Den vinkel hvorfra livet anskues og om at turde give sig hen...

[Guest Smuk Enlig Mor]

• 
• 
• 

... Der er noget særligt over lyset ved solnedgang og morgengry... Farvesammensætningen og vinklen med hvilken solen rammer jorden, og kaster skygger...

 

Jeg sidder og kigger ud af mit køkkenvindue... Helt stille sidder jeg, og kigger ud... Nede på legepladsen står et træ... Det er et meget smukt træ, jeg kigger på... Inderst inde ved jeg godt, at træet ikke er noget særligt, men lige fra den her vinkel hvorfra jeg sidder, kigger ud af mit køkkenvindue, og betragter træet, tager det sig smukt ud... Meget, meget smukt...

 

Nogen gange handler det om at finde den rette vinkel...

 

***

Som hovedpersonen i Paul Auster's Moon Palace, der opdager, at han kan se det røde neonblinkende restaurantskilt, hvorpå der står: "Moon Palace", når han stiller sig et bestemt sted, i sin lille Manhattan lejlighed, og kigger ud...

 

Han kan se mellem karreerne, på modsatte side af vejen, og lige dér ligger restaurant "Moon Palace" foroven, hvor skiltet blinkende annoncerer dens tilstedeværelse...

 

Hovedpersonen der lever i armod, har på det tidspunkt arvet sin onkels store bibliotek og bragt det hele hjem i den ellers tomme lejlighed. Bøgerne er blevet stablet langs væggene og en del brugt som stol, bord og seng...

 

Presset af sin dårlige økonomiske situation tænker han på at sælge bøgerne, men holdes tilbage af sin samvittighed... Det er jo, trods alt, hans arv..

 

Sulten overvinder hans samvittighed, og han beslutter sig for, at det er iorden at sælge bøgerne, såfremt han har læst dem først, og derpå påbegynder han at læse bøgerne...

 

Hver gang han har læst en posefuld, trasker han ned til marskandiseren der, uvidende om hans situation, snyder ham, og betaler alt for lidt for bøgerne...

 

Hovedpersonen er ganske klar over bytteforholdet, men accepterer - og glædes over - at det, trods alt, giver ham smør på brødet...

 

Således arbejder han sig gennem sin arv, og opdager ved en tilfældighed, at når han stiller sig i karnappen, med ryggen til alle bøgerne, og på et ganske bestemt sted, kan han se restaurantskiltet blinke...

 

Det viser sig senere i romanen, at i "Moon Palace" finder hovedpersonen sin store kærlighed...

 

***

Nogen gange er bytteforholdet i omsætningen af ens bagage ikke oplagt gunstigt, men måske gunstigt nok til at livet kan fortsætte...

 

Måske er det tilfældigt, måske er det ikke, men i omsætningen af bagagen - i processen med at tømme lejligheden for bøger - ses pludselig lyset for enden af tunnelen (som i Platons Hulelignelse)...

 

Den rette vinkel... Det gælder om at finde den rette vinkel - det rigtige ståsted i livet i forhold til det som er sket, og det der vil ske.. Står man det rigtige sted, giver det hele mening...

... Som dagen først bliver til dag efter daggry og morgenstund, og natten fordrer en forudgående dag, aften og solnedgang. På samme måde vil den rette vinkel - lyset - pludselig fremstå helt tydeligt...

 

SEM
 

Redigeret 6. September, 2014 af Smuk Enlig Mor

[an2n 50865]

Igår var det Potatohead - I dag er det SEM

 

Igen et dybsindigt indlæg der skal læse flere gange, og som giver grobund for at tænke dybe tanker . . . 

Redigeret 6. September, 2014 af an2n

[y001 76]

Meget sødt unge mor

 

Giver lidt stof til eftertanke, da det er svært at tyde hvad din hensigt er med indlægget.

 

Elsker dine sære betragtninger, giver lidt et indblik i hvad for et menneske du er.

 

Men holder vi ikke alle af det lidt sære sind, jeg gør.

[Borende X 25043]

Ja, af og til sidder man i en enlig stund og filosoferer. Og de stunder er skam guld værd.

 

Jeg følger gerne din tankegang med at sidde og kigge ud ad køkkenvinduet. Det har jeg såmænd ofte selv gjort de steder i verden, hvor jeg har været eller været tjenestegørende.

 

Efterhånden som jeg er blevet ældre, sætter jeg mere og mere pris på lyset.

