Frøken_Kinky skrev, for 2 timer siden:

Forstår du hvad jeg mener?

Det er pænt af dig at svare på alt, men jeg orker simpelthen ikke at læse og svare på alt. Det jeg har læst, der er jeg delvis enig.
Og ift. ikke at svare på dit lange skriv, så var det en af grundene til at jeg overvejede om jeg overhovedet skulle skrive til at begynde med, for jeg gider ikke indgå i en debat omkring det, for jeg bliver ikke enig med flertallet af kvinder og hovedparten af mænd. Jeg ved hvad jeg har oplevet, jeg har kommunikeret til diverse kvinder, og det der er sket er sket. Jeg er færdig med forhold, og kan folk der læser det (mænd og kvinder) ikke forstå det, eller blot ønsker at forsøge at psykoanalysere mig, så fred med det.

Men igen, tak for dine lange svar!

Frøken_Kinky skrev, for 3 timer siden:

sig: "Skat, selvom jeg elsker dig og føler jeg kender dig, så kan jeg ikke læse dine tanker! Og selvom jeg gerne vil opfange alle signaler du giver, så er det umuligt for mig fordi jeg er en mand og tænker og opfatter ting anderledes end du gør.

For vores begge torsdag skyld, vil jeg gerne have at du øver dig at fortælle mig præcis det du har brug for, uden omsvøb - det vil gøre det meget lettere for mig, rent faktisk at hjælpe dig og være den mand du ønsker jeg skal være"

At bede om at få et behov opfyldt, kan være enormt sårbart! Det kræver mod! For har vi først vist den sårbarhed, så kan  i jo svigte os! .. Og det er vi inderst inde bange for at blive af vores mænd.

Jeg forstår fuldstændigt hvad du mener og det ville også være det rigtige - i den perfekte verden. Men sådan er virkeligheden bare ikke.

Det er noget romantisk sludder, undskyld jeg siger det.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt til min kone: For helvede skat, jeg er IKKE TANKELÆSER! - Så blev der smækket med døren!

Og det med at kommunikere tydeligt, kærligt og klart, kan man godt glemme alt om, hvis hun har det røde.

Jeg tror det først og fremmest handler om forventningsafstemning.

Det første min kone sagde til mig da vi begyndte at komme sammen var: Du må ALDRIG nogensinde tage mig for givet!

Det har simpelthen konstant ligget i mit baghovede lige siden.

Mænd er fra Mars og Kvinder er fra Venus - det bliver bare ikke anderledes.

Jeg  ved godt jeg har skrevet det et par gange før.
Men det er tankevækkende, at der er meget små problemer med kommunikation og samarbejde mellem mænd og kvinder, så længe det er i vennegrupper og andre åbne fællesskaber.
Her er dynamikken mellem mænd og kvinder netop god, på grund af forskelligheden - ikke på trods af den.

Men så snart der går sex eller parforhold i den, er fanden løs i Laksegade.
Netop der hvor der er allermest brug for den.
Tror der er flere helt generelle grunde.
Noget af det sværeste, tror jeg, er de ret høje standarder der sættes i det moderne middelklasseliv, hvor jeg tror kvinderne presser hinanden - jævnfør diskussionerne om "The Mental Load"
Mændene bliver let syndebukke, fordi der er en masse ting, der føles helt nødvendige for konen, men som manden ikke forstår meningen med - og derfor også har svært ved at give støtte. 
Det handler om et krav om perfektion, som er dybt filtret ind i alle områder af det moderne familieliv.
Samtidig er der nogle forventninger til ægteskabet som stammer fra den gamle Hollywood-romantik, som gør at man forventer at "rigtig kærlighed" er når der opstår en slags magisk forbindelse mellem ægtefællerne, der gør at de 'gætter hinandens mindste ønsker' ... 
Jeg véd godt at de fleste vil sige, at det er de l-a-n-g-t ude over. 
Men det er normer og forventninger, der er tampet ind i os af endeløse mængder af Hollywood-romancer, og det forsvinder ikke bare sådan ... 
 

 

Landsbytossen skrev, for 1 time siden:

Det er pænt af dig at svare på alt, men jeg orker simpelthen ikke at læse og svare på alt. Det jeg har læst, der er jeg delvis enig.
Og ift. ikke at svare på dit lange skriv, så var det en af grundene til at jeg overvejede om jeg overhovedet skulle skrive til at begynde med, for jeg gider ikke indgå i en debat omkring det, for jeg bliver ikke enig med flertallet af kvinder og hovedparten af mænd. Jeg ved hvad jeg har oplevet, jeg har kommunikeret til diverse kvinder, og det der er sket er sket. Jeg er færdig med forhold, og kan folk der læser det (mænd og kvinder) ikke forstå det, eller blot ønsker at forsøge at psykoanalysere mig, så fred med det.

