Hvem ved det?

[Romantikeren 1263]

• 
• 
• 

Hej alle sammen

 

Hvem kender til jeres praksis både hvad angår at købe sex og sælge sex.

 

der er ikke mange der ved det hos mig, der er nok nogen der mistænker det f.eks. min familie det ville ikke undre dem. jeg er den eneste der ikke er gift og havde nærmest aldrig nogen kæreste med hjem til de gamle som jeg med et glimt øjet kalder dem, kun en eneste gang og det gik alt for stærkt, hende slog jeg hurtigt op med.

 

min gode veninde ved det. hun blev overraskede men mente at det var okay og meget nysgerrig, må du rører hvor meget koster det hvor gammel er de. ja jeg må godt rører ikke alle kysser nogen kindkysser blot andre på munden andre giver den hele armen. hun forstod mig godt og jeg frygtede det modsatte hun er en kvinde med sin holdningers mod men her var hun positiv så længe hendes kæreste ikke gjorde det.

 

Så var der en en anden kvinde jeg fortalte det til, jeg gik på en social virksomhed fordi jeg skulle komme ovenpå igen efter en led og modbydelig depression. det var omkring mit første møde med en glædespige jeg skulle pludselig til København og måtte gå tidligere, hvad skal du dog i København, spurgte hun. Hun kunne nok godt gætte der var noget helt specielt i gærde jeg turde ikke fortælle det. Hun var min støtte kontaktperson, jeg skrev hvad jeg skulle jeg fortryder det lidt. hun fortalte at hun forstod hvorfor jeg gjorde det. men jeg kunne fornemme på hende at hun stod i et dillemma der er vise regulativer indenfor det felt i hvert fald i min kommune, jeg kendte ikke disse regulativer, men jeg fik "lov" du må gerne få massage sagde en af de andre. men hun var ja kan man kalde det smigrede over den oplysning smigrede er nok ikke det rigtigt ord at bruge. jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive. 

Bortset fra det var min første gang hos en glædespige en ejendommelig oplevelse, men derefter gik jeg en tur i en park hvor det mylderet med sommerglade gæster og følte mig på en måde tættere på alle de andre

har haft to psykologer i det seneste år. de begge ved det den ene synes det var helt fantastisk så længe jeg ikke forelskede mig i pigerne den anden var nok mere kritisk men sagde til hende det er ikke din holdning der gør sig gældende her hvilket hun svarede man må være åbent når man er psykolog. hendes bekymring var dog at det kunne blive en afhængighed, måske snakker hun af erfaring.

 

og mange herinde kan nok også gætte at jeg besøger en pige i ny og næ.

 

men nu er jeg selv i et Dilemma jeg er ved at skrive min selvbiografi fordi jeg har en diagnose, hvor jeg skriver om min erfaringer inden på dette område, tør jeg? Eller skal jeg bare holde det for mig selv, jeg har været åbent om både min depression og den gang jeg blev mobbet i folkeskolen så hvorfor ikke dette, de andre to ting er jo også tabuer.

[DenRødeBaron 442]

Det er jo kun dig selv, der kan afgøre, hvor meget du er villig til at afsløre i en selvbiografi. Men du er nødt til at overveje, hvem der potentielt kommer til at læse den, og om du har det ok med, at de personer får det at vide. Hvis den skal udgives som bog til en bredere offentlighed, er det jo potentielt alle. Jeg synes i øvrigt ikke en psykolog burde have nogen holdning imod dette, med mindre han/hun mener det ligefrem skader dig selv psykisk. Jeg tror faktisk, at en dygtig glædespige kan gøre mere godt på en time, end psykologen kan på et år...

[Guest Aarhuselsker]

Du skriver dit nye CV til profesionelle behandlerere. De har tavshedpligt, men de har også brug for at vide alt om dig. Skriv af karsken bælg, fortæl alt hvad du gør, føler, sanser, smager osv osv. Jo mere baggrund du giver dine behandlere, jo bedre er de rustet til at hjælpe dig. De har set det hele før, de er ikke forudindtagede. At den ene måske viser lidt forbehold, bunder sikker mest i at hun er bange for at du skal blive afhængig. Det er nu også nemt, men den fare har du vist set

Når du beskriver din lyst og dine oplevelser med pigerne, beskriver du også dig selv.

