Løgnen der ikke fungerer!

[Gæst]

• 
• 
• 

Det siges, at man ikke kan lyve for sig selv. Inderst inde kender vi jo altid sandheden, og den indre stemme vil altid sladre.

Hvad er jeres erfaringer - hvor længe har I været i stand til at opretholde selvopfattelse eller fortælling om jer selv, som I inderst inde vidste var en løgn? Hvis I altså overhovedet har prøvet en sådan tilstand!

[Rejsenetværk 9231]

Nu du spørger, vil jeg bringe tabu ind i billedet, og udstille mig selv lidt for min egen kamp igen, som jeg har gjort før.

At leve med et tabu og få omgivelsernes mere eller mindre accept heraf, handler efter min erfaring om at erkende tabuet, konfrontere det og være åben om det.

Hvis altså ikke at ens løgn for sig selv, er af en karakter, som gør det umuligt.

Mit tabu er at jeg ikke som sådan har et alkohol problem, men jeg har et problem med alkohol, hvilket ikke kun er en leg med ord, men det gør faktisk en forskel på hvilket forhold du har til alkohol.

Jeg drikker eksempelvis nok gennemsnitligt mindre end flertallet, slet ikke til daglig, men drikker jeg den første genstand, ja så kan tid, sted og kontekst gøre at jeg ikke stopper, men fortsætter langt udover, hvor jeg burde have stoppet tidligere.

Den værste tid har jeg lagt bag mig, og håndterer det nu som en risiko, hvor det sker at jeg falder i, men gode venner har jeg den aftale med at når vi er sammen lader jeg penge og dankort blive hjemme, de lægger ud for os begge, jeg er nødt til at gå hjem når de gør, og næste dag ovefører jeg det jeg skylder dem i netbank.

Jeg har altid sagt at jeg ikke skammer mig over mit problem med alkohol, men jeg har skammet mig alt for ofte over egen opførsel, når jeg, særlig for år tilbage opførte mig så ynkeligt at jeg ikke gerne går i detaljer.

Det har jeg faktisk fået respekt for af arbejdsgiver, kolleger og venner, ikke min opførsel men at jeg har erkendt det, og min måde at tackle det på så det ikke går udover job, og eksistens, men jeg holder det til fritiden skulle det ske.

Mange familier har en onkel, som de frygter drikker sig fuld til festen igen, men de vil alligevel ikke lade være med at invitere onkel - det synes jeg de skulle lade være med, og fortælle onkel hvorfor.

Som en tidligere ven en gang sagde, og det er nu mange år siden, da det var værst, han sagde at han ikke kendte nogle der kunne forandre sig så meget fra ædru til stærkt beruset som jeg - det var jo sandt, og har også kostet på det personlige plan, men hvor gamle venner er gledet ud er nye kommet til.

Men løgnen bryder jeg mig ikke om, som da min nu afdøde far for en del år siden ville invitere mig til mors runde fødselsdag, og der da netop var sket noget forfærdeligt, der for første gang fik mig til at gå på antabus i 9 måneder, fortalte jeg ham det, og at jeg ikke kunne drikke alkohol, men det kunne jeg da bare lade være med at fortælle og så drikke sodavand.

Da jeg sagde at jeg heller ikke kunne tåle rødvinssovs eller romfromage, og det ikke kunne skjules, så var svaret om jeg så ikke bare kunne blive væk, men manglede jeg penge ville han gerne hjælpe.

Det var i situationen et spørgsmål om familiens ære, og det var nu en fordel at jeg boede så langt væk, og havde et arbejde der udgjorde en god forklaring på at jeg ikke kom til festen, jeg var gerne kommet, og havde nogen spurgt havde jeg også gerne svaret at jeg var på antabus.

Så min pointe er, vær åben om din personlige løgn hvis du kan, og des bedre du kan tackle den, og dine omgivelser oplever at du kan passe job og hverdag, du kommer videre ved egen, og eller andres hjælp, des mere respekt vil du sandsynligvis opleve for at du gør det.

For ved alle det alligevel, men tier i dit selskab bliver det til en negativ myte om din person fortalt af andre, i stedet for sandheden fortalt af dig selv.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Redigeret 8. August, 2016 af Rejsenetvaerk

[DFyr_36 172]

WOW Rejse - det må man søreme sige, hatten af for dig! Jeg har dog heldigvis ikke den slags problemer - og ved egentlig ikke om jeg selv ville kunne klare at indse og fortælle om det på samme måde du gør, og håber heller ikke jeg på den ene eller anden måde kommer i den slags situation, det ved man jo aldrig med fremtiden - men ville lige give dig min kommentar da jeg reelt er vildt imponeret af dit valg, fantastisk!!

