

Jeg kan rigtig godt lide hende og giver hende derfor en masse komplimenter - fordi jeg mener det. Hun responderer bare meget mere følelsesmæssigt og tilkendegiver sin kærlighed den anden vej - det er jo ikke meningen. Jeg vil gerne fortsætte på det niveau, som forholdet er nu - ja er selvfølgelig fristet af at tage skridtet videre, men ved at det ikke er realistisk. Så nu er jeg i tvivl om hvad jeg bør gøre, stoppe det helt eller bare forsøge at fastholde vores aftale som passer rigtig godt til mig lige nu, uanset hendes følelser.

Jeg kan så se, at andre også oplever denne udvikling - er det en normal udvikling? Og nogengange er jeg i tvivl, om det i virkeligheden er et gensidigt skuespil? Men for dig Sparkster, så har forholdet jo haft den følelsesmæssige udvikling.

/Tenderness

Del dette indlæg


Link til indlæg
Sparkster    834

Jeg ved ikke om det er en normal udvikling derinde... måske oftere end med GP'er der falder for deres "kunder" pga. den måde hele forholdet udspiller sig på, jeg tror at det nemmere bliver mere personligt og tæt, hvilket nok giver anledning til forelskelse... det er bare mig der spekulere her :) 

Kan godt se og forstå dine forbehold, det kan jeg virkeligt og er du ikke stormende forelsket selv - så er det nok den anden vej I skal gå. 

Men jeg er betaget i sådan et omfang at jeg tror jeg er forelsket... bliver lettere sindsyg når hun ikke sidder cleanet op af mig... så det er jeg jo nok. Når man er der, så er det ret nemt at se stort på evt. fordmomme, jeg kæmpede med det i et par uger, men jeg har ikke følt mig forkert eller fordømt selv om hun har mødt min ultra konservative familie (min mor er den eneste der ikke syntes det er en genial ide - udover datteren, der dog er ved at bløde lidt op). Med andre ord, jeg er virkeligt glad for jeg tog chancen, om jeg stadigt er glad om 3 måneder vil tiden vise, men lige nu... så er det herligt :) 

Arrangementspartner - den kan jeg godt lide :D kunne desværre ikke tilbyde hende en officiel ansættelse, men jeg er ret sikker på hun har reddet min "røv" et par gange ved at være omkring lige så charmerende som jeg var en idiot (hvilket er en hel del) ;) 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Opret en bruger eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at kunne skrive en kommentar

Blev gratis medlem

Opret en bruger på Eroguide.dk. Det er helt gratis!

Opret en ny bruger

Log ind

Har du allerede en bruger? Log ind her.

Log ind nu