Hop til indhold

Hamborg - St. Pauli

Featured Replies

Skrevet
Guten Heute Leute  :D
 
Bare rolig det er ikke overskriften på et fodboldlokalopgør mellem Hamburger SV og FC St. Pauli (kultklubben med den tobaks-brune spilledragt), men derimod handler indlægget/tråden om at:
 
DR viser pt en serie om miljøet og især prostitutionsmiljøet i St. Pauli Hamborg i slutningen af det 20'ende århundrede: 
 
https://www.dr.dk/drtv/saeson/hamborgs-kriminelle-underverden_373152
 
Den giver et interessant indblik i et meget specielt miljø fra en svunden tid (primært '70 og 80'erne), hvor man via de forskellige aktører og medvirkende også kommer om bag facaden og får indblik i bagsiden af medaljen. 
Selvom tiden og det rå miljø var en anden den gang, så kan der i høj grad trækkes tråde til nutiden (og måske også til Danmark ???) - om ikke andet - så i hvert fald forståelsesmæssigt.
Gad vide; hvilke paralleller der kan drages til det danske prostitutionsmiljø med afsæt i serien ?
 
Filmmanden Jørgen Leth ville nok enkeltvis have karakteriseret mange af aktørerne og de medvirkende som:
 
"virkelig en karakter"   :geek:
 
 
God fornøjelse med serien.
 
 
/ Cruise 
 
Skrevet
Cruise skrev, den 28.7.2023 at 05:00:

Det er dog nogle fantastiske udsendelser – der er vist næppe mange, som gider se Barnaby mere, hvis de har set dette. 

Kulminationen i sidste afsnit med fatalt skyderi i et kontor på Hamborgs politigård ville jeg have affærdiget som latterligt usandsynlig, hvis jeg havde set den i en fiktionsserie. Men det er altså bare virkeligheden, som trænger sig på.

Personligt finder jeg så udsendelserne yderligere interessante, fordi jeg selv færdedes på Reeperbahn og i Grosse Freiheit netop i 80erne. Jeg har tidligere beskrevet et minde fra området her.

Værtshuset Zur Ritze husker jeg udmærket. Stedet præsenteres i første afsnit fra 22:50. Indgangspartiet gjorde betydeligt indtryk på mig dengang, men først i dag har jeg slået glosen Ritze op i Gyldendals røde og ser, at det betyder sprække, revne eller rift.

Jeg var selvfølgelig dengang ganske uvidende om, at det var forbrydernes hovedkvarter...

Mit eget problem med Zur Ritze var kun, at pigerne blev demonstrativt mopsede, når jeg ikke ville købe sekt til dem, så det var derfor, jeg holdt op med at komme der.

Når jeg ser disse fyrre år tilbage, fandt jeg Reeperbahn ganske spændende og tiltrækkende. Lysene glimtede, der var masser ef mennesker, og der var konstant en undertone af noget frækt og farligt. Det var tydeligt, at jeg var omgivet af svindlere, fupmagere og plattenslagere.

Så jeg lærte meget hurtigt, at det var klogt at holde mig nogenlunde ædru, betale alt kontant og holde alle sanser - helst også den sjette - i brug, når jeg strejfede rundt og kiggede på, hvad der foregik både ved nat og ved dag.

Så tak til Cruise for at bringe liv i nogle gamle minder og for et indblik i, hvad der i virkeligheden foregik meget tæt på mig - ting som jeg dengang kun kunne fornemme.

Mange hilsner fra

AM

Redigeret af 2300AM

Skrevet
2300AM skrev, for 50 minutter siden:

Værtshuset Zur Ritze

Jeg opdager, at stedet åbenbart findes endnu og nærmest markedsfører sig som turistattraktion.

Der er sågar en Wikipedia-artikel, foruden den officielle hjemmeside.

Verden forandrer sig...

Jeres

AM

 

Redigeret af 2300AM

Skrevet
  • Author

@2300AM først og fremmest TAK for dit interessante og velskrevne indlæg.  :)  Beret gerne mere om din færden i St. Pauli  :razz:

 
Selv nåede jeg desværre ikke at opleve Hamborg, St. Pauli, Reperbahn osv før i begyndelsen af 90'erne. Men en tidligere kollega berettede i slut 80'erne lystigt om den gang han boede i Hamborg, hvilket gjorde et stort indtryk på mig og andre kollegaer. Han fortalte især om, hvor vildt begejstret han var for lige at smutte forbi Herbertstraße og "lege" med og nyde et par kæmpe patter. En artikel i et mandeblad [Pige-Special ...mener jeg det var] om
Domenica Niehoff = Herbertstraße's ukronede dronning og aktivist samt Hamborgs til dato mest berømte GPer, gjorde også interessen større.
 
Desværre optræder Domenica ikke serien, men den er alligevel 
bestemt værd at se af mange årsager. Bevidst valgte jeg "kun" at omtale den i generelle vendinger, så kan interesserede selv danne deres egne indtryk og meninger ...og måske kommentere efterfølgende ?  :rolleyes:
 
Selv vil jeg gerne gense serien igen, inden jeg kommer med mere konkrete kommentarer mv, fordi der er mange lag, episoder og frem for alt; mange karismatiske, fascinerende og interessante typer af aktører og karakterer i det meget specielle miljø. Serien formår i en sjælden grad virkelig at komme om bag facaden, og den giver et anderledes, fascinerende og spændende indblik i det særprægede og rå miljø som de færreste kender eller kendte indefra.
 
 
/ Cruise 
Skrevet
Cruise skrev, for 5 timer siden:

Serien formår i en sjælden grad virkelig at komme om bag facaden, og den giver et anderledes, fascinerende og spændende indblik i det særprægede og rå miljø som de færreste kender eller kendte indefra.