 

Da jeg var helt lille og skulle møde i skolen kl. 08.00 mandag morgen kunne jeg næsten ikke falde i søvn søndag aften, for det var jo så spændende at skulle stå op i mørke og gå til skole i mørke.

 

Jeg har efterhånden været rundt i store dele af verden og oplevet mangt og meget.

 

Een ting, som jeg med min stigende alder har lært at sætte mere og mere pris på er de lyse sommernætter, som vi har her i Skandinavien. Det er bare skønt, at solen ikke går ned på slaget 19.01 hele det ulidelige år rundt.

 

I mine yngre år, hvor jeg tjenestegjorde på Grønland, ænsede jeg nærmest ikke, at det var døgnlyst om sommeren og døgnmørkt om vinteren. Det sansede jeg bare med forundring som et af naturens luner.

 

Men det er som sagt noget, der (tilsyneladende?) sker med alderen.

 

Jeg havde for nogle år siden et særligt ærinde i Rjukan i det sydlige Norge.

Her hørte jeg med største forbavselse, at der her - kun 5-600 km nord for Købnahvn - grundet en dyb øst/vestvendt dal var mørkt fra november til midt i marts.

 

Den lokale industrifyrste, som stod bag Rjukanværket, havde allerede i 20'erne bygget en kabelbane op til toppen af fjeldet, så de ansatte kunne få lidt lys i den mørke tid.

Faktisk har jeg hørt, at man nu deroppe vil sætte store spejle op, så lyset kan kastes ned i dalen i mørketiden.

 

Nå, men det jeg ville sige, var bare, at lyset med alderen er en (mere og mere) kostelig gave.

 

 

Redigeret 6. September, 2014 af Borende X

[Louie De Palma 2317]

Mig bekendt er de spejle sat op nu.

Men ellers - jeg sætter også mere og mere pris på solskin. På et tidspunkt får jeg nok indrettet det således, at jeg tager til de varme lande i oktober, og først vender hjemad 1. maj, når foråret for alvor er kommet i gang.

[Borende X 25043]

Mig bekendt er de spejle sat op nu.

Men ellers - jeg sætter også mere og mere pris på solskin. På et tidspunkt får jeg nok indrettet det således, at jeg tager til de varme lande i oktober, og først vender hjemad 1. maj, når foråret for alvor er kommet i gang.

 

Når du engang bliver "pissenist"? :)

[an2n 50865]

Har siddet i hængekøjen, mens en tordenbyge kom forbi, og tænkt over dit indlæg.

 

Kan ikke helt genkalde mig 'Moon Pallace', men husker ikke bogen som en hurtiglæsning. Det var en jeg gik til og fra flere gang - men mener at kunne huske den handlede om at finde sin identitet, for at være klar til sin fremtid.

 

Jeg bor ikke ved vandet, men alligevel så tæt at det specielle lys fra fjorden og Kattegat, ved solopgang når herind - Ren skagenstemning - Og de sidste morgener med tågedis i solopgangen over græsmarken/træerne på den anden side af vejen har været smukke.

 

At sidde her og nyde roen og morgenkaffen, lade tankerne flyve og forberede sig på en ny dag - Det giver en god start . . . 

[Guest Potatohead]

Tak SEM, for dine skønne betragtninger om hvad der gør et liv så forbandet fint, om ikke andet så i de momenter, hvor vinklingen synes helt fuldendt.

 

Nu er jeg ikke så belæst, så referencen er en ukendt størrelse for mig.

 

Dog er dit skriv heldigvis ikke gået tabt for mig. Da du jo på ferm vis konkluderende gør rede for dine personlige betragtninger om det levede liv. Og ikke bare det eksisterende liv.

På godt og ondt kan man jo, også jeg, anskue livet fra en æstetisk vinkel. Der hvor man hylder lignelsen og ikke ligningen. Der hvor man bliver standset af et træ på en legeplads, af en kvindes bevægelser, af strøg med en pensel.

 

Tvivlen er dog altid iboende, "Jeg tvivler, altså er jeg", i sig selv gør dette bare nydelsen af de unikke øjeblikke endnu mere værdifulde.

[Guest Smuk Enlig Mor]

Det med at sætte pris på lyset, er, uden tvivl, noget der kommer med alderen (lyder jeg som en gammel krage nu? )... Og det samme gør det at finde sin identitet - sit ståsted i livet - og TURDE stå ved, den man nu engang er...