/DFyr_36

[Gæst]

Hold dog op @Rejsenetvaerk - tillad mig at bukke mig dybt i støvet. Allerede første indlæg i denne tråd overstiger tifold mine forventninger. 

Det er stærkt, og siger rigtig meget om menneskelige evner til både erkendelser og selverkendelse. 

Hil dig Rejsenetvaerk 

Redigeret 8. August, 2016 af Cage

[DFyr_36 172]

Rejsenetvaerk skrev, for 44 minutter siden:

For ved alle det alligevel, men tier i dit selskab bliver det til en negativ myte om din person fortalt af andre, i stedet for sandheden fortalt af dig selv.

Så smukt!!!!

[jp 191990]

Rejsenetvaerk skrev, for 54 minutter siden:

Nu du spørger, vil jeg bringe tabu ind i billedet, og udstille mig selv lidt for min egen kamp igen, som jeg har gjort før.

At leve med et tabu og få omgivelsernes mere eller mindre accept heraf, handler efter min erfaring om at erkende tabuet, konfrontere det og være åben om det.

Hvis altså ikke at ens løgn for sig selv, er af en karakter, som gør det umuligt.

Mit tabu er at jeg ikke som sådan har et alkohol problem, men jeg har et problem med alkohol, hvilket ikke kun er en leg med ord, men det gør faktisk en forskel på hvilket forhold du har til alkohol.

Jeg drikker eksempelvis nok gennemsnitligt mindre end flertallet, slet ikke til daglig, men drikker jeg den første genstand, ja så kan tid, sted og kontekst gøre at jeg ikke stopper, men fortsætter langt udover, hvor jeg burde have stoppet tidligere.

Den værste tid har jeg lagt bag mig, og håndterer det nu som en risiko, hvor det sker at jeg falder i, men gode venner har jeg den aftale med at når vi er sammen lader jeg penge og dankort blive hjemme, de lægger ud for os begge, jeg er nødt til at gå hjem når de gør, og næste dag ovefører jeg det jeg skylder dem i netbank.

Jeg har altid sagt at jeg ikke skammer mig over mit problem med alkohol, men jeg har skammet mig alt for ofte over egen opførsel, når jeg, særlig for år tilbage opførte mig så ynkeligt at jeg ikke gerne går i detaljer.

Det har jeg faktisk fået respekt for af arbejdsgiver, kolleger og venner, ikke min opførsel men at jeg har erkendt det, og min måde at tackle det på så det ikke går udover job, og eksistens, men jeg holder det til fritiden skulle det ske.

Mange familier har en onkel, som de frygter drikker sig fuld til festen igen, men de vil alligevel ikke lade være med at invitere onkel - det synes jeg de skulle lade være med, og fortælle onkel hvorfor.

Som en tidligere ven en gang sagde, og det er nu mange år siden, da det var værst, han sagde at han ikke kendte nogle der kunne forandre sig så meget fra ædru til stærkt beruset som jeg - det var jo sandt, og har også kostet på det personlige plan, men hvor gamle venner er gledet ud er nye kommet til.

Men løgnen bryder jeg mig ikke om, som da min nu afdøde far for en del år siden ville invitere mig til mors runde fødselsdag, og der da netop var sket noget forfærdeligt, der for første gang fik mig til at gå på antabus i 9 måneder, fortalte jeg ham det, og at jeg ikke kunne drikke alkohol, men det kunne jeg da bare lade være med at fortælle og så drikke sodavand.

Da jeg sagde at jeg heller ikke kunne tåle rødvinssovs eller romfromage, og det ikke kunne skjules, så var svaret om jeg så ikke bare kunne blive væk, men manglede jeg penge ville han gerne hjælpe.

Det var i situationen et spørgsmål om familiens ære, og det var nu en fordel at jeg boede så langt væk, og havde et arbejde der udgjorde en god forklaring på at jeg ikke kom til festen, jeg var gerne kommet, og havde nogen spurgt havde jeg også gerne svaret at jeg var på antabus.

Så min pointe er, vær åben om din personlige løgn hvis du kan, og des bedre du kan tackle den, og dine omgivelser oplever at du kan passe job og hverdag, du kommer videre ved egen, og eller andres hjælp, des mere respekt vil du sandsynligvis opleve for at du gør det.

For ved alle det alligevel, men tier i dit selskab bliver det til en negativ myte om din person fortalt af andre, i stedet for sandheden fortalt af dig selv.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Det er så hudløst smukt at komme der til at kunne skrive det !! Så Flot !!!