Jeg synes også, det er fremragende fjernsyn. Jeg er ellers ikke den store tv-kikker - jeg bryder mig faktisk slet ikke om tv-mediet - men dette er godt og burde være vedkommende for flertallet af brugere her.

Jeg håber, det kan udløse kommentarer fra andre.

Cruise skrev, for 5 timer siden:

Beret gerne mere

Hvad Herbertstraße angår, besøger jeg den altid, når jeg er alene i Hamborg, men jeg har aldrig købt noget på stedet. I midt-80erne var kvinderne alle af størrelse XXXL eller mere, og det er ikke noget for mig. De var heller ikke lige smukke allesammen, for nu at sige det pænt. Men kunder havde de da, og hvis din kollega tændte på det, er det fint med mig.

Senere har jeg set væsentligt yngre og kønnere piger i vinduerne, men det er mit klare indtryk, at man ikke får meget for pengene der, så jeg har holdt mig på dydens smalle sti.

I stedet luskede jeg rundt mellem værtshusene, så mig omkring og indsnusede stemningen og indtrykkene, mens jeg fik en enkelt øl her og der. Når pigerne blev for påtrængende, holdt jeg på hat og briller og smuttede i en fart.

At ikke alt var fryd og gammen, fik jeg demonstreret, da jeg en dejlig sommeraften sad i en Biergarten foran et lysthus. Pludselig hylede sirenerne, og det væltede frem med politi og ambulancefolk, som stormede ind i bygningen. Lidt efter kom de slæbende ud med en nydelig pige i tyveårsalderen, som dårligt kunne stå på benene for alle de tæv, hun tydeligvis havde fået.

Om det var hendes chef eller en "klient", der havde banket hende, ved jeg ikke, men jeg oplevede da ved selvsyn, at det var en barsk job for en pige at arbejde sådan et sted.

Et andet sted, som vakte mit mishag, var Eros Center, som også vises i tv. Her stod pigerne som forklaret i udsendelsen på hver sin anviste flise, som ikke måtte forlades, men det forhindrede ikke, at der nærmest udbrød slagsmål om min krop, da jeg kom ind i gården for at se, hvad der foregik. Enhver flise har faktisk otte nabofliser, hvis man ser bort fra diverse gangarealer, og pigerne kunne godt nå hen til naboflisens naboflise, hvis de støttede sig til hende i midten.

Jeg fandt denne bitchfight uværdig og fortrak hurtigt, selv om der var et par flotte kvinder i let påklædning, jeg gerne ville have set nærmere på i fred og ro.

Hvad Zur Ritze angår, er jeg nu blevet så meget klogere, at jeg ved, at alfonsen "Kineser-Fritz" blev myrdet af en lejemorder (nok ham fra tv-udselndelserne) på stedet i 1981. Det skulle jeg bare have vidst, da jeg selv stod i baren nogle år senere. 

Og hvor ved jeg det så fra nu? Jo, det står såmænd som en form for reklame (!) på stedets hjemmeside, og det kan vel også lokke et par husarer til. Ja, jeg vil såmænd selv tage turen ind mellem de spredte pigeben, næste gang, jeg er i Hamborg uden påhæng.

Med en enkelt undtagelse lykkedes det mig at undgå selv at blive fuppet under mine Hamborg-besøg, og jeg opdagede det først ved en tilfældighed langt senere.

En dag tog jeg mig sammen til at rydde op i en stak gamle gulnede papirer derhjemme og faldt blandt meget andet over nogle gamle kontoudtog fra Diners Club. Mit øje faldt på en post fra en restaurant på Reeperbahn, hvor jeg ganske rigtigt huskede at have spist aftensmad, men beløbets størrelse undrede mig. Kundedelen af bilaget lå også bunken, og ganske rigtigt: "Nogen" havde tilføjet et ettal på de to andre bilag og formentlig stukket de resulterende hundrede D-mark i egen lomme.

Jeg gad ikke klage så lang tid senere og havde selvfølgelig også mest mig selv at takke for, at jeg kunne være så dum at betale med plastic i den del af byen. Jeg kunne jo også have tjekket kontoudtoget bedre.

Og til forklaring for yngre læsere: Diners Club er et kreditkortforetagende, som forlængst har opgivet det danske marked.

Kortterminaler var endnu ikke opfundet dengang i mine yngre dage, så afregningen foregik ved hjælp af noget, vi kaldte en fluesmækker. Måske har de en på Teknisk Museum:)

Tjeneren skrev beløbet på et bilag med to gennemslag. Bilag og kort kom i maskinen. Tjeneren smilede servilt og hev i et håndtag, så kortets hævede bogstaver og tal blev afsat på alle tre bilag sammen med oplysninger om leverandøren, som stod med hævede bogstaver i bunden af apparatet.

Så var der ét bilag til kunden, ét til leverandøren og ét til kreditkortselskabet. Og i øvrigt fri bane til at lave numre, når kunden først havde vendt ryggen til etablissementet. Ekstra farligt blev det, når tjeneren tog kortet med hen til baren for at lave bilagene. De lidt for smarte lavede et par ekstra blanke bilag, mens man ikke så det. Så kunne de selv udfylde dem senere og forfalske ens underskrift.

Ak ja - endnu et gammelt minde fra den snakkesalige onkel AM's ungdom, men da det efterhånden bliver ret usexet, må jeg hellere stoppe her.

Jeres

AM
 

Redigeret af 2300AM

Gæst
Denne tråd er lukket for yderligere kommentarer.

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og forbedre din oplevelse på siden. Klik på "Acceptér cookies" for at give dit samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine cookieindstillinger her.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.