Du er jo en sød fyr, du taler pænt om pigerne, du har check på det med køb kontra forelskelse. Du virker sgu sund og rask på dette område. Det er nok ikke der kilden til din depression skal findes. Du skriver også at du gik en tur i parken, og at du næsten var parat til at give alle en krammer. Det er sådan det virker, når man besøger søde piger. Men bliver så glad at man har lyst til at kysse hele verden. Det er da ski.. positivt.

Så skriv, hvad kan der ske ved det?

[Romantikeren 1263]

Ja du har ret Aarhus elsker hvis der nogen der får ondt i røven over at jeg for glæde af at besøge pigerne så er det jo deres problem. selvom min første gang var adels akavet nervøsiteten kunne ikke skjules. jeg skal i seng med den kvinde jeg lige har givet hånd til det havde jeg svært ved at kapere men for søren da en forløsning selvom det ikke skete fysisk.

 

Hun var utrolig sød så ja rettede jeg ryggen og gik ud i verden jeg vidste lige præcis hvad jeg manglede i min tilværelse som ingen pædagoger og ja psykologer kunne give mig, selvom de gøre deres bedste, noget udefinerbart det er skide lige meget det skete det er nok. 

[Borende X 25043]

Meget kort svar: Ingen – udover pigen og Jer herinde.

[Extroox 44]

Der er absolut ingen i min familie eller omgangskreds, som kender til mine besøg hos diverse "damer"

Jeg vil nu heller ikke sige at jeg efterfølgende bliver utrolig glad.

Synes mere det er udvælgelsen, forventningerne, stemningen og liderligheden der er omdrejningspunktet for mig.

Lige så snart jeg står nede på gaden, har jeg sgu egentlig mest af alt bare brug for en kæreste som jeg kan holde i hånden.

[tja66 641]

Ud over mig selv - et meget nært familiemedlem af hunkøn, der i øvrigt selv en meget kort periode har forsøgt sig i branchen.

 

En aften for en del år siden sad vi og snakkede og idet det er et nært familiemedlem, så kan vi snakke om alt. Jeg har været single de sidste mange år og hun spurgte til om der ikke havde været nogen, og der fortalte jeg det. Jeg har det godt med at være single og synes ikke at der er tid til en fast partner i mit liv, derfor benytter jeg mig af glædespiger - og så også fordi jeg har en lille fetish omkring støvler og læder.

 

Hendes karriere indenfor branchen var slut på det tidspunkt - og jeg tror kun at der er os to, der kender til den. Hendes mand ved det ikke og skal heller ikke have det at vide.

[Mr. 8" 39]

@Romantikeren

Jeg syntes det er flot at du vil skrive en bog om din depression og jeg er meget sikker på at mange med depression kender til den selvlede der gør at man har behov for at opsøge Glædespiger - at blive bekræftet som menneske, også selv om det er mod betaling. Jeg har ihvertilfælde det behov og skammer mig ikke over det - ærger mig måske over at det ikke kan være anderledes, men hvad .... sic transit gloria mundi

Jeg kan kun opfordrer dig til at lægge kortene på bordet, også fordi der jo er mange der har behov for at vide at der ofte er tale om en form for terapi, nøjagtigt som hvis der var tale om et besøg hos fysioterapeut eller lignende, altså både en større accept af massage branchen og dens kunder. Jeg vil ønske dig held og lykke med din bog.

[Mr. 8" 39]

Jeg burde måske nævne at jeg selv forsøger at udvise maksimal diskretion, så jeg har ikke drøftet mit behov med andre end de piger jeg har besøgt.

[Bundstokken 2138]

Hvem der ved det ?

 

Hustru, børn og svigerbørn, et par kolleger, et par af mine gode gamle venner og et vennepar truffet gennem et brugerforum, men det er ikke som sådan et samtaleemne når vi mødes

 

Venligst

 

Spunsen/Bundstokken

 

 

[xo-nix 430]

Hej alle sammen

 

Hvem kender til jeres praksis både hvad angår at købe sex og sælge sex.

 

der er ikke mange der ved det hos mig, der er nok nogen der mistænker det f.eks. min familie det ville ikke undre dem. jeg er den eneste der ikke er gift og havde nærmest aldrig nogen kæreste med hjem til de gamle som jeg med et glimt øjet kalder dem, kun en eneste gang og det gik alt for stærkt, hende slog jeg hurtigt op med.