Jeg har haft restaurant hele mit liv, med alkohol helt inde på livet i 40 år, jeg har levet med det, men ægteskaber er smuttet i krogene.

Min datters mor er helt væk i det så nu er hun min pejlestang for ikke at smide alt over bord, også så hun har den støtte der mangler!!

Så forstår dit skriv godt gået 13/10 Tak

[jp 191990]

@Cage Jeg nåede slet ikke din sidste tråd om anbefaling ag GP så blev den lukket! Så nu skynder jeg mig !!!

Tænksom tråd måske den mest vovede du har bragt! Mine tråde er om pik og patter så tak fordi jeg også får tid til at tænke mig om.

Jeg lyver om min tissemand, mit tobaksforbrug, mit alkohol, min intiligens, min stavning !! ikke meget men nok til at jeg selv ved det.

Det eneste jeg aldrig har løget om er mine føelser alle ved hvor de har mig også jeg selv!!

bondeanger er ham der kikker tilbage i spejlet

[Gæst]

Stærke sager @jp - men skal man vælge at være ærlig om noget, er ens følelser i min optik det helt rigtige 

Ja den anden tråd stak da fuldstændig af. Godt den blev lukket for yderligere kommentarer. Og jeg var ærlig - jeg fortrød 

[jp 191990]

Cage skrev, for 11 minutter siden:

Stærke sager @jp - men skal man vælge at være ærlig om noget, er ens følelser i min optik det helt rigtige 

Ja den anden tråd stak da fuldstændig af. Godt den blev lukket for yderligere kommentarer. Og jeg var ærlig - jeg fortrød 

Tak Cage.

Der faktisk den modsatte optik på din problem stilling !!!

Jeg er meget rost og anerkendt !! div steder igennem mit fag, der lyver jeg over for mig selv ! og underkender rosen !!

Burde være mindreværd men det har jeg ikke !!!

Men måske kan beskedenhed komme ind i din tråd !! Om at lyve over for sig selv !!

[Guest Sparkster]

Min store selv-anerkendelse, jeg er ikke bedre, smartere, hurtigere og stærkere end alle omkring mig, det var en løgn jeg vedligeholdte overfor mig selv ind til et par år siden, og den kommer stadigt snigende en gang imellem, hvor jeg kan tage mig selv i at føle mig en lige mand voldsomt overlegen, det resulterer meget hurtigt i en meget arrogant attitude fra min side, især professionelt er det et problem.

Første skridt imod at anerkende den løgn, var faktisk da min daværende kone var mig utro, nederlaget plagede mig langt mere end sorgen - min reaktion var hævn imod ham og hende... det var min overlegene selvopfattelse, der var blevet angrebet. Jeg kaldte det alt muligt andet, men efter et langt forløb kan jeg se at det ikke var bristet kærlighed der knækkede mig, men derimod at den jeg havde nærmest havde "vist" at jeg ikke var hendes elsker overlegen, det ultimative nederlag.

Jeg har nu igennem et længere terapi forløb fået en mindre flatterende diagnose, men ikke destro mindre en diagnose der kan forklarer mit behov for løgnen og selvbedraget, og en diagnose der hjælper mig til at være bedre over for de mennesker jeg gerne vil have omkring mig. 

Det blev lidt roddet, men pointen er - jeg kender udmærket godt løgnen, jeg har erkendt at livet er bedre når man har indset den.

Og jeg bukker mig også for rejse, flot beretning. Og tak til Cage, et godt emne, vil følge med

[jp 191990]

Sparkster skrev, for 6 minutter siden:

Min store selv-anerkendelse, jeg er ikke bedre, smartere, hurtigere og stærkere end alle omkring mig, det var en løgn jeg vedligeholdte overfor mig selv ind til et par år siden, og den kommer stadigt snigende en gang imellem, hvor jeg kan tage mig selv i at føle mig en lige mand voldsomt overlegen, det resulterer meget hurtigt i en meget arrogant attitude fra min side, især professionelt er det et problem.

Første skridt imod at anerkende den løgn, var faktisk da min daværende kone var mig utro, nederlaget plagede mig langt mere end sorgen - min reaktion var hævn imod ham og hende... det var min overlegene selvopfattelse, der var blevet angrebet. Jeg kaldte det alt muligt andet, men efter et langt forløb kan jeg se at det ikke var bristet kærlighed der knækkede mig, men derimod at den jeg havde nærmest havde "vist" at jeg ikke var hendes elsker overlegen, det ultimative nederlag.

