Kritik af Amnesty vedr. prostitution

[Brutus 2037]

• 
• 
• 

Så er der igen gået prostitutionsdebat i den. Amnesty beskyldes for at være utroværdig i behandlingen af data vedrørende det norske købesexforbud. Politiken bringer et indlæg i dag (og et fra igår, som nu er låst for "plankeværkslæsere").
Der sættes desværre ikke fokus på eksempler på, hvad der kritiseres. kun at politikere og interesseorganisationer nu raser!!
Det eneste som nævnes er at Amnesty fortæller at det norske politi presser lejere til at smide prostituerede ud. Politiet siger at det er de holdt op med igen. - I min optik ikke just "en rygende pistol". Altså må der være andre væsentlige anmærkninger!!?
Er der nogen, som ved, hvor jeg kan læse dem?  Jeg kunne godt have ønsket at Politiken havde linket, men det gør de ikke.

Venlig hilsen
Brutus
 

Redigeret 14. August, 2016 af Brutus
Ekstra tekst: Jeg kunne godt have ønsket at Politiken havde linket, men det gør de ikke.

[warmgun 4139]

Jeg håber, at dette link virker også for ikke-abonnenter.

http://pol.dk/3336037

[warmgun 4139]

 

Men her er teksten kopieret ind.

Den norske lov mod sexkøb trådte i kraft i 2009 og gør det muligt at straffe sexkunder med en bøde på op til 20.000 kroner eller fængsel i et op til år. Loven skal ses i sammenhæng med en bestemmelse om rufferi, der gør det strafbart at tilskynde andre til prostitution eller udleje lokaler til prostitution. 

Amnesty tager ikke stilling til, om det moralsk er i orden at købe et andet menneske til sex, men peger på, at menneskerettighederne påbyder Norge at sikre borgere i landet adgang til uddannelse, sundhed og en passende bolig og samtidig beskytte dem mod diskrimination. Amnesty anklager Norge for at krænke disse rettigheder, fordi politiet ifølge Amnesty bl. a. kan finde på at bruge fund af kondomer som bevis på, at et sexkøb har fundet sted. Det fører ifølge Amnesty til, at mange prostituerede undlader at beskytte sig, hvorved staten indirekte er med til at gøre dem mere udsatte for hiv og andre sygdomme. 

Rapporten har overskriften ’Den menneskelige omkostning ved at ’knuse’ markedet’, og en hovedanklage er, at norsk politi forfølger de prostituerede – i særlig grad ved at fordrive dem fra deres bopæl, hvilket den prostituerede nigerianske kvinde Mercy giver dette eksempel på i rapporten: 

»En lille fyr kom til huset med en kniv. Jeg åbnede døren. Der var ni af os i huset. Han truede os med kniven og stjal vores penge og telefoner. Han tvang os til at have sex med ham. Politiet var to eller tre timer om at komme. De tog os på hospitalet og indlogerede os på et hotel i to dage. Bagefter tog vi tilbage til huset, og to dage senere smed ejeren os ud. Politiet havde lagt pres på ejeren. Hun gav os en halv dag til at komme ud«. 

Politiet stoppede omstridt metode

Oslo Politi er forundret over denne anklage. 

Thor Martin Elton, der er leder af menneskehandelgruppen i Oslo Politi, forklarer, at politiet allerede for tre år siden – i oktober 2013 – holdt op med at opsøge udlejere og true dem med retsforfølgelse, hvis de blev ved med at leje ud til prostituerede. 

Han er utilfreds med den måde, som Amnesty har behandlet politiet på i sin rapport. 

»Amnesty kontaktede os i forbindelse med udarbejdelsen af deres rapport, og vi blev bedt om at svare på mange spørgsmål. Vi fik ikke forklaret, hvad disse spørgsmål skulle bruges til. Derfor var vores svar meget korte i og med, at det ville have medført flere dages arbejde med manuel tælling af sagerne, fordi spørgsmålene var af en sådan art, at man ikke kunne bruge standardstatistik til at besvare dem«, skriver han i en mail til Politiken og fortsætter: 

»Sådan som rapporten nu fremstår, har politiet ikke fået lov til at kommentere de hændelser og påstande, der er blevet fremsat. Politiet mener, at dette svækker tilliden til rapporten og metoden, som er blevet benyttet for at skrive rapporten«. 

