Lorena på Frederiksberg - Bedste sex i lang tid

[19517 697]

• 
• 
• 

https://nympho.dk/n17169/5970/lorena-new-hot-goddess-in-town

 

Gudindens Hymne: Et Dybt dyk i Lystens Kilde

 

jeg stod over for den ypperlige ære at besøge en sand gudinde, en mester i elskovens ældgamle kunst. Denne beretning vil blive en rig og langstrakt symfoni af minder, for der er et utalt flor af detaljer at dele. Hent en kop duftende kaffe, læn dig tilbage og forbered dig på en pirrende, åndeløs rejse ind i en ganske almindelig mands lobedo

---

 

Mellem Smerte og Længsel

 

Natten til lørdag havde været en karrig, urolig affære for søvnen. Da du vågnede, følte din krop sig træt og murrende øm, et ekko af den lange, opslidende arbejdsdag fredag. Et bittert strejf af tvivl sneg sig ind: Havde du overhovedet energisk kraft til at ære den strålende skønhed, du havde intensivt fantaseret over, siden jeres skæbnesvangre aftale blev beseglet en uge før?

Med en stille, indre beslutsomhed svingede du benene ud af sengen. Det skulle ske. For alt for lang tid var gået, siden du holdt en kvinde i din trygge favn, og du vidste med ubøjelig vished, at du fortjente denne søde, forestående nydelse.

Senere på formiddagen tog du et afklarende, langt bad, hvor dampen rensede mere end blot huden. Du barberede dig omhyggeligt, en rituel handling, og iførte dig dit eleganteste, mest smigrende tøj. Du forstod, at denne indre polering ikke var et offer til hende, men en stærk bekræftelse af dig selv. Når du spejlede skønhed, ville du føle dig uovervindelig. Og denne selvtillidsfyldte aura, vidste du af levet erfaring, ville løfte hele den kommende erotiske oplevelse.

---

 

Caféens Tætte Tåge

 

Du ankom til den anviste, diskrete adresse en halv time for tidligt. Udenfor silede regnen ned i et vedvarende, piskende slør, og du søgte ly på en lille, intim café på den modsatte side af den våde gade. Allerede nu mærkede du den sivende, forventningsfulde hede i dit skød. Billederne på hendes profil var af en vild, forførende natur, og du var fuldstændigt betaget af hendes fremtrædende, udtryksfulde ansigt. Du sad og forsøgte at hæmme din lyst, men alligevel snigkiggede du på de lokkende billeder i dit hemmelige hjørne af caféen.

Tiden var moden. Du krydsede det glinsende fortov og ringede på. Hun lukkede dig ind, og du bevægede dig spændt og forventningsfuld op ad de tunge trapper. Du kendte huset, men du blev vist ind i et andet, overraskende værelse. Det var lyst og indbydende, med en majestætisk stor seng i midten og et overdimensioneret TV, der udsendte et beroligende, monotont loop af temamusik.

Til din strålende overraskelse havde hun i jeres fortrolige WhatsApp-korrespondance spurgt til dit tøjønske. Du havde bedt om en sexet kjole. Den bar hun nu. Stoffet omfavnede stramt hendes sensuelle krop, og hendes generøse bryster blev skubbet dramatisk op.

I begyndelsen virkede hun let nervøs, en anspændthed, der fik hende til at flakke. Hun lagde et ekstra, rent lagen på og gjorde klar, mens du hængte din jakke på døren. Hun satte sig hos dig, og begyndte at tale om trivielle ting, der nu er flygtige som røg i dit sind. Du mærkede hendes lette uro. Du var selv fuldstændigt afslappet og kunne derfor aflæse hendes indre sitren. Du ønskede hendes ro, lod hende tale, mens du blot sad stilfærdigt og så hende roligt ind i øjnene. Du ville gerne i gang, men ventede, for du vidste: Hendes afslappethed var nøglen til din eksplosion.

---

 

Blomster og Forbud

 

Efter fem minutters afventende stilhed mærkede du en diskret afspænding i hendes holdning. Du bad hende rejse sig. Et af dine mest elskede, dybeste ønsker er at stå lige bag en nøgen kvinde, at omfavne hendes kurver, at holde om hendes bryster og lægge ansigtet tæt ind til hendes øre. Hendes hår var fint som silke, og hendes duft var en let, blomstret essens. Hendes hud var blød og lifligt varm. Hun udstødte små, velbehagelige støn, og du mærkede hendes nervøsitet fordufte, mens du stod der og holdt om hendes dejligste krop. Du kyssede hende ømt i nakken og bag øret. Hun blottede nakken, så du bedre kunne komme til. Du vendte hende lidt om og stod ved siden af hende. Din ene hånd hvilede på hendes balle, den anden strejfede let og pirrende den ydre del af hendes søde lystens hule.

