Hop til indhold
an2n

Eventyr . .

Recommended Posts

Af-/ansporet af Lady Cherie's tråd om ulve og Rødhætte, googlede jeg eventyr i en pause idag . . .  ;)

 

Ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på EG og skribenterne herinde . . .  :(

 

Ali Babas kameler

Ali baba havde otte kameler, men de var ved at æde ham ud af huset, så han gik til den gamle vismand hip-som-hap-kebab for at spørge ham til råds, ” hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre, min kære hip-som-hap-kebab, mine otte kameler er ganske enkelt ved at æde mig ud af huset” jamrede Ali, den gamle vismand rejste sig fra det slidte sømleje og så fast på ham ”det skal jeg sige dig” sagde han så ” det skal jeg sige dig, i morgen Ali baba, der sender du ganske enkelt dine otte kameler af sted til det store marked i mekka med guld, røgelse og myrra-religiøst-ragelse ganske som du plejer, men denne gang sender du ingen kamel-drivere med, du lader ganske enkelt kamelerne vandre helt alene gennem ørkenen, men allerede i aften må du sende en budbringer af sted til kamel-slagter maleikum i mekka, og budbringeren skal sige det følgende til ham, han skal sige ”I overmorgen ankommer Alis otte kameler, maleikum, og du må ligge ganske nøje mærker til hvilke to kameler der passere sidst gennem byporten, når du ser disse to kameler, kamel-slagter maleikum, der må du gribe din store kamel-slagter-krumsabel og hakke dem i titusinde små bitte stykker, nå, på den måde Ali, der vil du sikre dig at komme af med dine to dummeste kameler, og da det jo naturligvis vil være dem der sidst på egen hånd finder vej til mekka gennem ørkenen uden kamel-drivere” ”brilliant ide, brillant ide, min kære hip-som-hap-kebab” råbte Ali ” Brilliant ide” og så høvlede han tilbage til sit hus så hurtigt han kunne, og allerede samme aften sendte han besked til kamel-slagter maleikum i mekka.
Tidligt næste morgen da ørken solen steg rød og rund og vældig over det mægtige sand sendte han sine otte kameler af sted over ørkenen, ganske alene.
Kamelerne havde i midler tildigt ikke gået længe i det hede sand, før de to klogeste, sådan rent og skært tilfældigt var kommet til at går forrest begyndte at gå og hviske sammen ”du bror, der er sku noget muggent ved det her” ”ja du har ganske ret kære bror, der er jo ingen kamel-drivere med, men hvad filen skal vi gøre?” ”det skal jeg sige dig kære bror, det skal jeg sige dig, vi to holder os simpelthen her oppe foran i karavanen hele vejen til mekka, på den måde bliver vi de første der ser alle fare og kan undgå dem, mens de dumme kameler der går nede bagved, vil blive ædt af slanger og skorpioner og skildpadder og krokodiller og pungrotter og bænkebidere og æsler og pingviner” ”superb ide, kære bror, superb ide, kære bror” sagde den anden kamel til den første kamel eller også var det omvendt, også tog de to klogeste kameler plads forrest i karavanen, og derved skete der det at de to dummeste kom til at gå bagerst.
Ali Babas to dummeste kameler, var temmelig dumme og gnavne og små irritable også gad de ikke rigtig gå ordentligt, derfor skete der på et tidspunkt det, at den ene kamel fik den anden kamels hale i øjet ”årh årh kunne du da ikke for filan ikke tag at få din modbydelige hale ud af mit øje?” ”årrh hold dog kæft, du kan sagorestme selv få dit modbydelige åndssvage øje ud af min hale” ”årrh hold dog kæft, du sku eddermanme have en sammenrullet skumgummimadras i røven og sælges som filtercigaret” og på den måde blev de ved man at gå og småskændes, og kom fuldstændig ud af kurs, de forsvandt ud i ørkenen i en besynderlig retning bort fra Alis karavane, der ved skete der det at Ali Babas næst-dummeste kameler kom til at gå bagerst. 
Der var fire ting som Alis næst-dummeste kameler holdt mest af, der var mad, mad, mad øh og mad, og der gik ikke længe før de begyndte at går og drømme og små fantasere ”mmm du bror hvor kunne det være lækkert med sådan noget kanel mmm dadel, figen, palme mouse-mumse-gumse-gums med thousand islands dressing og heuw…” netop i det samme passerede tvebakken af Glosupistans karavane ude i horisonten i modsat retning, og den lifligste duft af dadler og figner og meloner og chokolade og kardemomme og tærter og småkager bredte sig ind over Alis karavane. Alis to næst-dummeste kameler stod et øjeblik som stivnede, så høvlede de ud i ørkenen i retning af Tvebakken af Glosupistans karavane, så hurtigt deres fede ben kunne bære dem.