Men igen, tak for dine lange svar!

Jeg havde det på samme måde med dit meget lange og drænende brok-indlæg..

og fred være med det.. Hav en god aften, ik.. 

Frøken_Kinky skrev, for 5 minutter siden:

Jeg havde det på samme måde med dit meget lange og drænende brok-indlæg..

og fred være med det.. Hav en god aften, ik.. 

Jeg jeg opgav at argumentere og det fortryder jeg ikke, når man ser svaret til dig. En mand der bare skal af med en masse indestængte frustrationer fra tidligere forhold/oplevelser. Man plejer jo ellers at sige det er kvinder der har behov for at bare komme af med den slags frustrationer, men mænd kan så også

Frøken_Kinky skrev, for 9 minutter siden:

Jeg havde det på samme måde med dit meget lange og drænende brok-indlæg..

og fred være med det.. Hav en god aften, ik.. 

Jeg brokker mig ikke. Det er fakta, og du spurgte

Slowman skrev, for 1 minut siden:

Jeg jeg opgav at argumentere og det fortryder jeg ikke, når man ser svaret til dig. En mand der bare skal af med en masse indestængte frustrationer fra tidligere forhold/oplevelser. Man plejer jo ellers at sige det er kvinder der har behov for at bare komme af med den slags frustrationer, men mænd kan så også

Det er okay..  Jeg vidste det egentlig godt inden jeg svarede.. Og jeg forventede det måske lidt- men! Jeg giver egentlig for det meste af tiden folk "benifit of the doubt".. Sådan er jeg simpelthen bare..

Kan man bestille tråden læst op som lydbog et sted???

Det lyder som et emne jeg har nogle kloge holdninger til, men jeg orker simpelthen ikke at læse alle de langhårede indlæg 

Needy skrev, 1 time siden:

Jeg forstår fuldstændigt hvad du mener og det ville også være det rigtige - i den perfekte verden. Men sådan er virkeligheden bare ikke.

Det er noget romantisk sludder, undskyld jeg siger det.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt til min kone: For helvede skat, jeg er IKKE TANKELÆSER! - Så blev der smækket med døren!

Og det med at kommunikere tydeligt, kærligt og klart, kan man godt glemme alt om, hvis hun har det røde.

Jeg tror det først og fremmest handler om forventningsafstemning.

Det første min kone sagde til mig da vi begyndte at komme sammen var: Du må ALDRIG nogensinde tage mig for givet!

Det har simpelthen konstant ligget i mit baghovede lige siden.

Mænd er fra Mars og Kvinder er fra Venus - det bliver bare ikke anderledes.

At sige "for helved skat, jeg er ikke tankelæser" er overhovedet heller ikke hverken at anerkende hendes følelser, tage ansvar for dine handlinger og forslå en løsning... Så jeg forstår egentlig godt hun smækker med døren .. 

Jeg tror det handler om, at man vil hinanden nok, og "give a shit" omkring hvordan den anden har det, hvad de tænker og hvad de føler... Har man det, så skal man nok finde ud af det på den ene eller anden måde.. 

Jeg køber ikke den der præmis med, at kvinder bare er besværlige og at mænd er nogle ofre. I bliver nødt til at indse at vi ER anderledes end jer, og har en anden brugermanual end jer.. Hvis ikke i er villige til det, så vil det aldrig komme til at fungere imellem jer og en kvinde..

Et ord... Parterapi!

Find en terapeut i har god kemi med og gå på opdagelse i hinandens oplevelse og opfattelse af verden.

Når først man forstår hinanden bedre kan man møde udfordringerne sammen i stedet for at de splitter os ad.

Og det skal gerne være længe inden problemerne opstår eller bliver alvorlige.

Frøken_Kinky skrev, for 12 minutter siden:

Jeg køber ikke den der præmis med, at kvinder bare er besværlige og at mænd er nogle ofre. I bliver nødt til at indse at vi ER anderledes end jer, og har en anden brugermanual end jer.. Hvis ikke i er villige til det, så vil det aldrig komme til at fungere imellem jer og en kvinde..

Det er altså heller ikke altid det der siges.
Det kan også handle om, at vi som mænd ikke er helt enige med jer, og godt vil i dialog.
Tror altid det er svært, når der er flere i diskussionen - der er en tendens til, at man polariserer hinanden, når man diskuterer i en gruppe.
Synes da også det er rimeligt, at mændenes oplevelse af en situation også respekteres ... det er her filmen ofte knækker, synes jeg ... 

