Hej brødre og søstre, jeg har brug for at dele og forhåbentlig få lidt perspektiver...

Jeg er stødt på noget lidt anderledes, som jeg har svært ved at sætte de rigtige ord på, men måske nogen af jer har oplevet lignende og kan dele hvordan i tænker og italesætter det.

Jeg ser en kvinde i branchen og det der sker imellem os rent seksuelt er virkelig skønt. Hun italesætter hver gang vi er sammen, hvor specielt det vi kan sammen er for hende og har en skide sød måde at udtrykke det på under legen. Jeg plejer at sige at hun ikke kan få en tanke uden at den skal ud af munden og at det er som at knalde med kommentarsporet tændt. Det er helt fantastisk, fordi alt hvad hun siger er smukt, frækt eller rørende og jeg er aldrig i tvivl om "hvor hun er" eller hvad hun har lyst til 

Vi ses desværre ikke så tit, da vi bor i hver vores ende af landet og hendes besøg i København altid kolliderer med andre planer hos mig.

Så langt, så godt...

Det specielle ved hende er at jeg kan gå i ugevis uden rigtig at tænke på hende, men når så tankerne strejfer hende og det vi kan sammen, så bliver hun utrolig present i min bevidsthed. Jeg kan tydeligt dufte hende, høre hendes stemme og smage hendes kys.

Jeg har før været meget forelsket i kvinder fra branchen eller i det vi kunne sammen i en seng, men det her er helt anderledes. Når jeg er forelsket går jeg på ingen måder i flere uger uden at tænke på vedkommende. Hvis jeg er forelsket i noget her, så er det hendes reaktioner på mig og hendes måde at italesætte det der er specielt for hende.

Men der er skabt et eller andet i mig. Et bånd til hende, som føles stærkt på trods af afstand i både tid og sted, men som ikke skaber drømme og dyb længsel, som jeg ellers flere gange har oplevet. 

Jeg har ikke andre ord for det end kærlighed! I hvert fald en slags kærlighed fra mig til hende.

Men det føles som et meget stort ord at bruge...

Hvad med jer??? Har i oplevet noget lignende og hvad kalder i det i så fald? 

/Refresh

Det er et venskab. 

AalborgLook skrev, for 4 timer siden:

Det er et venskab. 

Interessant... Men det ressonerer ikke rigtig i mig.

For mig er venner mere en relationsprædikat end en følelse.

Kærlighed er en følelse, men kærester er et prædikat.

Jeg tror aldrig jeg har kunnet høre en vens stemme eller dufte ham/hende når jeg tænkte på vedkommende.

kan godt følge dig der refresh nogen gange rammer man bare en kvinde hvor kemien og måden hun giver sig hen på føles helt anderledes end alt andet og det sætter sig fast i hovedet og kroppen længe efter tror ikke nødvendigvis man behøver kalde det kærlighed men mere en slags connection hvor alt bare klikker både fysisk og mentalt og det kan være mindst lige så stærkt som når man er rigtig forelsket

Den er også svære den der ..

Jeg tror heller ikke det er kærlighed , ej heller at i er "venner" jo når i ses er i uden tvivl og det er her jeg tænker det hele tager sin form.

Jeg tror det du oplever er lidt det samme som jeg selv oplever  , nemlig at vi er betaget af vedkommende men i en stærkere grad end normalt , det skyldes sikkert at 

hun ved hvad du kan lide , du føler en samhørighed når i er sammen fordi hun er nem at tale med , hun kender dine punkter , dine zoner faktisk ser hun DIG og det du trænger til.

Jeg har det selv på samme måde med to GPér  den ene stiftede jeg bekendtskab med for godt ét år siden, den anden har jeg " Kendt" i mere end 12 år ..  
Hende jeg har kendt i 12 år , hun kender mine punkter , vi snakker godt sammen , vi snakker om ferier , venner , børn familier etc.
Jeg kan godt gå måneder hvor jeg ikke besøger hende , men når så "lysten" rammer mig igen , så fylder hun ganske meget i mit hoved. 
 

Kan det måske være sådan du også har det ? 

Naboen skrev, for 2 timer siden:

Den er også svære den der ..