 

min gode veninde ved det. hun blev overraskede men mente at det var okay og meget nysgerrig, må du rører hvor meget koster det hvor gammel er de. ja jeg må godt rører ikke alle kysser nogen kindkysser blot andre på munden andre giver den hele armen. hun forstod mig godt og jeg frygtede det modsatte hun er en kvinde med sin holdningers mod men her var hun positiv så længe hendes kæreste ikke gjorde det.

 

Så var der en en anden kvinde jeg fortalte det til, jeg gik på en social virksomhed fordi jeg skulle komme ovenpå igen efter en led og modbydelig depression. det var omkring mit første møde med en glædespige jeg skulle pludselig til København og måtte gå tidligere, hvad skal du dog i København, spurgte hun. Hun kunne nok godt gætte der var noget helt specielt i gærde jeg turde ikke fortælle det. Hun var min støtte kontaktperson, jeg skrev hvad jeg skulle jeg fortryder det lidt. hun fortalte at hun forstod hvorfor jeg gjorde det. men jeg kunne fornemme på hende at hun stod i et dillemma der er vise regulativer indenfor det felt i hvert fald i min kommune, jeg kendte ikke disse regulativer, men jeg fik "lov" du må gerne få massage sagde en af de andre. men hun var ja kan man kalde det smigrede over den oplysning smigrede er nok ikke det rigtigt ord at bruge. jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive. 

Bortset fra det var min første gang hos en glædespige en ejendommelig oplevelse, men derefter gik jeg en tur i en park hvor det mylderet med sommerglade gæster og følte mig på en måde tættere på alle de andre

har haft to psykologer i det seneste år. de begge ved det den ene synes det var helt fantastisk så længe jeg ikke forelskede mig i pigerne den anden var nok mere kritisk men sagde til hende det er ikke din holdning der gør sig gældende her hvilket hun svarede man må være åbent når man er psykolog. hendes bekymring var dog at det kunne blive en afhængighed, måske snakker hun af erfaring.

 

og mange herinde kan nok også gætte at jeg besøger en pige i ny og næ.

 

men nu er jeg selv i et Dilemma jeg er ved at skrive min selvbiografi fordi jeg har en diagnose, hvor jeg skriver om min erfaringer inden på dette område, tør jeg? Eller skal jeg bare holde det for mig selv, jeg har været åbent om både min depression og den gang jeg blev mobbet i folkeskolen så hvorfor ikke dette, de andre to ting er jo også tabuer.

 

Jeg kan ikke helt læse mig til, hvor mange der kommer til at læse din selvbiografi. Men som de andre skriver, så synes jeg også købesexen lyder som en naturlig del at hive med i selvbiografien. Når det så er sagt, så skal du selvfølgelig overveje grundigt, om hvilke konsekvenser det kan få for dig, hvis/når alle finder ud af din "hobby".

 

For mit vedkommende er der absolut ingen der kender til min hobby. Jeg dater en pige, og overvejer netop også i øjeblikket kraftigt for og imod i forhold til at lægge kortene på bordet overfor hende. [Jeg kunne aldrig finde på at være en kæreste utro, så jeg kommer ikke til at købe sex så længe vi er sammen, med mindre hun har sagt god for det først]. Jeg er ret sikker på at min familie og nogle af mine venner ville have meget svært ved at acceptere at jeg har købt mig til samvær med piger, men en mindst ligeså stor del af min vennekreds vil formentlig være meget åben overfor det.

 

Lige gyldigt hvad du ender med, må du have held og lykke med selvbiografien!

[T.Hansen47 931]

Min egen erfaring med depression og piger er nok denne : Et besøg ved en rigtig sød pige har givet mig mere end alverdens psykolog samtaler. ( var nok mere post traumatisk stress end en egentlig depression )

 

Jeg har efterhånden fået fortalt en 3 - 4 venner om dette, og har fået meget forståelse, accept og en hel del nysgerrighed som reaktion. Aldrig et eneste negativt ord er der blevet sagt.

En af disse venner var så en veninde, og hun nærmest skreg af grin, og fortalte mig så hun var gammel telefonpige, men aldrig havde turdet sige det, da hun var superbange for min reaktion.

 

Folk tror jeg er streng. Må være min udstråling. Kan ikke fortælle hvor mange gange jeg er blevet stoppet på gaden af folk der troede jeg var Civil Politi.

