Nihil 435 Skrevet 1. August, 2016 https://annoncelight.dk/showad/198300 Bruseren var på maks. Selv i kampen om at finde den rette temperatur på vandet, blev der lagt på forventningerne til en morgenbolleaftale. Dog, imens shampoen rendte ned i det venstre øje, var det denne gang anderledes, kunne jeg mærke i legemet, såvel som den der mentale nervøsitet der prikker lidt. Det var en ny kvinde, en anden krop, et fremmed menneske. Hvad nu hvis? og hvad om hun nu? Tjo...man kan blive sat, ikke bare i vanen, men også frasige sig dens eksistens. Ikke her skrevet, at det vanlige er en skidt størrelse, men den, i sig selv bliver netop kun en foretrækkelig tingest, når den bliver sat i modspil af det den ikke er. Disse vandstråler, der kølende dræbte den tankerække og trangen til en lempelig filosoferen over, at tilnærmelsesvis altid vælge det skønne, det sikre, i ens bevidsthed, forbliver en redningsplanke. Dog ikke på nogen måde som lyden af hoveddøren der bliver åbnet. Der går maksimum 45 sekunder, der inden en kvinde indtræder i badeværelset, hvor jeg som vanligt er under bruseren. Men de 45 sekunder er essentielle. For hunde de tanker der altid, jeg må pointere, altid, går gennem hovedet og nedover i det korte interval. Et menneske kan føre ræsonnement, overeje, drage slutninger og bestemme sig for - alt, på 45 sekunder. De er gyldne for mig. Derfor næsten altid dette ritual, hvor jeg udtræder af bruseren og denne dags kvinde tørrer mit legeme fra top til tå(Ikke omvendt). Her, midt i en forsvinden i egne spekulationer, er der en der rækker mig en Line. Naturligvis kommer hun ind med sikkerhed i stemmen. Naturligvis med et overskud og et flig af et toneleje der fordrer spilopper i sigte. Denne Line, der her til morgen blev smurt ind i olie, der blev opfordret til at sætte sig på mit ansigt, hvilket hun gladeligt gjorde, der smagte mig og mig hende, der her til morgen lod mig dyrke os, denne Line der med selvfølgelighed gav modspil, i konversation, såvel som på lagnet. denne Line, som jeg forsvandt i for en stund. Denne kvinde, dette betagende menneske og hendes dejlige kvindekrop, er jeg ej færdig med. Om perfektion på en længere aftale kan jeg kun skrive - Ingen er fejlfri - min erektion var mangelfuld og sporadisk, desværre. Line derimod gjorde naturligvis sit ypperste for at standhaftiggøre, lade mig udforske andre lege og være, ikke mindst, bare en gæv kvinde. Så minusset tillægger jeg min egen nervøsitet over, at have en ganske fremmed kvinde i mit hjem for en gangs skyld og en kende, at fanden ej havde sko på også. Så når bruserens vage stråler nu rammer min ryg, stadig kølende, med et højre ben der ekser fra de klimakser Line, trods min nervøsitet formåede at bibringe mig, lukker jeg øjnene og forsøger at printe denne fine stund i min hukommelse, til en eller anden aftentime hvor jeg igen skal vente de 45 sekunder på at denne Line kommer ud og tørrer mig. Livet kan være redundant. Er det ikke herligt! Mvh - ham der finder vane, selv i uvante. 5 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