Jeg har nu igennem et længere terapi forløb fået en mindre flatterende diagnose, men ikke destro mindre en diagnose der kan forklarer mit behov for løgnen og selvbedraget, og en diagnose der hjælper mig til at være bedre over for de mennesker jeg gerne vil have omkring mig. 

Det blev lidt roddet, men pointen er - jeg kender udmærket godt løgnen, jeg har erkendt at livet er bedre når man har indset den.

Og jeg bukker mig også for rejse, flot beretning. Og tak til Cage, et godt emne, vil følge med

Ja du har så umådelig ret den føelse rammet et sted hvor selvtilliden koligerer med vores tanker om os selv regerer, uhyggeligt du !!

Har været der !! God beretning JP

[Nye tider 6637]

Hej Rejse--

- dit skriv gør indtryk, og det giver også indtryk af, at du er en stærk person med vilje til at ville overleve - og det er sørme da et vidne om vilje til overlevelse og komme videre i livet - når du slet ikke er endt nede i "parken,- på bænken med en kasse øl på hver side"  og det kan du være stolt af !!!!

I min verden har den normale/gængse opførelse sgu vide rammer og det gælder også når der indgår alkohol, det får som regel fjernet nogle hæmninger, så endnu mere af den enkeltes autencitet kommer frem på GODT og ind imellem ondt.  Men dette øgede spænd er også det der gør os til de mennesker vi er, vi lærer mere om hinanden og ser, at ingen er fejlfri  - - også hvordan den der "med alkohol" f.eks kan forhånds tackles. 

Jeg synes dine forældre var meget uempatisk med manglende forståelse - og på modbydelig måde blot afvise dig, det havde du næppe brug for den dag.  

Selv er jeg en af dem der sådan set slet ikke behøver alkohol for, at have det sjovt - og gudskelov for det, mit kørekort er for dyrebart. Jeg kan godt lide at være ude blandt "nye mennesker" møde andre, også de "skæve eksistenser", fester, familiefester, og hvis man er "overrislet" så kommer der nok ikke så meget samtale ud af det og slet ikke nye bekendtskaber.

Mange hilsner

Nyder livet

 

Redigeret 8. August, 2016 af Nyder livet

[Guest Tass]

Engang imellem er verden et underligt sted. Endnu et emne jeg har haft i privaten som dagen efter dukker op her på EG....

Fortæller man den samme løgn tilstrækkelig mange gange, over tilstrækkelig stor en tidsperiode, så er der risiko for at løgnen overtager sandhedens plads, og dermed bliver til den nye sandhed.
Omvendt er det ligeledes muligt at andre mennesker så ofte fortæller, presser og nedtrykker dig at den sandhed du selv fortæller og kender, ikke længere føles som sand.

Mennesket er som en bog.
Nogle sætter et forkert cover på, og åbner sjældent op. De ved nemlig godt at når de gør det, så opdager "læseren" at det hele bare var en facade (falsk omslag/cover) Det kan så gå i flere retninger alt efter hvor langt coveret er fra sandheden. Ultimativt forsøger de måske "bare" at beskytte dem selv. Bliver coveret siddende for længe, så bliver det svært at ta af igen... (er det limens skyld, eller løgnen der har overtaget?!)
Så er der dem der ikke ligger skjul på hvad indholdet handler om. Men kapitlerne får man kun gradvist adgang til, efterhånden som tiden går. Det er yderst sjældent at man kan læse hele bogen på få dage, ikke mindst er der kapitler der er fjernet (glemt) og selvfølgelig kapitler der endnu ikke er skrevet.
Så er der dem hvor covered er blankt (min gruppe). Covered giver på ingen måde eller kun meget lidt udtryk for indholdet. Det giver frit spil for fantasien om indholdet, fantasi som bruges kraftigt. Hvem fanden gider os spilde deres tid på en bog man ikke kan vurdere før man er godt i gang. Så er det nemmere at dømme ud fra størrelsen og farven hvorvidt det er en kærlighedsroman eller en gyser. Hvad der i sandheden gemmer sig bag er irrelevant for flertallet, "jeg har jo hørt hvad den indeholder fra ham derovre". Jojo, men har HAN læst den??

Ærlighed og sandhed er ikke et spørgsmål om at skulle svare på spørgsmålet. Men et spørgsmål om at svare ærligt og sandt.
Et svar kan stadigt være ærligt eller sandt hvis det bare er "vedkommer ikke dig"

Der er punkter i mit liv, jeg aldrig nogensinde fortæller til et menneske igen. Sommetider er en løgn ikke i stand til at skade nær så meget som sandheden. En erkendelse jeg aldrig bliver færdig med at betale for at ha lært. Man kan ikke fjerne sådan et kapitel fra ens bog. Men man kan skrive det i usynligt blæk, og efterfølgende genskrive kapitlet med en løgn, en fantasi, en beskyttende historie for at undgå at prisen stiger yderligere.