Slowman skrev, for 7 timer siden:

Den eneste binding udover at være en ok samfundsborger og behandle andre mennesker medmenneskeligt, er når man får børn. Når man får børn indgår man en ubrydelig kontrakt med det eller de mennesker der er involveret. Det skylder man børnene. Børn skal opleve kærlighed, tryghed, nogenlunde ro og regelmæssighed og STABILE MENNESKELIGE RELATIONER. Ikke skilsmisser og flytten rundt ustandselig. Ikke ping pong og ikke være ansvarlige for at “forældre i bred forstand”, kan holde samme og skabe gode rammer.

Vi mænd skal kunne indgå i den slags fællesskaber og tage lige del i ansvaret for børn efter aftale med kvinder eller andre der er en del af den ubrydelige kontrakt.

Tjooh ... 
Jeg er enig med dig et stykke af vejen.
Men jeg er ikke meget for absolutter ... 
Som jeg læser det du skriver, er det heller ikke noget der kan praktiseres i den virkelige verden.

Det jeg tænker mig er, at man er forpligtet til at gøre alt hvad man overhovedet kan, også efter en skilsmisse, at kunne samarbejde omkring børnene, eller i det mindste kunne tåle hinanden.
Tror faktisk de fleste jeg kender, der har fælles børn, har een eller anden form for kontakt også efter skilsmissen - i nogle tilfælde også i virkelig kritiske stunder.
At være venner med sin ex er ret ilde set i nogen kredse. Men jeg synes man skal se det som noget positivt.
Det er bare ikke altid en mulighed - nogle gange er man nødt til helt at bryde kontakten.
Ja, der er en særlig forpligtelse, når man har fælles børn - men hvordan - og om - man kan opfylde de forpligtelser, må man lade de enkelte om.
Jeg selv har ingen problemer overhovedet med at være 'i stue med' min ex .. vi ser hinanden jævnligt i familiesammenhæng ...
Men venner i den forstand er vi ikke ...  

Har hørt et sted at bare der er een stabil person i barnets liv, så skal det nok klare sig ... 

 

Redigeret 10. September, 2024 1 år af sneræven

sneræven skrev, for 23 minutter siden:

 

Det jeg tænker mig er, at man er forpligtet til at gøre alt hvad man overhovedet kan, også efter en skilsmisse, at kunne samarbejde omkring børnene, eller i det mindste kunne tåle hinanden.

 

Min pointe er at man som menneske har en meget stor frihed (hvis man lever i et frit land) men at denne i nogen grad afgives, når man påtager sig ansvaret for at sætte børn i verden. Det er det et ansvar og en forpligtigelse langt udover det sædvanlige.

At blive gift er en kærlighedserklæring, men man kan blive skilt.  Man kan starte på en uddannelse eller et job og springe fra. Man kan indgå kontrakter og ikke opfylde dem. Man kan købe et hus og lade det gå på tvangsauktion….

Men når man sætter børn i verden, bør man gøre alt hvad man kan for at disse børn får en god opvækst med STABILE RELATIONER og ikke bliver genstand for brudte løfter, forældre der render fra deres ansvar eller har mere travlt med sig selv end med børnene. Det er et ansvar som ikke må svigtes.

Når det er sagt ved jeg godt vi ikke lever i en ideel verden, men jeg synes ikke der generelt satses nok på at sikre børnenes forhold. Her må man gerne ofre ens egen frihed og i nogen grad leve med andre kompromisser indtil børnene er 15 år eller mere.

 

Redigeret 10. September, 2024 1 år af Slowman

Jeg har skrevet og sagt det før, og gentager det gerne: 
Monogami er et modefænomen. Ligesom hornlygten, kuglepennen, sækkepiben og forbrændingsmotoren 

sneræven skrev, for 1 time siden:

Det er altså heller ikke altid det der siges.
Det kan også handle om, at vi som mænd ikke er helt enige med jer, og godt vil i dialog.
Tror altid det er svært, når der er flere i diskussionen - der er en tendens til, at man polariserer hinanden, når man diskuterer i en gruppe.
Synes da også det er rimeligt, at mændenes oplevelse af en situation også respekteres ... det er her filmen ofte knækker, synes jeg ... 

Selvfølgelig 

Jeg tror mere det handler om, at kvinder i dén grad ikke føler sig set, hørt og forstået af mænd, på et helt generelt plan... Før vi mærker at i anerkender dette og tager ansvar for det, så er vi stadig i "forsvar". Vi skal passe på os selv, fordi vi "slår os" på jer.. 