Derved skete der det, at Alis to næst-næst-dummeste kameler kom til at gå bagerst, det var en han-kamel og en hun-kamel, og mørket var ved at falde på, stjernerne tændtes en for en i den silke-bløde nat, og nymånen hang som en krumsabel af guld over det vældige sand, mens beduinerne sad ved samuvarene i deres wigwams, og sang kærlighedssange til deres elskede.
”heeey-yak-yemmabey-huu-wee-kaaa-menda-weee-da-wak-wak-hey-da”
Kamelerne gik længe i tavshed, og lyttede til denne smukke sang, men så begynde han-kamelen at tale til hun-kamelen ”(host) når jeg hører dine fodtrin mod sandet baby – så minder det mig om den kilde-klare brøndvands rislen i den oase hvor jeg blev født, det vand der spejlede selve himlens stjerner, så de kunne se hvor smukke de var” og på den måde så blev han ved med at gå og snakke indtil både han-kamelen og hun-kamelen kom helt fuldstædig ud af kurs og kom til at gå lige op i de blå bjerge ved en fejl, for det var nemlig sådan en art kamel-scoretriks som han havde. 
Næste morgen da Alis to klogeste kameler som gik forrest så sig tilbage, registrerede de at de var fuldstændig ganske alene tilbage i karavanen, de grinte hovmodigt af de andre dumme kameler, og satte farten op for at kunne være i Mekka allerede inden middag.
I Mekkas byport blev de modtaget af kamel-slagter Maleikum som stod og dansede kamel-slagter humba-brumba til sin ghettoblaster, Maleikum bød de to klogeste kameler venligt velkommen og førte dem hen til et nærtliggende herberg, hvor de fik noget at spise og noget at drikke, og lagde sig til at sove for at få en lille lur på øjet, maleikum vendte så tilbage til byporten, og gav sig til at vente på Alis øvrige kameler, og især på dem der kom sidst, men han kom til at vente længe, for de dukkede nemlig slet ikke op, omkring aftensmadstid skete der noget højst usædvanligt for kamel-slagter Maleikum, han begyndte at tænke, noget der aldrig før var sket for kamel-slagter Maleikum, ”hmmm” tænkte han ”ganske vist er de to kameler der er kommet jo Alis første, men efter som de andre uden tvivl er døde i ørkenen, så er de jo sådan set også de sidste” og da han havde tænkt det, så greb han sin store kamel-slagter-krumsabel, løb til herberget, og huggede Alis to klogeste kameler i titusinde små bitte stykker.
Fjorten dage senere dukkede Alis to dummeste kameler, ved en rent og skær fejltagelse op foran Alis hoveddør, Ali undrede sig over at netop disse to kameler var vendt tilbage, men øh han tænkte at de jo måtte være de klogeste, siden de tydeligvis var de eneste to der havde overlevet turen gennem ørkenen ganske alene, og derfor besluttede han sig til at avle på dem, i løbet af ultra kort tid, så havde han fået frem avlet en rase af kameler, der var så dum og gnavne og små irritable at den på hyper-ultra-maga kort tid bortkonkurrerede samtlige andre kamel modeller på markedet, og det er faktisk hovedgrunden til at kameler den dag i dag er så utroligt dumme og gavne og små irritable som de er.
Hvad angår Ali Babas næst-dummeste kameler, så gik de hele natten og åd af bryllupsmaden fra Tvebakken af Glosupistans bryllupskaravane, og næste morgen blev de fundet fede og runde og vældige, og ude af stand til at bevæge sig, de fortvivlede kamel-drivere som jo havde mistet bryllupsmaden til 3000 gæster, de besluttede sig for at trille disse to vældigt fede kameler hele vejen til Glosupistan, hvor de blev stegt og serveret som maga-æbleskiver for de sultende gæster.
Hvad angår Alis næst-næst-dummeste kameler, så levede de i mange år af kildevand og kærlighed oppe i de blå bjerge, og de havde det faktisk så sjovt at de til sidst helt fuldstædig glemte at spise og drikke noget, og derfor blev de jo også tyndere og tyndere som årende gik, og mere og mere lette og gennemsigtige og til sidst der var de simpelthen så lette og gennemsigtige at der kom en varm ørken vind løftede dem op over bjergene, og ud over sandet og havene og skovende og ud over hele jordkloden, og i dag, der lever de i vinden, og de kommer svævende for at have det sjovt, lige så snart de høre en god eller sjov eller spændene eller forfærdelig historie, og hvis du tror at det var trækvinden eller ventilatoren der piftede dig i øret lige før, så tager du helt fuldstændig fejl, det var nemlig i virkeligheden Ali Babas næst-næst-dummeste kameler og sådan kan det gå til at de klogeste nogle gange er de uheldigste, og de dummer nogle gange er de heldigste, de næst-næst-dummeste er de gladeste og de næst dummeste bliver lavet om til æbleskiver.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...