Jeg mener ikke jeg er en løgner. Der er bare punkter der ikke vedkommer andre, og når de ikke vil acceptere det, så får de lov til at læse "det synlige kapitel", bare så jeg kan få fred.
Faktisk får jeg oftest at vide min største svaghed er at jeg er FOR ærlig. Noget der ironisk nok ofte opfattes negativt, og nok en reaktion på de uendeligt mange løgne og facader jeg har mødt gennem tiden.

Jeg er af den dybe overbevisning at man gør klogest i at sige sandheden, udover det er et kedeligt karaktertræk er det simpelthen for svært at huske den ene løgn efter den anden, og så går det rigtigt galt når man laver fuck up i det. Men til tider er det nødvendigt med en løgn. Man kan ikke fortæller lille lise på 7år, at hendes kat ikke kommer hjem igen fordi en stor rottweiler har flænset den i stumper og stykker. Det kan gøres anderledes så pigen kender konsekvensen (din kat kommer ikke hjem) men ikke den sande årsag.

Er det at fortrænge en sandhed, at lyve for sig selv?
Jeg tar ikke skader på mig selv alvorligt, til sådan en grad at man til tider kan eller måske endda bør kalde mig for selvdestruktiv. (både krop og sjæl) Årsagen dertil vil de fleste kalde for en dårlig undskyldning da de aldrig har læst det med usynligt blæk. Samtidigt er jeg den første til at tage hånd om andre i form af hvad der er sundt og korrekt, fysisk og psykisk førstehjælp etc. når der er noget galt eller nogen er kommet til skade. Men samme tilgang kan jeg ikke mønstre over for mig selv, selvom jeg udmærket godt ved det er den rigtige vej at gå.
Er jeg så ikke en løgner alligevel?

Jeg har siden maj måned "præsteret" (med umenneskelig hjælp fra en person som jeg i dag skylder mit liv) at ændre min tilværelse så meget, at mange som har været "ved min side" i 10år+ siger de ikke længere kender mig, du har jo løjet for os. Nej kære bekendte, jeg har ikke løjet, i har bare aldrig kendt det sande mig, i bedømte mig ud fra et tomt cover, ikke indholdet.
Det er først når man fjerner sit eget cover complet, og læser begge versioner af alle kapitler igennem, at man i sandheden finder ud af hvad og hvem man HAR været. Hvem man er, ja det kan man kun finde ud af ved at læse det kapitel der bliver skrevet netop nu, og om end man altid vil blive skubbet i forskellige retninger af ens omgivelser, så er det ultimativt en selv der afgør hvad der skal stå, og hvem der får lov til at læse det. ! !

Jeg læste min egen bog, og ku ikke se hvordan der skulle være plads til flere kapitler. Jeg løj for mig selv, og var tæt på at lukke bogen igen og slukke lyset.

Mit cover er stadigt blankt, men bogen står åben, og et nyt kapitel er i fuld gang med at blive nedfældet. Nok det bedste kapitel i 10år+. Det store spørgsmål er så bare, mon nogen finder det der er skrevet med usynlig blæk.....

Værre endnu, er alt dette bare en stor omgang ævl, en løgn jeg fortæller mig selv, og nu jer ?!?

Redigeret 8. August, 2016 af Tass
Flodheste kan hverken cykle

[jp 191990]

Citat

@Tass

Det er fint skrevet så fint at jeg vil læse den flere gange . Tak

[Nye tider 6637]

Kære Tass

- du skriver :  Det store spørgsmål er så bare, mon nogen finder det der er skrevet med usynlig blæk.....   nej det er der ikke - for det skal de jo ikke - det vil give flimmer i det nye "Dit billede anno 2016"  - derfor usynlig blæk.

Værre endnu, er alt dette bare en stor omgang ævl, en løgn jeg fortæller mig selv, og nu jer ?!?    -   næ - jeg har kun en mulighed, og det er at tage udgangspunkt i, at det du serverer for os er sandfærdigt - så ævl og løgn - nej det er det ikke.         - - - - - - -  med mindre du ikke er sandfærdig

Mange hilsner

Nyder livet

Redigeret 8. August, 2016 af Nyder livet

[KnudSan 1834]

@Rejsenetvaerk flot skrevet og jeg har læst din beretning med stor interesse, da jeg gennem mange år har haft et forbrug af alkohol, som jeg ikke vil tilråde nogen. Jeg har valgt anderledes end dig, men derfor stor respekt for dit skriv.