 

Jeg ville gerne fortælle min familie det også, de har i mange år undret sig over jeg ikke slæber piger med hjem til dem. Men den er sgu lidt svær. På den anden side er jeg bestemt ikke flov over at besøge pigerne, så det kommer nok frem en dag, og så må de æde den eller lade være som de vil

 

Redigeret 12. April, 2014 af T.Hansen47

[Liv 14442]

Seks af mine gode venner (af begge køn) ved det, plus min læge, massør, revisor og ham nede i pornobutikken. Nogle skulle lige sluge den, men alle har været positive. Jeg tænker meget over, hvilke konsekvenser mit dobbeltliv har, altså ikke selve arbejdet, men det at skulle skjule sider af sig selv og tror, at jeg en dag springer ud overfor mine familie også. Jeg er ikke klar endnu, men det virker som et naturligt skridt for mig at tage.

[Romantikeren 1263]

Seks af mine gode venner (af begge køn) ved det, plus min læge, massør, revisor og ham nede i pornobutikken. Nogle skulle lige sluge den, men alle har været positive. Jeg tænker meget over, hvilke konsekvenser mit dobbeltliv har, altså ikke selve arbejdet, men det at skulle skjule sider af sig selv og tror, at jeg en dag springer ud overfor mine familie også. Jeg er ikke klar endnu, men det virker som et naturligt skridt for mig at tage.

 

Kære Liv

 

Tusind tak for dit indspark. Nu kender jeg naturligvis ikke din familie og din forhold til den. men jeg tænker at blandt forældrerne hvis det er rent kærlighed vil acceptere det måske skal de lige kommet sig over chokket måske bliver det endda en lettelse, jeg havde det på fornemmeren agtigt. men uanset hvad hvis kærligheden er gengældt så kan de jo kun respektere og acceptere dine valg, du er voksen de er ikke dine opdrager mere men gode venner sådan ser jeg i hvert fald mine forældre. 

 

jeg tror så også at rigtige mange har et dobbeltliv af en eller anden slags nogen mere end andre, nogen mere ekstrem end prostitution. 

[DenRødeBaron 442]

For mit vedkommende er der absolut ingen der kender til min hobby. Jeg dater en pige, og overvejer netop også i øjeblikket kraftigt for og imod i forhold til at lægge kortene på bordet overfor hende. [Jeg kunne aldrig finde på at være en kæreste utro, så jeg kommer ikke til at købe sex så længe vi er sammen, med mindre hun har sagt god for det først]. Jeg er ret sikker på at min familie og nogle af mine venner ville have meget svært ved at acceptere at jeg har købt mig til samvær med piger, men en mindst ligeså stor del af min vennekreds vil formentlig være meget åben overfor det.

Jeg svarede aldrig på det egentlige spørgsmål, nemlig hvem der ved, hvad jeg foretager mig. I mit tilfælde absolut ingen, ud over de piger, jeg er sammen med. Jeg gør også en del for, at det skal blive ved med at være sådan. Grunden til dette er selvfølgelig, at jeg er i et forhold med en kvinde, der ikke er særlig vild med tanken om, at jeg skulle være sammen med andre kvinder, købesex eller ej. Hun er godt klar over, at jeg godt kunne tænke mig at gøre det, men hun ved altså ikke, at jeg har gjort det, endda jævnligt over en periode. Jeg håber stadig, at vi en dag kan få en form for aftale stablet på benene.

 

Det er altid svært at sige, hvad man vil gøre i en fremtidig, hypotetisk situation. Men min umiddelbare tanke her og nu er, at skulle jeg en dag ikke længere befinde mig i dette forhold, vil jeg ikke gå ind i et nyt, med mindre det kan være et åbent forhold, hvor der er plads til andre sexpartnere, både bollevenner/veninder, swingerpar og købesex, og hvor man kan dele ikke bare viden om dette, men også sorger og glæder. Denne kvinde vil helt sikkert være nålen i høstakken, og jeg ville muligvis aldrig finde hende.

 

Hvis konsekvensen af dette er at jeg kommer til at leve alene, så må det være sådan, men et aktivt sexliv er simpelthen for vigtigt for mig. Jeg vil så muligvis satse på at have en eller anden kombination af gode bolleveninder og købesex. Hvor åben jeg i så fald vil være overfor min omverdenen omkring dette, ved jeg ikke. Hovedparten af min familie vil i hvert fald stadig ikke få noget at vide, og resten vil være ret situationsbestemt. Men det bliver ikke umiddelbart noget, der kommer til at stå på min facebook-profil.