Jeg tror heller ikke det er kærlighed , ej heller at i er "venner" jo når i ses er i uden tvivl og det er her jeg tænker det hele tager sin form.

Jeg tror det du oplever er lidt det samme som jeg selv oplever  , nemlig at vi er betaget af vedkommende men i en stærkere grad end normalt , det skyldes sikkert at 

hun ved hvad du kan lide , du føler en samhørighed når i er sammen fordi hun er nem at tale med , hun kender dine punkter , dine zoner faktisk ser hun DIG og det du trænger til.

Jeg har det selv på samme måde med to GPér  den ene stiftede jeg bekendtskab med for godt ét år siden, den anden har jeg " Kendt" i mere end 12 år ..  
Hende jeg har kendt i 12 år , hun kender mine punkter , vi snakker godt sammen , vi snakker om ferier , venner , børn familier etc.
Jeg kan godt gå måneder hvor jeg ikke besøger hende , men når så "lysten" rammer mig igen , så fylder hun ganske meget i mit hoved. 
 

Kan det måske være sådan du også har det ? 

Tak for dit svar.

Den slags relationer du beskriver med nære og fortrolige samtaler, har jeg også nogle stykker af, men med dem er jeg noget mere følelsesmæssigt involveret og der går ikke lang tid imellem at vi ses og de er stort set konstant i mine tanker.

Jeg har en enkelt kvinde, som jeg ser 1-2 gange om året, hvor det nærmest virker som om at vi er gamle klassekammerater der mødes og taler om hvad der er sket siden sidst. Det er pisse hyggeligt og vores sex er også både sjov og speciel, men jeg har ikke samme følelser for hende og hun bliver ikke present på samme måde, selv om jeg sagtens kan savne både hende og det vi kan sammen. 

Jeg er helt sikker på at vi sagtens kunne få nogle gode dybe samtaler om hver vores liv og situation i den relation jeg nævner, men indtil nu har sexen og de følelser den vækker i os fyldt det hele, så detaljer om alt det andet har været begrænset til flygtige bibemærkninger. Men vi har også kun haft korte møder på klinik med hinanden. 

Det med at kende hinandens lyst og nydelse er lidt specielt. Hun tænder tydeligt på det der falder mig naturligt og er god til at bede om det hun ellers gerne vil have og hun har spurgt ind til hvad jeg kan lide og er meget ivrig efter at lære det, men det er ikke fordi at vi smelter naturligt sammen, som jeg oplever med andre. Det er mere sådan en lystfuld og nysgerrig leg.

Refresh skrev, for 8 timer siden:

Interessant... Men det ressonerer ikke rigtig i mig.

For mig er venner mere en relationsprædikat end en følelse.

Kærlighed er en følelse, men kærester er et prædikat.

Jo, jeg mener godt man kan tale om venskab som en følelse.
Noget af det, vi netop kan opleve med pigerne hér, er at venskabelige følelser og erotisk tiltrækning godt kan fungere sammen.
Jeg er netop ikke vild med hvis tankerne om - eller den erotiske eller personlige længsel efter - pigen fylder for meget.
Det er sket et par gange, og så tager jeg lige en time-out med den pågældende.

Der sker det psykologisk ret mærkelige - eller påfaldende - at tankerne om pigen i en periode 'popper op' så snart jeg ikke har andet, jeg fokuserer på.
Det er ubehageligt, det stresser.
Men det går over ret pludseligt - nogle gange efter et par måneder ... 
Og så kan jeg så at sige 'tage fantasien frem' og lægge den væk alt efter situation.
Derefter kan jeg sagtens besøge pigen, problemet med at det fylder for meget dukker ikke op igen.
Jeg oplevede præcis det samme i forbindelse med en kvinde jeg var brændt lun på 'privat' for en del år siden.
Også det, at jeg i perioder var noget i krise, så det fyldte for meget mentalt, men så forsvandt den følelse igen - ret pludseligt.
Jeg bøvlede med det flere gange, men det var nok også fordi vi holdt kontakten, men aldrig havde noget seksuelt. Drømmen blev så at sige uforløst, derfor tog det længere tid at komme ud af det.

Hvad pokker er det for en proces inde i ho'det, når sådan noget sker ... !?

Redigeret 15. September, 2025 15. Sep af sneræven