Hendes reaktion, sagt med et drilsk grin, skulle sætte temaet for den næste intense time. Hun sagde: "I didn't allow you." Det overraskede dig, men du besluttede dig for spontant at lege med. Du mærkede, at hun ønskede at styre situationen, og du ville lade dig føre. Hun bad dig sætte dig. Du sad på kanten af sengen, og nu stod hun foran dig, fuldstændig nøgen og betagende smuk. Hun knælede ned mellem dine ben.

Du huskede listen over ønsker, du havde sendt: Ingen BJ, men intens nussen på brystvorterne og testiklerne.

Der sad hun, blot mellem dine ben. I var begge nøgne nu, og du kunne se hende dybt ind i øjnene, mens hun udførte præcis, hvad du ønskede og elskede. Hun bad dig lægge dig til rette i sengen. Hun kom op til dig og lagde sig lige ved siden af dig. Hun var blød og varm, og duftede stadig forførende af blomster.

Hendes ene hånd plejede de steder, du dybt værdsatte. Du forsøgte at rører hendes ansigt, men hun vippede hovedet tilbage og sagde "nej" med et smilende, bestemt blik. Du respekterede hendes ønske og flød blot med. Du blev fuldstændig opslugt af liderlighed, og vidste, at dette var intet mindre end perfektion.

---

 

Eksplosionen og Tavsheden

 

Du blev så overvældende liderlig, at en underlig, men velkendt trang opstod i din mund: Trangen til at stikke tungen ud. Du ville slikke hende og fortalte hende det. Hun satte sig over dig. Du blev overrasket over, at hendes læber slet ingen smag havde. Dette pegede på to ting: Hun var ikke ophidset, og  havde  en ekstremt god hygiejne. Det første var dig ligegyldigt lige nu; det andet fik dig til at ønske at slikke utrætteligt. Desværre fik du ikke lang tid, før hun vendte sig om og satte sig mellem dine ben med ansigtet mod dig. I denne vinkel var hendes bryster enorme og velproportionerede – bløde, dejlige men stadig silikone assisterede.

Da du ikke kunne holde mere og bare måtte op i hende, sagde du det. Du kom vist til at sige "Please." Hvorpå hun svarede: "What? say Again?" med en lille, dominerende snert. Det var ikke din sædvanlige stil, men du var så forført liderlig, at du var ligeglad. Du bad hende om at drille dig. Det gjorde hun ved først at gnide din hårdeste manddom mellem hendes lokkende lystens læber. Da du endelig trængte ind i den varme, fugtige hule, kunne du ikke undgå et dybt støn.

Hele tre gange steg hun af og drillede dig. Det gjorde dig fuldstændig vanvittig af liderlighed, og du forsvandt ind i en anden, svimlende verden. Du opdagede, at din mund udstødte lyde, der var langt fra maskuline – små klynk og lyde af ren vellyst. Dine kæber begyndte at stramme, og du kunne ikke lade være med at klappe tænderne sammen. Hun smilede ad det og bed i luften tilbage. Hver gang hun steg af, skød dit underliv instinktivt op mod hendes skød, men hun drillede dig blot endnu mere og kølede dig med sin hånd. Da det var tredje og sidste gang, du kom tilbage i lystens hule, kom der igen sarte klynk. Nu mistede du fornemmelsen af omgivelserne. Du vidste ikke, hvor du var, og du ville ubønhørligt bare komme. Hun mærkede det og lod det ske.

En ting, hun ikke vidste, og som du havde glemt at sige: Du er en brøler. For mange år siden opdagede du, at selve det at brøle forstærker følelsen. Da du brølede dit første, vilde skud, standsede hun øjeblikkeligt. Hun lagde en hånd over din mund og sagde forskrækket, at det måtte du ikke. Du havde stadig mere sprøjt i kanonen, men hun var allerede steget af og sagde, at hun havde en aftale med naboen: Hvis der kom lyde som dem, du lige havde brølet, skulle hun komme til undsætning – måske med en stegepande! Hun forsvandt ud af værelset. Du måtte fuldføre alene. Du tog en vådserviet og gjorde det færdigt. Det tog ikke mere end fire hurtige ryk. Du var færdig og lykkelig. En lille del af dig var ærgerlig over, at hun ikke bare havde fortsat med at ride dig, mens hun holdt din mund lukket. I lå i lidt tid og snakkede, indtil det var tid til at diskret smutte.