 

Til xo-nix: Jeg synes helt sikkert, du skal overveje at tage det op med hende. Du er nødt til at vurdere to ting på forhånd: 1. Hvad vil hendes holdning til det være, både at du har gjort det i fortiden, samt til at du evt. gør det i fremtiden. 2. Kan du leve med ikke at gøre det, når du er sammen med hende. Det er jo ikke bare de første par nyforelskede måneder, men potentielt også om 10 år, når dagligdagen og fjernsynet kører på fuld knald. Hvis hun ikke vil være med til det, og du ikke kan leve med dette, skal du overveje, om du vil gå seriøst ind i det forhold.

 

Ulempen ved at tage det op med hende, er jo helt klart risikoen for en negativ reaktion. I værste fald behøves du efterfølgende ikke tage stilling til andet end dit sæbeøje... Men fordelen er ligeså klar, potentielt kan du få helt officielt lov af hende til at fortsætte.

[Jesse 399]

Jeg har tre gode venner, som også jævnligt har frekventeret glædespiger igennem de sidste 25-30 år.

Det har været utroligt dejligt/sjovt/spændende at kunne dele sine oplevelser og erfaringer med dem i al den tid, og frem for alt, har det været en vigtig "ventil" - jeg kan sagtens forestille mig, at det kan være svært at gå rundt uden at kunne dele sine oplevelser med nogen.

Det er vel også en del af forklaringen på at et forum som dette er så populært.

[holstebronx 7415]

Jeg kunne godt forestille mig at jeg en dag kom til at tale over mig hvis stemningen er lidt for løssluppen :-/

Men indtil videre er der ingen der kender til det.

[Nikita Darling 11509]

jeg kan sagtens forestille mig, at det kan være svært at gå rundt uden at kunne dele sine oplevelser med nogen.

 

Det er nemlig svært. Både for jer som købere, men (især) også for os kvinder i branchen.

 

Jeg er heldig, for jeg har altid haft mennesker omkring mig, som jeg kunne dele arbejdsrelaterede opture og nedture med. Kollegaer, veninder, venner og partner.

 

Jeg fik for nylig en mail fra en kvinde, der kun lige var sprunget ud i denne branche. Hun var startet op helt privat og havde nærmest kun haft én gæst, og det havde været en super god oplevelse for hende. Hun havde en masse spørgsmål, men kendte ikke nogen, som hun kunne spørge om noget som helst. Så vi fik i fællesskab vendt en masse ting, og jeg håber, at jeg har hjulpet hende lidt på vej.

 

Men hun spurgte mig også, om der ikke var sådan en klub eller samlingssted for ligesindede, da hun jo helt sikkert ville få brug for at dele sine oplevelser... Hvis der er, så kender jeg ikke til det.

 

Men det var da ikke en dårlig tanke. De piger der arbejder privat har jo netop ikke en masse kollegaer i samme sko, som de kan dele med. Jeg skrev, at hun bare kunne ringe til mig, og så henviste jeg netop til denne side, for det er jo også et ideelt sted at dele og få feedback.

Redigeret 15. April, 2014 af Nikita

[DenRødeBaron 442]

Men hun spurgte mig også, om der ikke var sådan en klub eller samlingssted for ligesindede, da hun jo helt sikkert ville få brug for at dele sine oplevelser... Hvis der er, så kender jeg ikke til det.

 

Men det var da ikke en dårlig tanke. De piger der arbejder privat har jo netop ikke en masse kollegaer i samme sko, som de kan dele med. Jeg skrev, at hun bare kunne ringe til mig, og så henviste jeg netop til denne side, for det er jo også et ideelt sted at dele og få feedback.

 

Det skulle vel være et sted, der kun var for pigerne så, hvor I kan være i fred for os mænd.

 

Men findes der ikke sådan nogle fora?

[Nikita Darling 11509]

Det skulle vel være et sted, der kun var for pigerne så, hvor I kan være i fred for os mænd.

Men findes der ikke sådan nogle fora?

Ja, det er selvfølgelig ikke ALT, man har lyst til at dele med jer mænner.