Kan ikke huske hvem der sagde det, men parterapi er en god ting! .. Jo før jo bedre 

Slowman skrev, for 18 minutter siden:

Men når man sætter børn i verden, bør man gøre alt hvad man kan for at disse børn får en god opvækst med STABILE RELATIONER og ikke bliver genstand for brudte løfter, forældre der render fra deres ansvar eller har mere travlt med sig selv end med børnene. Det er et ansvar som ikke må svigtes.

Problemet for mig at se er, at relationer i vores verden bygger på følelser.
Og følelser har det med at være ustabile.
Er det bedre for børnene, at forældrene bliver sammen hvis følelserne er forandret og forældrene går og er småsure på hinanden konstant?
Den er kompliceret.
En skilsmisse i mindelighed kan være meget bedre - nogle gange kan det få forældrene til at finde et gammelt venskab frem igen, fordi de ikke er bundet sammen af sur pligt.

Der er også de situationer, hvor f. eks. manden er voldelig over for kone og børn.

Frøken_Kinky skrev, for 19 minutter siden:

Jeg tror mere det handler om, at kvinder i dén grad ikke føler sig set, hørt og forstået af mænd, på et helt generelt plan... Før vi mærker at i anerkender dette og tager ansvar for det, så er vi stadig i "forsvar". Vi skal passe på os selv, fordi vi "slår os" på jer.. 

Men hvorfor pokker er det så, at det fungerer udmærket, når manden og kvinden bare er venner?
Dengang jeg kendte den kvinde, jeg omtalte ovenfor, og som jeg var brændt ret kraftigt lunt på, gik super fint.
Vi var en del sammen, ikke dagligt, men en gang imellem, arbejdede sammen omkring et større projekt, og sås også privat ... 
Som en pudsighed, så blev jeg inviteret med til en rund fødselsdag, hvor hendes far kaldte mig 'sin svigersøn' ... 
Hun sagde faktisk en gang, at jeg var nem at samarbejde med.
Men hun ville mig ikke seksuelt.
Jeg er da sikker på, at hvis vi nogen sinde havde haft sex sammen, var det gået helt galt ... 

Jeg har selv i mit nære liv oplevet flere situationer hvor jeg støtter kvinder følelsesmæssigt - her er der ingen problemer med kommunikationen .. 
Hvorfor går det galt, så snart det handler om forhold .. ?

Redigeret 10. September, 2024 1 år af sneræven

sneræven skrev, for 3 minutter siden:

Jeg har selv i mit nære liv oplevet flere situationer hvor jeg støtter kvinder følelsesmæssigt - her er der ingen problemer med kommunikationen .. 
Hvorfor går det galt, så snart det handler om forhold .. ?

Pga de sårbare følelser der kommer i klemme.

Eksempel:

Hvis du som min kollega, glemmer min fødselsdag, ikke kommer og nusser om mig når jeg har ondt i ryggen og synes det er synd for mig - og ikke holder døren for mig.. Så er jeg "ligeglad". Jeg har ingen følelser i klemme og ingen forventninger til dig.

Hvis du er min mand, og gør de ting? Så bliver jeg ked af det..

 

Frøken_Kinky skrev, for 23 minutter siden:

Jeg tror mere det handler om, at kvinder i dén grad ikke føler sig set, hørt og forstået af mænd, på et helt generelt plan... Før vi mærker at i anerkender dette og tager ansvar for det, så er vi stadig i "forsvar". Vi skal passe på os selv, fordi vi "slår os" på jer.. 

(Een kommentar mere til samme citiat)

Jamen, for pokker da - det gælder begge veje.
Når mænd bliver hårde i tonen og sarkastiske, er det sqda fordi vi bliver kede af det ... 
Det er derfor der ustandselig går skyttegravskrig i de diskussioner.
Vi vil også gerne høres.
Jeg så en gang i et helt andet forum at en kvinde i een af de skyttegravskrige slyngede følgende svada ud:
"Mænd forstår ikke hvor lidt vi kvinder egentlig tænker på jer"
Jamen tak for kaffe da ...
Det bekræfter en fornemmelse vi har i forvejen - og er ikke ligefrem befordrende for en dialog .. 

Frøken_Kinky skrev, for 14 minutter siden:

Hvis du som min kollega, glemmer min fødselsdag, ikke kommer og nusser om mig når jeg har ondt i ryggen og synes det er synd for mig - og ikke holder døren for mig.. Så er jeg "ligeglad". Jeg har ingen følelser i klemme og ingen forventninger til dig.