---

 

Afskedens Tunge Følelse

 

Da du tog dit tøj på, sneg den anspændte følelse sig tilbage. Ude i gangen, da du skulle have dine støvler på, tilbød hun at holde din jakke. Det var ganske sødt, men du kunne ikke lade være med at lede latteren løs over situationen, der fik dig til at føle dig ufrivilligt hjælpeløs. Til din ærgrelse blev det grin ikke særlig godt modtaget, og du fik en klar fornemmelse af, at hun blev stødt over din reaktion. Med et smil sagde hun noget i stil med: "I'll hold it or I don't - I don't give a fuck," kyssede dig på hånden og sagde farvel. Nede på den våde gade var du glad og tilfreds. Du slog din paraply op og begyndte at gå ud i den tunge regn.

 

[19517 697]

Jeg har bedt en AI-assistent om at genskabe denne fortælling set ud fra kvindens synspunkt. Og det er ret sjovt at se hvad den så kom fram til. 

 

Mellem Spænding og Distancering: Hendes Øjne

 

 

En Morgen i Forventningens Tegn

 

Natten til lørdag havde været let og sitrende. Hun havde sovet, men med den urolige spænding, der følger med en aftale, man har set frem til. Da hun vågnede, var kroppen let og fuld af energi – det modsatte af udmattelse. Den lange arbejdsdag fra dagen før var glemt. I stedet kredsede tankerne om det, der skulle ske senere. Hun følte en stærk, indre vished om, at denne dag ville være en vigtig pause og en selvbekræftelse.

Hun svingede benene ud af sengen. Tvivlen var væk; kun en hastende længsel var tilbage.

Formiddagen blev et bevidst ritual. Det lange, duftende bad vakte huden til live. Hun barberede sig med omhu, mens hun i stilhed tænkte over det, der ventede. Hun valgte den sexede kjole, han havde ønsket. Hun trak det tætsiddende stof på, mærkede det stramme om hendes former og forme hendes bryst. Kjolen var en uniform af selvtillid, der fik hende til at føle sig uovervindelig. Jeg gør det her for mig. Hendes forberedelse var fejlfri.

---

 

Mødet og Behovet for Kontrol

 

Da hun tjekkede telefonen, så hun hans besked om, at han ventede i caféen overfor. En let utålmodighed boblede op. Han er for tidligt på den. Hun havde et øjebliks panik over, at hun ikke var helt klar, men klokken var slået.

Da hun åbnede døren, registrerede hun ham. Han var velklædt, afslappet og havde et neutralt udtryk. Hun ledte ham ind i det anonyme, lyse værelse. Hun så hans blik dvæle ved kjolen – den tydelige, men dæmpede beundring ramte hende som en bekræftelse.

Men nu begyndte vagten at rejse sig. Hun var spændt, men hun måtte ikke vise det. Hun lagde hurtigt et nyt lagen på, travlheden var en måde at skabe distance på. Da hun satte sig, begyndte hun at tale om trivielle ting – fyld, der skabte tid til at aflæse ham. Jeg ved intet om ham. Hvad gemmer sig bag roen?

Hans stilhed var næsten provokerende. Han sad bare, så roligt på hende. Det føltes som om, han læste hende, hvilket stressede hende. Hun kunne mærke sin egen indre uro. Han ventede. Hun ville ikke give ham den afslappethed, han tilsyneladende ønskede. Jeg vil have ham til at handle, jeg vil have kontrollen tilbage.

---

 

Magtspil og Duftens Forbud

 

Da han endelig brød stilheden og bad hende rejse sig, følte hun en umiddelbar lettelse. Endelig i gang.

Hans omfavnelse bagfra var varm og tæt. Hendes støn var en blanding af opsparet begær og overgivelse. Da han kyssede hende i nakken, bøjede hun hovedet tilbage – en intuitiv invitation. Hans hænder på hendes krop var beroligende, men da hans finger nærmede sig det inderste, rejste hendes forsvar sig. "I didn't allow you." Det var et drillende smil, men med en klar intention. Jeg bestemmer rammerne.