Men findes der sådan et forum, kun for os piger, hvor man kan tale om sin dagligdag, så informer mig da endelig om det, så jeg kan give det videre. :)

[Martin Alves 63]

Alternativt kunne i jo bare lave en skype chat for jer allesammen selvom det nok kunne blive lidt uoverskueligt hvis der kom mange.

 

[Gæst]

Men findes der sådan et forum, kun for os piger, hvor man kan tale om sin dagligdag, så informer mig da endelig om det, så jeg kan give det videre.

 

Hej Nikita.

 

Hvorfor laver I ikke sådan et forum hos SIO for medlemmerne, det vil vel også være en god grund til for (nogen) af de nye piger at blive medlem, hvilket efter min vurdering vil være godt for branchen.

Redigeret 15. April, 2014 af smo

[Nikita Darling 11509]

Hej Nikita.

 

Hvorfor laver I ikke sådan et forum hos SIO for medlemmerne, det vil vel også være en god grund til for (nogen) af de nye piger at blive medlem, hvilket efter min vurdering vil være godt for branchen.

 

Hej smo,

 

SIO har nok rigeligt at gøre med at sørge for, at vi overhovedet bliver hørt i den offentlige debat om prostitution, så man skal nok passe på med at lægge for meget på de skuldre.

 

Og så synes jeg, at alle piger (om de er medlem af SIO eller ej) har fortjent at have nogle at dele deres oplevelser på jobbet med.

 

Vi er ikke kendt for, at være super gode til at organisere os, og det bedste jeg rent personligt kan gøre lige nu, er at tilbyde mit telefonnummer.

[Gæst]

Hej smo,

 

SIO har nok rigeligt at gøre med at sørge for, at vi overhovedet bliver hørt i den offentlige debat om prostitution, så man skal nok passe på med at lægge for meget på de skuldre.

 

Og så synes jeg, at alle piger (om de er medlem af SIO eller ej) har fortjent at have nogle at dele deres oplevelser på jobbet med.

 

Vi er ikke kendt for, at være super gode til at organisere os, og det bedste jeg rent personligt kan gøre lige nu, er at tilbyde mit telefonnummer.

Det er ikke specielt til Nikita, da hun jo vist ikke er i toppen af SIO, men mere generelt:

Set med mine øjne ville det være oplagt med et forum i SIO hvor medlemmerne kan snakke om det de har på hjertet. Det virker da helt mærkeligt, at de ikke har fået det etableret på benene endnu.

Det er ikke helt vildt tidskrævende med et meget simpelt internt forum for medlemmerne og nytteværdien for SIO kan bestemt være ligeså god på langt sigt som den evige mediekamp.

Endvidere så kan det være en årsag til at flere vil melde sig ind i SIO, at de kan tilbyde noget unikt. Alle piger taler om at de bør forenes, så må de jo arbejde på at blive forenet i en organisation, der kan tilbyde dem noget, de efterspørger.

Jeg tror det vil være af det gode for SIO og pigerne at få det forum og kan sagtens følge SMOs ide.

Redigeret 15. April, 2014 af Fraiser

[Morten Jerk 30]

selv har jeg haft et besøg hos en glædes pige for en del år siden. alle i min omgangskrids hved det og skjuler det bestemt ikke. det ligger nok 8år tilbage og tror da gik 5min fra besøget var overstået til mester ringet mig op og spurgte om det var rigtigt det han havet hørt.

 

mit arbejde som gigolo holder jeg hemmeligt og for mig selv. skyldes ikke jeg skammer mig over hvad jeg laver men at mine besøgende skal kunne besøg mig i privat hjem og de kan være nautrale her.
eller holder det næsten hemmeligt. mine kollegaer (glædes pigerne) som jeg omgås kender til mit liv og vil enlig sige at nogle af dem er en del intrasseret i hvordan det forgå når jeg for besøg..

inden jeg startet op som gigolo var jeg stripper i nogle år og det hved omgangskredsen os samt den yngere del af min familie.

 

det med at have et samlings sted for glædes piger og drenge som mig kender jeg ikke til sted som er aktivt. men bliver nok en realitet i løbet af sommeren.
selv om vi glædes personer ikke har et direkte samlings sted føler jeg enlig at vi stadig har et vis netværk til hindenden og høre om div ting fra hindenden. vil dog gerne have at det bliver bedre og tror jeg på det kan blive bla over for nye glædes personer.
som Nikita har jeg os selv været i kontakt med nystartet glædes piger med spørgsmål til faget og praktisk info