Catherine Murphy, en af de to forfattere bag rapporten, afviser, at der kan sættes spørgsmålstegn ved de oplysninger, Amnesty kommer med, og hun fastholder, at prostituerede stadig bliver tvunget væk fra deres bopæl. 

»Det kommer ikke bag på mig, at politiet forsøger at affeje kritikken. Det kan godt være, at udsmidningerne nu foregår mindre systematisk og i mindre omfang, Men loven er der stadig, og derfor kan det ske igen i morgen. Vi har talt med sexarbejdere, som siger, at det stadig forekommer«, siger hun. 

Men politiet er ikke de eneste, der ryster på hovedet. Det samme gør flere af de andre, der også er blevet interviewet til rapporten – heriblandt Mildrid Mikkelsen. Hun er leder af Rosa-projektet i Oslo, som tilbyder bistand til kvinder udsat for menneskehandel. 

»En meget stor del af de prostituerede i Norge i dag er udenlandske kvinder. Amnesty fokuserer på loven mod køb af sex og tilhørende bestemmelser, mens vi mener, at det er udlændingeloven, der er problematisk. Det er den, der gør, at prostituerede i dag bliver udvist af Norge, fordi mange ikke har deres papirer i orden. Men frem for at undersøge forholdene har Amnesty lavet en rapport for at underbygge sit eget synspunkt om, at det er forbuddet mod sexkøb, der er problemet. Det er useriøst«, siger hun. 

Mildrid Mikkelsen peger på, at selv hvis Norge fulgte Amnestys opfordring til at lovliggøre sexhandel, ville mange af de prostituerede stadig have problemer med politiet, fordi de opholder sig ulovligt i Norge. 

»Det er hele Amnestys præmis, der er forkert«, siger hun. 

Amnesty medgiver i sin rapport, at politiet anvender udlændingeloven til at slå ned på prostituerede, men anfører, at det er forbuddet mod køb af sex, der er det grundlæggende problem, fordi forbuddet ansporer til jagten på de prostituerede og ønsket om at bekæmpe sexhandlen. Det synspunkt fastholder Catherine Murphy fra Amnesty. 

Men Silje Elisabeth Stenvaag, der som advokat fører mange sager med prostituerede udsat for menneskehandel, mener også, at Amnesty har set sig blind på sexkøbsloven. 

»Da jeg blev interviewet af Amnesty, var jeg meget tydelig omkring, at politiets optræden i dag ikke er knyttet op på sexkøbsloven, men udlændingeloven, og det er ikke blevet afspejlet i rapporten«, siger hun.

Tværtimod mener hun, at loven mod sexkøb har en positiv effekt.

»I retten oplever jeg, hvordan sexkøbsloven tvinger politiet til at undersøge sager om menneskehandel. Det forklarede jeg Amnesty, men det fremgår heller ikke af rapporten«, siger hun.

Catherine Murphy fra Amnesty forstår ikke kritikken, idet hun peger på, at alle, der optræder i rapporten, har haft lejlighed til at godkende deres citater.

Det bekræfter Silje Elisabeth Stenvaag,

»Men jeg havde ikke mulighed for at se den sammenhæng, mine citater blev bragt i. Desuden tænkte jeg, at når så meget af det, jeg havde sagt, ikke var kommet med, så var det nok, fordi andre var blevet citeret for at sige det. Men det er ikke tilfældet«, siger hun.

Vred prostitueret

I rapporten bruger Amnesty til gengæld det meste af en side på at beskrive den nigerianske prostituerede Grace. Hun blev narret ind i prostitution af menneskehandlere og endte i Norge, hvor hun hver dag blev tvunget til at sælge sig selv.

Hun fortæller, at det var politiet og medarbejdere fra Rosa-projektet i Oslo, der til sidst hjalp hende ud af prostitution, efter at politiet i første omgang havde anholdt hende.