Jeg levede i mange år med løgnen og flasken som mine to følgesvende og bedste "venner" og det selvom jeg levede sammen med en fantastisk kvinde. Men benægtelsen var mit forsvar altid. Der var altid en undskyldning parat og det mest fantastiske var, at den blev godtaget i familien og omgangskredsen, på et tidspunkt begynder min kone at presse på for at jeg skal nedsætte forbruget af alkohol, men stadig så fortæller hun ikke andre om mit store forbrug, det er nemlig et tabu, det er lidt flovt at være sammen med en alkoholiker, hun er det som jeg senere finder ud af medafhængig.

Jeg var ved at smadre mit liv totalt og det mest mærkelige var, at dem som vidste (ud over min kone) at jeg drak voldsomt, de sagde intet, det var på jobbet og det var sågar min egen læge, alle var en del af løgnen.

Men for over 16 år siden, der skete "miraklet" og min redning, min daværende kone fik mig overtalt til, at tale med en anden misbruger, som var stoppet og den snak gjorde så stort indtryk, at jeg startede op på antabus og jeg har været ædru i over 16 år nu. Det største har været at jeg ikke skulle lyve hele tiden og at kunne se mig selv i øjnene hver dag. Jeg valgte livet fremfor flasken.

I dag er jeg et ædru menneske, som nyder livet og 100% aldrig giver slip på det liv jeg har i dag. Jeg lærte at rose mig selv og en anden vigtig ting, at være god ved mig selv.

Så når jeg er sammen med en af de dejlige GP, så er det for at være god ved mig selv og når man har været ædru i så mange år som jeg, så får selvtilliden også en optur, så det er også så GP får et dejligt møde med mig 

Så husk at være god ved jer selv, hold af jer selv, vi er alle unikke, fantastiske mennesker på hver vores måde.

Vil lige skrive tak til @Cage for denne tråd.

Jeg vil slutte med denne tekst "Brok, kritik og negativitet kan blive en vane og positivitet kan ligeledes blive en vane. Valget er dit" 

[Gæst]

@KnudSan endnu en stærk og personlig beretning. Og endnu et smukt eksempel på menneskelig styrke til at se sine dæmoner i øjnene, og vælge en anden vej. Dyb respekt fra min side.

[Gæst]

@Sparkster - din beretning minder mig om den klassiske indre kamp mellem selvværd og selvtillid. 

Også et interessant perspektiv hvor hurtigt vores indre korthus kan styrte sammen, når noget vi måske tager for givet pludselig tager en 180 graders ny retning. 

Og som altid - når vi stirrer problemet i øjnene og vender ansigtet mod musikken - så kan vi finde styrken til at eliminere løgnen overfor os selv.

Terapien, du omtaler, kunne jeg godt tænke mig at høre mere om. Jeg vil gerne indrømme, at det for mig ville være et ultimativt nederlag, hvis jeg skulle gå den vej.

[Gæst]

@Tass læste lige dine første linjer og kom omgående til at tænke på, hvor ofte jeg har set det i erhvervslivet, hvor super demagoger kan få overbevist intetanende medarbejdere om selv de værste uhyrligheder. Og hvor ofte det sker at jo flere, der siger det samme vrøvl, jo mere accepteret som "sandheden" bliver det åbenlyse idioti. 

Din sidste sætning er også stærk. Du kender helt sikkert svaret inde i dig selv. Tør du spørge?

[Gæst]

Hold da op. Jeg er da svært godt tilfreds med denne tråds udvikling. Fantastiske bidrag med personlighed og reflekterende beretninger.

Da jeg startede tråden (og vi jo debatterer prostituerede her på EG), var mine tanker hos flere gp'ere, som jeg oplevede ikke var helt ærlige overfor sig selv. Og jeg tænkte især på om ikke netop det, er årsagen til at de omgiver sig med en labyrint af løgne og et diamanthårdt følelsesmæssigt panser. En historie de fortæller sig selv - jeg har mig selv med i det her, Jeg er ingen robot, Jeg er åbenbart vildt glad for sex (uanset at kunden er usoigneret og ildelugtende) , jeg gør det ikke kun for pengene - ja I kan selv fortsætte rækken. Kan de mon se den ubekvemme sandhed i øjnene? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan sagtens tage fejl - men jeg tager ikke fejl ift. det følelsesmæssige panser, der opbygges over tid - og i nogle tilfælde overraskende hurtigt. 