 

An2on rammer faktisk hovedet på sømmet, da det ikke er helt tilfældigt, at jeg valgte at tage udgangspunkt i "Moon Palace", da den netop gør oprør mod det at være statist i sit eget liv - fremfor hovedperson - samt at det er okay at skille sig ud fra normen, så man kan være tro mod sig selv, og i kraft af dette - sine omgivelser.

 

Bogen fortæller os også, at livet er skrøbeligt - og at der ikke er langt fra total lykke til fuldstændig sammenbrud - hvilket er rigtig godt at have i baghovedet, specielt i denne her branche, hvor vi har at gøre med noget så intenst og smukt som erotik. - Her er MANGE følelser involveret, og derfor er det skrøbeligt, og vi må passe godt på hinanden...

 

Det med vinklen er netop af meget stor betydning. Både i forhold til ens egen selverkendelse men også i forhold til hvordan vi vælger at betragte vore medmennesker...

 

Min vinkel er, på mange områder, blevet rettet op - er stadig lidt skæv hist og pist - men vil arbejde på, at få den smukkeste udsigt fra netop her hvor jeg befinder mig...

 

Alt afhænger faktisk ikke af øjnene der ser men, i højere grad, om vinklen hvorfra de ser...

[an2n 50865]

Ud fra et ornitologisk synspunkt er vinklen rigtig 

 

Og nogle krager ældes med ynde  - og bliver klogere med alderen . . . .     

Redigeret 7. September, 2014 af an2n

[lars60 218]

Potatoheads nævnte penselstrøg.

 

Livet er som et maleri, hvis man ikke får langt det gyldne snit rigtigt, bliver billedet uharmonisk.

 

Se bare på SEM's avatar - Her passer vinkler og trekanter, og giver et harmonisk billede . . . 

[Gæst]

Kære SEM

 

Du er god til at tegne, og din farvelægning harmonerer inderligt med de indtryk du får. ..Hvilket smukt billede du viser os...   

 

Man kan næsten blive helt bange for, at en kommentar, enten bliver en gentagelse eller kommer til at virke plat,... at man kommer til at skygge for noget så smukt.

 

Men, på den anden side, så er det jo netop skyggerne der gør at man kan se retningen på lyset, ....give en fornemmelse af hvor lyset stammer fra...og vise hvilken vej man skal bevæge sig, hvis man ønsker at gå mod lyset.

 

KH

 

Hankat

[Nye tider 7142]

Ja, af og til sidder man i en enlig stund og filosoferer. Og de stunder er skam guld værd.

 

Jeg følger gerne din tankegang med at sidde og kigge ud ad køkkenvinduet. Det har jeg såmænd ofte selv gjort de steder i verden, hvor jeg har været eller været tjenestegørende.

 

Efterhånden som jeg er blevet ældre, sætter jeg mere og mere pris på lyset.

 

Da jeg var helt lille og skulle møde i skolen kl. 08.00 mandag morgen kunne jeg næsten ikke falde i søvn søndag aften, for det var jo så spændende at skulle stå op i mørke og gå til skole i mørke.

 

Jeg har efterhånden været rundt i store dele af verden og oplevet mangt og meget.

 

Een ting, som jeg med min stigende alder har lært at sætte mere og mere pris på er de lyse sommernætter, som vi har her i Skandinavien. Det er bare skønt, at solen ikke går ned på slaget 19.01 hele det ulidelige år rundt.

 

I mine yngre år, hvor jeg tjenestegjorde på Grønland, ænsede jeg nærmest ikke, at det var døgnlyst om sommeren og døgnmørkt om vinteren. Det sansede jeg bare med forundring som et af naturens luner.

 

Men det er som sagt noget, der (tilsyneladende?) sker med alderen.

 

Jeg havde for nogle år siden et særligt ærinde i Rjukan i det sydlige Norge.

Her hørte jeg med største forbavselse, at der her - kun 5-600 km nord for Købnahvn - grundet en dyb øst/vestvendt dal var mørkt fra november til midt i marts.

 

Den lokale industrifyrste, som stod bag Rjukanværket, havde allerede i 20'erne bygget en kabelbane op til toppen af fjeldet, så de ansatte kunne få lidt lys i den mørke tid.

Faktisk har jeg hørt, at man nu deroppe vil sætte store spejle op, så lyset kan kastes ned i dalen i mørketiden.

