Artemis Berlin

[Hedonisten 124]

• 
• 
• 

Nå, mine venner – jeg har hørt lidt af hvert om Artemis gennem tiden. Både begejstrede beretninger, skuffede sætninger og alt det derimellem. Og da det efterhånden er længe siden, jeg selv har lagt vejen forbi, tænkte jeg, det var på tide med et lille genbesøg – sådan en stille og rolig onsdag aften.

Jeg ankom omkring kl. 23, og allerede på parkeringspladsen kunne jeg se, at der var godt fyldt op med biler. Jeg tænkte straks, at der nok var fuldt hus og god gang i kedlerne – om man så må sige. Men da jeg trådte indenfor, blev jeg faktisk mødt af en overraskende rolig stemning. Ikke dødt eller kedeligt, slet ikke – bare behageligt afbalanceret.

Uden at foretage en decideret folketælling, virkede det til, at der var en fin fordeling af smukke, skønne kvinder og mænd i de velkendte, lidt komiske badekåber og tøfler – undertegnede inklusive.

Nå, men jeg havde absolut ingen hast. Det eneste, jeg egentlig havde brug for, var at slappe af og nyde den afslappede og frigjorte stemning i huset – og lad mig bare sige, at begge dele blev nydt i fulde drag.

Jeg lagde ud i underetagen med en tur i saunaen, spaen og poolen. Der var næsten ingen kvinder dernede, og de få, der kiggede forbi, forsvandt som regel hurtigt igen. Det virkede, som om der var en stille forståelse for, at her handlede det bare om afslapning og ro.

Bagefter bevægede jeg mig op til baren i stueetagen, hvor jeg fik mig en drink, fandt en god plads og lod mig glide ind i stemningen. Jeg sad bare og nød synet af de mange skønne, dejlige kvinder, der gik rundt, småsludrede med hinanden eller hyggede sig med mændene. Alt i alt en varm og afslappet atmosfære – med en klar fornemmelse af, at når lysten meldte sig, så var der plads til lidt mere… action.

Og action blev der da også for mit vedkommende. En frisk, slank MILF-type ved navn Hanna præsenterede sig med et smil og spurgte kækt, om det ikke var hende, jeg havde gået og ledt efter. Og hvad kunne jeg sige andet end: ja tak, ja tak – og ja tak. Når man kender til FKK-konceptet, ved man, at der er en fast startpris, og at alt derudover koster ekstra. Hanna var heldigvis både klar og tydelig fra starten. Vi aftalte priser og ydelser på forhånd – ikke som nogle af de lidt mere friske typer, der først begynder at tilbyde ekstra, når paraderne er nede midt i kampens hede. Så efter en time på boreplatformen hvor vi kom gennem den del af repertoiret som jeg havde ønsket mig med en CIM afslutning og hyggesnak på sengekanten var jeg godt tilfreds.

Så alt i alt lever Artemis helt op til den standard jeg husker og altid har været tilfreds med. Det er jo min egen oplevelse, og jeg har ikke prøvet alle FKK klubber i verden, men niveauet er vel nogenlunde som alle de andre. Dog den i Zürich ligger fortsat i toppen af min liste.....