Men hendes vigtigste pointer kom ikke med i rapporten, siger hun.

»Jeg fortalte Amnesty, at jeg ønskede, at politiet skulle gøre noget mere for at få fat i prostituerede. Selv havde jeg stort behov for at tale med politiet, men jeg turde ikke. Jeg ville ønske, at politiet var mere om sig, for der er mange ofre ude på gaden«, siger hun og kritiserer Amnesty for at have udeladt hendes pointer.

»Prostitution er ikke et arbejde. Jeg er et offer. Amnesty ønsker at hjælpe alfonserne, og det er ikke godt for nogen kvinder. Jeg kæmper for det modsatte af det, Amnesty står for«, siger hun.

LÆS OGSÅEn sejr for verdens sexarbejdere at prostitution afkriminaliseres

Jan Austad, der er seniorrådgiver i det norske justitsministerium, siger, at han prøvede at forklare kompleksiteten i politiets arbejde, da han blev interviewet af Amnesty til rapporten.

»Men i stedet har Amnesty blot gengivet nogle løsrevne citater fra mig og er kommet med en meget ensidig fremstilling af det, jeg sagde, så det passede med deres konklusion«, siger han.

Det irriterer ham voldsomt, fordi han rent faktisk mener, at der er behov for en kritisk debat om de norske myndigheders indsats.

»Politiet vil fange alfonserne og slå ned på menneskehandel, og det har selvfølgelig konsekvenser for de prostituerede. I Amnestys rapport bliver de prostituerede ofte fremstillet som mennesker, der på helt egen hånd ernærer sig ved at sælge sex. Det er ikke det billede, vi har. Vi ser i stort omfang kvinder – særligt nigerianske – der er domineret af andre personer gennem menneskehandel. Derfor går det selvfølgelig også ud over dem, når politiet forsøger at bekæmpe bagmændene«, siger Jan Austad og fortsætter: 

»Vi ser store udfordringer i vores arbejde og vil gerne prøve at blive bedre. Vi vil gerne gøre mere for at identificere og bistå de kvinder, der er i fare, men det er svært for politiet at komme i kontakt med dem, og det er selvfølgelig problematisk. Amnesty bruger store ord på at beskrive det, organisationen finder kritisk, men går uden om de dilemmaer, jeg fortalte bredt om. Jeg havde ventet mig noget andet fra Amnestys side«. 

Catherine Murphy fra Amnesty afviser kritikken med henvisning til, at det aldrig har været hensigten at lave en rapport om de forskellige holdninger til prostitution og politiets indsats.

»Vi er en menneskerettighedsorganisation, og derfor er vores opgave at undersøge, hvad der foregår på gaden, og identificere krænkelser af menneskerettighederne. Vi har interviewet mange mennesker til rapporten, og derfor vil man også kunne se, at der er nogen, hvis udsagn vi kun har gengivet med ganske få citater. Sådan er det jo, når man laver en rapport. Så har man retten til at sortere i, hvad folk siger«.

Modstandere og tilhængere

Det er ikke alle de interviewede, der er utilfredse. Pro Sentret er Norges nationale kompetencecenter på prostitutionsområdet og Oslo Kommunes tilbud til personer, som sælger sex.

»Vi oplever, at politikere og kritikere af Amnesty lever godt med, at folk, der sælger sex, får deres rettigheder krænket. De diskuterer kun enkeltcitater og undersøgelsesmetoder, men forholder sig ikke til det, som det grundlæggende handler om – nemlig menneskerettighedsbrud i det norske samfund«, siger fagansvarlig i Pro Sentret, Camilla Hammergren.

Pro Sentret har været modstander af sexkøbsloven lige siden dens indførelse i 2009 og kæmper ligesom Amnesty for at få den ophævet. Pro Sentret er citeret løbende i Amnestys rapport, som gennemgående indeholder mange flere citater fra kilder, der er imod den norske sexkøbslov, end fra kilder, der er for.