 

Nå, men det jeg ville sige, var bare, at lyset med alderen er en (mere og mere) kostelig gave.

Kære BX

 

- godt indlæg om dine iagttagelser og oplevelser omkring det med lyset og mørket.

 

 

Da jeg var helt lille og skulle møde i skolen kl. 08.00 mandag morgen kunne jeg næsten ikke falde i søvn søndag aften, for det var jo så spændende at skulle stå op i mørke og gå til skole i mørke.   Dig og mørke har da vist noget helt specielt sammen - som kun I kan have det sammen

 

 

 

 

Mange hilsner

 

 

Nyder livet

[Guest Potatohead]

Ja Lars, livet er i sandhed som et maleri, jeg har dog en tendens til at forfalde til det uharmoniske og bevidst grimme i kunsten. Men du har en pointe, og når jeg står foran det blanke hvide lærred, så er det jo ikke bare hvorledes man angriber det på der er afgørende. Også følelsen af afmagt, af ufuldendthed, og det er ofte med en god gang nervøsitet man sætter det første strøg.

Hvad bringer billedet, er de visioner man nu har gjort sig tilnærmelsesvis i sigte, og kan de lade sig gøre. Bliver det ganske som man havde tænkt? Svaret er nej, aldrig, man bliver hver gang overrasket, og således også med tilværelsen. Hver morgen er et hvidt lærred.

[lars60 218]

Potatohead - Vi står altid foran det hvide lærred/dagen der kommer, og tror vi ved hvordan det færdig resultat ser ud/bliver, men der sker altid et eller andet, der giver et helt andet resultat . . Farverne harmonerer ikke med hinanden eller en anden interaktion bryder det op og sender os i helt anden retning . . .

[an2n 50865]

Kragen kan også ses fra en anden vinkel  Den største af kragefuglene er ravnen - og kom her til at tænke på den nordiske mytologi - mange herinde bruger nicks herfra.

 

Hugin og Munin fløj hver morgen ud i verden, og kom tilbage med efterretninger til Odin om hvad der skete i menneskenes og gudernes verden.

 

Hugin og Munin betyder Tanken og Mindet. Hugin betyder at komme i hu – at have i tankerne, Munin betyder han som mindes. Fuglene er altså dem, der tænker mere over tingene og husker længere end almindeligt.

 

Da SEM er fra H.C. Andersens ø, kom 'Klodshans' mig i hu   - Var der ikke noget med en krage - Heldigvis er SEM spillevende, og skal ikke steges sammen med hanekyllingerne           

 

[Borende X 25043]

Da SEM er fra H.C. Andersens ø, kom 'Klodshans' mig i hu   - Var der ikke noget med en krage - Heldigvis er SEM spillevende, og skal ikke steges sammen med hanekyllingerne           

 

Nej, men kommer hanekyllingerne ikke langvejs for at besøge SEM? :D

[an2n 50865]

Nej, men kommer hanekyllingerne ikke langvejs for at besøge SEM? :D

Ikke kun hanekyllingerne - også hanerne . . .

[Butch 5198]

Ikke kun hanekyllingerne - også hanerne . . .

Der er nok også en enkelt Klodshans imellem Kokkemændene.......

Intet er statisk i denne verden, så vinklerne ændrer sig også hele tiden.

Det træ der er smukt fra en vinkel i dag, kan udemærket godt være det grimmeste træ fra samme vinkel når bladene er faldet......en tur rundt om det nøgne træ kan så godt afsløre en kønnere side, der netop skal ses fra en helt anden vinkel.

Nogen gange - ikke altid - men nogen gange, kan det lys der ses for enden af tunnellen udemærket være et tog der kommer brusende.......lokomotivet var selvfølgelig ikke opfundet da ham der Plankton sad og filosoferede over livet, så han er lovlig undskyldt :-)

Redigeret 7. September, 2014 af Butch1

[an2n 50865]

Der er nok også en enkelt Klodshans imellem Kokkemændene.......

 

Så må kokkemændene håbe der ikke kommer en Klodshans  - Han løb jo med prinsessen og det halve kongerige . . . 

Redigeret 7. September, 2014 af an2n

[Butch 5198]

Så må kokkemændene håbe der ikke kommer en Klodshans - Han løb jo med prinsessen og det halve kongerige . . .

Eller at han falder på trappen og må humpe hjem igen med uforrettet sag........han er vel Klodshans :-)