Er der en vej tilbage til, at være ærlig overfor sig selv? Eller er den ubekvemme sandhed, at man er så afhængig af pengene, at man mister evnen til at opbygge meningsfulde relationer til andre mennesker? 

Redigeret 9. August, 2016 af Cage

[Nikita Darling 11504]

Cage skrev, for 48 minutter siden:

Da jeg startede tråden (og vi jo debatterer prostituerede her på EG), var mine tanker hos flere gp'ere, som jeg oplevede ikke var helt ærlige overfor sig selv. Og jeg tænkte især på om ikke netop det, er årsagen til at de omgiver sig med en labyrint af løgne og et diamanthårdt følelsesmæssigt panser. En historie de fortæller sig selv - jeg har mig selv med i det her, Jeg er ingen robot, Jeg er åbenbart vildt glad for sex (uanset at kunden er usoigneret og ildelugtende) , jeg gør det ikke kun for pengene - ja I kan selv fortsætte rækken. Kan de mon se den ubekvemme sandhed i øjnene? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan sagtens tage fejl - men jeg tager ikke fejl ift. det følelsesmæssige panser, der opbygges over tid - og i nogle tilfælde overraskende hurtigt. 

Er der en vej tilbage til, at være ærlig overfor sig selv? Eller er den ubekvemme sandhed, at man er så afhængig af pengene, at man mister evnen til at opbygge meningsfulde relationer til andre mennesker? 

Ja, det var også det, jeg tænkte, du fiskede efter...

Jeg håber ikke, at fordi dine udvalgte glædespiger ikke ville dyrke sex med dig gratis, at du så påstår at de lyver for sig selv, ikke har sig selv med og har opbygget et følsesmæssigt panser, som du udtrykker det?  

For det kan godt virke sådan...

-----------------

Da jeg arbejdede som glædespige havde jeg den her vanvittige overbevisning om, at jeg havde det fint med det, at jeg var mig selv med åbne øjne, at jeg havde psyken, det rette drive, empatien og rent faktisk også syntes godt om de fleste af mine gæster... 

Nu 1,5 år efter.........har jeg den samme overbevisning! Mærkeligt ikke?! Især når jeg nu ikke knaldede gratis eller blev bedste venner med mine gæster sådan rent privat. Måske jeg bare stadig render rundt i en falsk bevidsthed og stadig ikke har fattet, at jeg lyver for mig selv.  

Redigeret 9. August, 2016 af Nikita Darling

[Guest Tass]

Cage skrev, for 36 minutter siden:

@Tass læste lige dine første linjer og kom omgående til at tænke på, hvor ofte jeg har set det i erhvervslivet, hvor super demagoger kan få overbevist intetanende medarbejdere om selv de værste uhyrligheder. Og hvor ofte det sker at jo flere, der siger det samme vrøvl, jo mere accepteret som "sandheden" bliver det åbenlyse idioti. 

Din sidste sætning er også stærk. Du kender helt sikkert svaret inde i dig selv. Tør du spørge?

Samtidigt står man på sidelinjen og kan intet gøre, løgnen har overtaget, og skal det ændres skal hver enkelte løgner præsenteres for sandheden i form af beviser. For flokken vil tilsammen ikke erkende deres fejl.

Det enkelte individ er (oftest) intelligent, rationel og tænkende. Men individet er også et flok dyr, og i en forsamling følger man flokken, slår hjernen fra, gør og siger det der hænger sammen med omgivelserne, ellers risikere man at blive udstødt, trukket frem og vist som noget andet end alle andre. DU ER ANDERLEDES.
Tak, hellere være mig selv, anderledes og alene, end som alle andre og forsvinde ind i mængden, ofte med en løgn. Måske derfor jeg ikke trives i en flok.

Problemet er sjældent at turde spørge, men derimod at stille de rigtige spørgsmål.

Cage skrev, for 28 minutter siden:

Hold da op. Jeg er da svært godt tilfreds med denne tråds udvikling. Fantastiske bidrag med personlighed og reflekterende beretninger.

Da jeg startede tråden (og vi jo debatterer prostituerede her på EG), var mine tanker hos flere gp'ere, som jeg oplevede ikke var helt ærlige overfor sig selv. Og jeg tænkte især på om ikke netop det, er årsagen til at de omgiver sig med en labyrint af løgne og et diamanthårdt følelsesmæssigt panser. En historie de fortæller sig selv - jeg har mig selv med i det her, Jeg er ingen robot, Jeg er åbenbart vildt glad for sex (uanset at kunden er usoigneret og ildelugtende) , jeg gør det ikke kun for pengene - ja I kan selv fortsætte rækken. Kan de mon se den ubekvemme sandhed i øjnene? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan sagtens tage fejl - men jeg tager ikke fejl ift. det følelsesmæssige panser, der opbygges over tid - og i nogle tilfælde overraskende hurtigt. 