Eksempelvis er Pro Sentret nævnt 82 gange, mens et andet rådgivningscenter – Rosa-Projektet, der støtter loven – kun er nævnt 19 gange.

Den form for citatoptælling mener Catherine Murphy fra Amnesty imidlertid er forsimplet.

»Pro Sentret er det absolut største rådgivningssted i Norge og har en stor indsigt, og derfor er de selvfølgelig også blevet citeret en del«, siger hun.

Men spørger man kritikerne, eksisterer der en form for mangeårig forbrødring mellem Amnesty og Pro Sentret.

I 2004 uddelte Amnestys norske afdeling for første gang en menneskerettighedspris. Modtageren var Liv Jessen, der dengang var leder af Pro Sentret. Hun vandt prisen for at sætte »de prostitueredes rettigheder på dagsordenen«, som den daværende generalsekretær for Amnesty i Norge, Petter Eide, udtrykte det.

Liv Jessen har markeret sig som en af de største modstandere mod sexkøbsloven i Norge. I forbindelse med lovens vedtagelse sagde hun til den norske nyhedstjeneste NTB: 

»Den nye lov om forbud mod køb af sex kan være det, som fører til, at nogen benytter anledningen til at hoppe af læsset, men for dem, der bliver, kan det blive en istid«.

Daisy Elisabeth Sjursø fra organisationen Kvinnefronten mener, at Amnesty har valgt side. Alene det, at Amnesty i sin rapport konsekvent bruger udtrykket sexarbejdere frem for prostituerede, er efter hendes mening en indikation på, at Amnesty er begyndt at betragte prostitution som et arbejde på linje med alt andet arbejde.

»Men det er ikke overraskende i betragtning af, at det er de samme navne, der bliver ved med at dukke op. Pro Sentret, Liv Jessen, ICRSE, Patricia Kaatee. Amnesty er nu smeltet helt sammen med den lobby, der i årevis har kæmpet for frit salg og køb af andre mennesker til sex. Jeg har svært ved at se, at det efterhånden kan tolkes på anden måde«, siger hun. 

For Daisy Elisabeth Sjursø og flere andre kritikere af rapporten om Norge er flammen i Amnestys logo brændt ud. 

 

Redigeret 14. August, 2016 af Extinguisher

[Brutus 2037]

Tak Warmgun, din tekst giver en langt bedre indsigt i, hvad det handler om.
Den viser dog også en overordentlig mudret debat, hvor de forskellige interessegrupper og personer (også Amnesty's) alle lader til (eller bliver beskyldt for) at være forudindtaget.
Det er nok umuligt at være helt objektiv i noget som spiller på så mange politiske, religiøse, moralske og personlige følelser. Som sexkunde har jeg jo også selv en "bias" når jeg ser på debatten.
Jeg havde håbet at det at Amnesty "skar igennem" og valgte side, ville have haft en vis effekt, men efter dette er der nok mange modstandere, som vejrer morgenluft.

Et lille klip fra teksten: "Jan Austad, der er seniorrådgiver i det norske justitsministerium, siger, at han prøvede at forklare kompleksiteten i politiets arbejde, da han blev interviewet af Amnesty til rapporten. »Men i stedet har Amnesty blot gengivet nogle løsrevne citater fra mig og er kommet med en meget ensidig fremstilling af det, jeg sagde, så det passede med deres konklusion«, siger han. Det irriterer ham voldsomt, fordi han rent faktisk mener, at der er behov for en kritisk debat om de norske myndigheders indsats." Det har Jan Austad sikkert ret i at der er behov for. Men det er vel ikke Amnesty's opgave!?

Og så snakkes der igenigen om menneskehandel. Men det er IKKE det Amnesty har ønsket at tillade.

[warmgun 4139]

Det der tit mudrer debatten er, at modstanderne sætter lighedstegn mellem prostitution og trafficking, hvilket som bekendt er meget forkert.

Med socialdemokraternes og Enhedslistens holdninger pt. er der ikke flertal for at forbyde sexkøb i Danmark, uanset, hvordan næste regering ser ud.

Redigeret 14. August, 2016 af warmgun