Hop til indhold

Recommended Posts

I forgårs forløftede jeg mig på en kasse, som jeg var ved at flytte. Det gav et lille smæk ind under højre skulderblad, som bevirkede en tiltagende ømhed, som fik mig til at spænde i rygmusklerne for at kompensere herfor, hvilket igen bevirkede en helt øm og smertende ryg. Puha.

Nu kører jeg næsten dagligt forbi klinikken, og da jeg en dag holdt for rødt, fandt jeg mobilen frem og tog et billede af skiltet på husmuren, så jeg havde telefonnummeret, når jeg fik det behov.

Det var så i går, at jeg kort før hendes åbningstid ringede og bookede en tid til kl. 18. Hun var sød og venlig at tale med, så jeg glædede mig hele eftermiddagen til at stifte bekendtskab med hendes evner til at massere problempunkter.

Parkerede ved Fakta/Shell Express på den anden side af vejen og skyndte mig over mod huset i den tordenbyge, der sørgede for, at jeg ikke var knastør ved ankomsten.

Bankede på og gik ind i en foyer på størrelse med en telefonboks, og da jeg skulle til at banke på den næste dør, blev der råbt "kom ind" fra hendes plads ved vinduet.

Jeg gjorde som befalet og tog jakke og sko af, mens jeg sagde hej og smilede til hende, et smil hun gengældte.

Da jeg havde bekræftet, at det var mig, der havde bestilt tid, spurgte hun ind til, om jeg havde muskelproblemer, og da jeg bekræftede dette, sagde hun nogle ting, som jeg ikke forstod ret meget af, men da jeg jo forlods havde besluttet at give mig i hendes vold, betød det jo intet.

Der er 2 brikse i klinikken, hvor der er rent og pænt, suppleret med hyggestemning i form af stearinlys. Den forreste briks er smal og lige indenfor døren, så den ville jeg nok betakke mig for at blive lagt på, den anden, adskilt af et forhæng, var en bred elevationsmodel, som mere end antydede, at hun nok skulle op og kravle undervejs.

Den fik jeg smilende anvist og jeg smed derefter alt tøjet og lagde mig tilrette, så godt man nu kan på en briks, hvor der ikke er hul til ansigtet. Hun kom dog straks med en ekstra lille pølle, som jeg kunne lægge panden på, en ganske fornuftig løsning, som sikrer frit åndedræt og ingen problemer med krampe i nak og skuldre.

Nu startede så en times massage, som jeg sent vil glemme. En kombination af olie- og traditionel thaimassage, kombineret med varm pude urte massage. Himmelsk, simpelt hen.

Hun startede med olie på mit højre ben, til det var varmet godt op, derefter blev der lagt et tyndt håndklæde over, og nu stod den på traditionel bøj, stræk og tryk, så jeg skiftevis sukkede af nydelse og våndede mig af smerte, når hun fik rigtigt fat i problemer, jeg slet ikke vidste, jeg havde. :) 

Så fulgte samme procedure på ryggen, hvor hun helt sikkert kunne sætte fokus på stedet, hvor min skade sad. For H., det gjorde nas, men samtidigt kunne jeg fornemme den lindring, som var tiltænkt.

Herefter fik hele venstre side den samme behandling, hvorefter jeg mærkede, at hun kravlede op på briksen nede fra fødderne af, og hun brugte nu sine håndflader, knæ og kropsvægt til at mase myoserne i mene ben til hakkebøf, det gjorde ondt, men var alligevel helt fantastisk. Så fik ballerne samme tur, her var der udelukkende tale om nydelse, min røv er rimeligt velpolstret, hvorefter hun flyttede og på lænden.
Et knæ på hver side af rygraden sendte bølger igennem mig, og da hun "gik" på knæ helt op til min nakke, måtte jeg virkeligt bide tænderne sammen. "Ikke græde", grinte hun, mens hun bevægede sig den modsatte vej ned ad ryggen igen.

Hun hoppede af og rumsterede med noget nede bagved, og jeg var meget spændt og forventningsfuld, da hun atter sad på min lænd. Nu ramte en varm følelse mine rygstykker, det var de brandvarme duftpuder, som hun nu trakterede med. På ingen tid var jeg gennemvarm og nydelsen var bare perfekt, puderne eller de fyldte poser virkede, som om de var lavet af frotté, for den ru overflade gav indtrykket af body peeling, så alle døde hudceller må være gået fløjten, behageligt uden ende.

Herefter var det bagbenenes tur til at blive varmet igennem, så det var med en helt perfekt følelse i kadaveret, at jeg blev bedt om at vende mig om. :)

Forsiden fik nu den samme grundige behandling med vekselvirkning mellem smerte og nydelse, indtil hun stillede sig op ved hovedenden og gav mit ansigt og hovedbund en tur, så jeg var lige ved at falde i søvn af bare velbehag. Men alt godt får en ende, hun beordrede mig op at sidde, kravlede og på knæ bag mig og slutmasserede nakke og skuldre med en intensitet og kraft, at det i den gennemarbejdede krop føltes rigtigt behageligt, selv om hun igen havde øjne og fingre for der, hvorfra mit problem stammede.

Jeg blev så smurt ind i noget velduftende urtevand, som hun sagde, jeg ikke måtte tørre af, da det skulle trække ind i huden.

Hun satte sig så ud til sit lille bord ved vinduet, mens jeg noget fortumlet fik tøjet på og gik ud til hende med smil om til begge ører. Der lå en kvittering på 400 kr. på bordet, som jeg prompte honorerede med en 50'er i drikkepenge for den bedste massage, jeg til dato har oplevet i både ind- og udland.

Hun mente, jeg skulle komme igen i næste uge. Det tror jeg også, hun har ret i, for da jeg stadig lidt svimmel gik over til min bil, oplevede jeg, at de første skridt ikke som sædvanligt følges af en vis øm- og stivhed, som folk i min alder som flest oplever, når man rejser sig op og skal gå, jeg nærmest svævede over til bilen og fløjtede hele vejen hjem med en Pilsner Urquell mellem benene.

Hjemme kunne jeg så konstatere, at min urin nærmest varm brun, så hun har virkeligt fået okset nogle affaldsstoffer ud af mit martrede legeme. :)
Selv her til formiddag kan jeg konstatere en mere mørk farve, end jeg er vant til.

Diskretion.: Midt i et lyskryds på en meget befærdet vej med tankstation og 2 discounter lige overfor.
Klinikken.: Ikke optimal med den ene briks lige indenfor døren, men da hun er selv på stedet, kommer den nok ikke i brug. Forhæng er heller ikke godt, hvis nogen venter på at komme til.
Kvinden.: Meget pæn og velskabt kvinde, som jeg vil vurdere til at være midt/i slutningen af 40'erne. Hun er meget mørk af en thai at være, og jeg har før vurderet alderen helt forkert.
Massage.: Som beskrevet, helt fantastisk.
Ekstra.: Tror jeg ikke, det var i hvert fald ikke på tale i går.
Gentagelse.: 110%

God dag til jer alle.
 

Redigeret af Onslow

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg har også besøgt klinikken for et par år siden, og da jeg spurgte, om jeg skulle tage underbukserne af var svaret nej. Så jeg regnede ikke med noget ekstra, og fik da heller ikke tilbudt noget. Men massagen var god og hård, så vidt jeg husker.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...