Er der en vej tilbage til, at være ærlig overfor sig selv? Eller er den ubekvemme sandhed, at man er så afhængig af pengene, at man mister evnen til at opbygge meningsfulde relationer til andre mennesker? 

Er bange for at mainstream folket flyder på ordets strøm, og er blevet vandt til svaret "jeg har det fint, hvad med dig" som værende sandheden. det er de færreste der i dag kikker bagved ordets betydning og læser det med småt, det der rent faktisk er sandheden. Flertallet er så vandt til at beskytte sig selv med disse udtalelser, at andre der siger det samme selvfølgelig siger sandheden, for hvis ikke de gør det, så er det man selv siger måske os en løgn.

Der er altid en vej tilbage, der er altid en vej, en sti, et spor. Men det kan være svært at finde et kort der viser hvordan man kommer dertil. Nogle gange er kortet et menneske, et der med rette hjerte og sind formår, måske uden selv at vide det, at lyse vejen op. Men i sidste ende er det ens egen opgave at gå ned ad vejen.

[Guest Tass]

Nikita Darling skrev, for 9 minutter siden:

Ja, det var også det, jeg tænkte, du fiskede efter...

Jeg håber ikke, at fordi dine udvalgte glædespiger ikke ville dyrke sex med dig gratis, at du så påstår at de lyver for sig selv, ikke har sig selv med og har opbygget et følsesmæssigt panser, som du udtrykker det?  

For det kan godt virke sådan...

-----------------

Da jeg arbejdede som glædespige havde jeg den her vanvittige overbevisning om, at jeg havde det fint med det, at jeg var mig selv med åbne øjne, at jeg havde psyken, det rette drive, empatien og rent faktisk også syntes godt om de fleste af mine gæster... 

Nu 1,5 år efter.........har jeg den samme overbevisning! Mærkeligt ikke?! Især når jeg nu ikke knaldede gratis eller blev bedste venner med mine gæster sådan rent privat. Måske jeg bare stadig render rundt i en falsk bevidsthed og stadig ikke har fattet, at jeg lyver for mig selv.  

Jeg elsker mit arbejde, men derfor gider jeg da ikke udføre det gratis... Alligevel er der nogle ganske få der nyder af mine ydelser, gratis, af kærlighed til disse få mennesker.
Samtidig kan jeg sige med sikkerhed jeg ikke når pensionsalderen hvis jeg fortsætter i faget, dvs. mit arbejder ødelægger mig og min krop. Men det er da ikke ensbetydende med at jeg fortryder mit erhverv.

Pointen er at man stiller sig selv disse spørgsmål, hvad er løgn og hvad er sandhed. Der ligges op til at granske sig selv, det man siger og svarer og ikke mindst de spørgsmål man stiller hængt op imod. Hvad er sandt, hvad er ikke.

Det virker lidt som om du tar det som et angreb (hvis ikke, så undskylder jeg, tekst kan være en slem størrelse engang imellem), det tror jeg ikke på er meningen. Det er derimod et ønske om at tænke lidt dybere end mange er vandt til, og hvis muligt dele disse tanker med os andre.
Det er MIT bud, og ikke nødvendigvis sandheden  

[Nikita Darling 11504]

Tass skrev, for 1 minut siden:

Jeg elsker mit arbejde, men derfor gider jeg da ikke udføre det gratis... Alligevel er der nogle ganske få der nyder af mine ydelser, gratis, af kærlighed til disse få mennesker.

Der er også ganske få mennesker, der ikke skal betale for sex med mig  

Jeg føler mig ikke angrebet.  Men jeg synes ikke, at man som glædespige nødvendigvis lyver for sig selv, fordi man ikke bliver gæstens BFF eller knalder gratis. 

[Guest Tass]

Nikita Darling skrev, Lige nu:

Der er også ganske få mennesker, der ikke skal betale for sex med mig  

Jeg føler mig ikke angrebet.  Men jeg synes ikke, at man som glædespige nødvendigvis lyver for sig selv, fordi man ikke bliver gæstens BFF eller knalder gratis. 

Det tror jeg bestemt heller ikke er hvad @Cage mente med hans skriv. Men det svare han helt sikkert selv på