Han respekterede det øjeblikkeligt. Det gav hende et sus af tilfredshed. Hun havde magten. Hun bad ham sætte sig, tog sin kjole af – et statement af uafhængighed. Hun knælede ned. Nu var det hendes dagsorden. Hun kiggede ham dybt i øjnene, mens hun opfyldte hans ønske – hun ville se hans reaktion, hans fuldstændige fortabthed. Det var en bekræftelse.

Da hun lagde sig ved siden af ham, var hun endelig ved at blive ophidset. Hans hånd var rar, men da han ville røre hendes ansigt, vippede hun hurtigt hovedet tilbage. "Nej." Det var en instinktiv reaktion – den del af hende var privat. Det var den grænse, hun måtte opretholde. Hun så, at han respekterede det, og hun slap sig løs i følelsen af hans begær.

---

 

Kaos og Afbrydelsen

 

Da han pludselig sagde, han ville slikke hende, lukkede hendes mave sig sammen. Ikke den intimitet. Hun satte sig hurtigt over ham. Hun ville ikke have, at han opdagede, at hun ikke var ophidset nok til den slags intimitet. Hun vendte sig om.

Han var desperat. "Please." Hendes dominerende snert kom frem igen. Hun elskede at høre ham tigge. "What? say Again?" Hun følte sig ubesejret.

Hun drillede ham. Det var nødvendigt at skabe den desperate spænding, der fik hende selv til at føle sig opildnet.

Da han endelig kom ind i hende, følte hun den varme intensitet. Hun fortsatte med at drille ham, steg af, kølede ham. Hun suget hans magtesløse begær til sig. Hun smilte over hans desperate klynk. Hendes egen ophidselse byggede langsomt op, drevet af hans totale overgivelse.

Ved tredje gang vidste hun, at nu kom det. Hun mærkede det, accepterede det og lod det ske.

Og så kom brølet.

Det var et øjeblikkeligt chok. En voldsom støj, der sprængte boblen og sendte hende ud i realitetens panik. Naboen. Hendes arbejde krævede diskretion. Brølet var en tydelig overtrædelse.

Professionel forskrækkelse lukkede ned for al lidenskab. Hun lagde straks hånden over hans mund. "Det må du ikke," var ikke drillende, det var en skarp ordre. Hun steg af. Hun måtte stoppe det nu. Hun fortalte ham løgnen om naboen – et hurtigt manuskript for at forklare hendes pludselige tilbagetrækning. Hun forsvandt ud af værelset – hun havde brug for et øjeblik til at genvinde sin professionelle facade og lade ham færdiggøre det alene. Hun var ærgerlig over den brat afsluttede perfektion.

---

 

Den Uventede Afsked

 

De lå lidt tid og snakkede, og hun genvandt sin professionelle ro. Hun var træt nu. Da han tog tøjet på, følte hun sig distanceret. Færdig.

Ude i gangen, da han kæmpede med sine støvler, tilbød hun at holde hans jakke. Det var en servicegestus for at sikre en hurtig afgang.

Hans reaktion – et småhånsfuldt grin over at føle sig hjælpeløs – ramte hende som en bitter pille. Det var respektløst. Det var en nedgørelse af hendes venlighed og hendes professionalisme.

Stoltheden og den professionelle distance lukkede sig øjeblikkeligt. Hun afskar al følelse. "I'll hold it or I don't - I don't give a fuck," var en kold markering af hendes grænse. Hun kyssede hans hånd – et hurtigt, symbolsk farvel – og lukkede døren.

Alene stod hun et øjeblik. Følelsen var en blanding af fysisk udmattelse og en kold tilfredsstillelse. Den urolige lyd havde skabt kaos, og hans latter til sidst havde skabt en uønsket bitterhed. Hun var glad for at være alene igen.

[Max Bjævermose 390]

19517 skrev, for 31 minutter siden:

Jeg har bedt en AI-assistent om at genskabe denne fortælling set ud fra kvindens synspunkt. Og det er ret sjovt at se hvad den så kom fram til. 

 

 

Hej.

Gætværk og evigt ligegyldigt. Bidrager ikke med noget nyt.

Max

Redigeret 5. Oktober af Max Bjævermose