Nej, og det er måske i virkeligheden der hunden ligger begravet.
Hvis du var sammen med een du var gode venner med, ville du ikke have de samme følelser i klemme, og så ville du meget bedre kunne bede ham om at nusse dig på ryggen og give dig et kram ... 
Det er vores forelskelsesideologi der skaber meget af problemet, tror jeg ... 
Forelskelser rammer de mest sårbare punkter i os - der er faktisk nogle teorier om netop det.
Hvis vi derimod er sammen med en god ven(inde) er vi ikke nær så sårbare ...
Vi kan oven i købet have god sex (altså, hvis det er en god veninde .. for mit vedkommende ... ) ..
Hvad er problemet i dét .. ?

Redigeret 10. September, 2024 1 år af sneræven

sneræven skrev, for 1 minut siden:

Nej, og det er måske i virkeligheden der hunden ligger begravet.
Hvis du var sammen med een du var gode venner med, ville du ikke have de samme følelser i klemme, og så ville du meget bedre kunne bede ham om at nusse dig på ryggen og give dig et kram ... 
Det er vores forelskelsesideologi der skaber meget af problemet, tror jeg ... 
Forelskelser rammer de mest sårbare punkter i os - der er faktisk nogle teorier om netop det.
Hvis vi derimod er sammen med en god ven(inde) er vi ikke nær så sårbare ...
Vi kan oven i købet have god sex ..
Hvad er problemet i dét .. ?

Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener... Men at gå igennem livet, relativt følelsesmæssigt "afstumpet" og "detached" for at undgå konflikter, virker for mig ikke som et liv der har særligt meget dybde og mening..

Men ingen tvivl om, at du har ret i at det ville løse noget af problemet 

sneræven skrev, for 11 minutter siden:

Jeg så en gang i et helt andet forum at en kvinde i een af de skyttegravskrige slyngede følgende svada ud:
"Mænd forstår ikke hvor lidt vi kvinder egentlig tænker på jer"
Jamen tak for kaffe da ...
Det bekræfter en fornemmelse vi har i forvejen - og er ikke ligefrem befordrende for en dialog .. 

Venligst husk, at hun ikke repræsenterer flertallet af kvinder og ikke taler på alle kvinders vegne  Hun lyder som en rigtig "kost", hvis du spørger mig..

Frøken_Kinky skrev, Lige nu:

Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener... Men at gå igennem livet, relativt følelsesmæssigt "afstumpet" og "detached" for at undgå konflikter, virker for mig ikke som et liv der har særligt meget dybde og mening..

Men ingen tvivl om, at du har ret i at det ville løse noget af problemet 

Nej!!!!
Det er IKKE!!!!!! det jeg mener!!!!

Fordi man er skeptisk over for forelskelse, er man IKKE nødvendigvis følelsesmæssigt afstumpet og detatched ... 
Du har følelser for masser af mennesker du ikke er forelsket i.
Efterhånden som livet udvikler sig, har man tråde ude i alle retninger.
Det skulle man da helst kunne, når man har børn, børnebørn, venner og bekendte .... etc etc 

Detr hvor jeg i den grad kommer i modvind, og det ved jeg godt, er når jeg tænker, det måske tvært imod er nemmere at udvikle stabile følelser, hvis man starter et forhold ud fra venskab og gensidig tiltrækning - og ikke ud fra forelskelse ... 

( ... undskyld jeg råbte lidt højt ... )

 

Frøken_Kinky skrev, for 10 minutter siden:

Venligst husk, at hun ikke repræsenterer flertallet af kvinder og ikke taler på alle kvinders vegne  Hun lyder som en rigtig "kost", hvis du spørger mig..

Det ved jeg godt; men du hører lignende bemærkninger rigtig, rigtig tit ... 
Jeg kender dog også rigtig meget til det modsatte - kvinder der helst vil være sammen med mænd og mandlige venner, fordi de ikke orker kvinderne ... 
Der er mange ting i det - men det er en længere diskussion ... 

Redigeret 10. September, 2024 1 år af sneræven

sneræven skrev, for 3 minutter siden:

Det ved jeg godt; men du hører lignende bemærkninger rigtig, rigtig tit ... 
Jerg kender dog også rigtig meget til det modsatte - kvinder der helst vil være sammen med mænd og mandlige venner, fordi de ikke orker kvinderne ... 
Der er mange ting i det - men det er en længere diskussion ... 

Jeg er en af dem Har altid kommet nemmere ud af det med mænd end kvinder.. Der er ikke så meget fnidder, intriger og skjult kommunikation