Målet er stabilt.

Vi skal derhen hvor manden sprøjter lystigt, og pigen sitrer og sukker af velvære. Ideelt set.

Men vejen dertil?  Jeg er vild med den. Hvert sving, hver kurve, hver omvej, hver sitren og hver en afkørsel. Vejens uforudsigelighed. Er det en blindgyde eller er det hedt? Sammen når vi det.

I forhold til rutinesex hjemme mener jeg, at "GPS-pigerne" er de bedste til at vise vej. De er professionelle stifindere og navigatører op til toppen af bjerget Mount Lust.

Som hun sagde, den kloge skuespillerinde. Med alderen bliver man mere forpustet, men man får en bedre udsigt.

Signor Cuoco skrev, for 51 minutter siden:

GPS-pigerne" er de bedste til at vise vej.

Min GPS dame hedder Linda har jeg besluttet mig for. Hun bor i mine telefoner og venter på jeg tænder hende  
Hende jeg havde før Linda hed vist Knoldesparker-Karen så vidt jeg husker. Det er heldigvis længe siden hun blev sendt i kælderen i den kasse jeg ikke helt ved om jeg bare skal smide ud eller ej fordi det ragelse der er i den var pivhamrende dyrt engang. Jeg tiltalte hende som oftest således:
"Hold nu din kæææææft med dit BEREGNER NY RUTE hysteri Karen! Der var jo indkørsel forbudt din tamme trafik tante!!!".
Hun var fra Garmin og skulle manuelt opdateres, og hendes sugekop var ikke til at få til at sidde fast når det var plusgrader. Hende savner jeg ikke. 
Linda er jeg glad for. Hun kan forsigtigt og med sin altid kælne stemme, finde på at foreslå "Foretag en U-vending" på Værnedamsvej, hvilket enhver Københavner der er lidt ved muffen ved er et af de mest ambitiøse trafikale projekter i nyere tid, sådan øst for Roskilde  
Men jeg tilgiver hende. Det sker kun hvis jeg har glemt at slukke for hende og hun ligger lunt og trygt i BH'en op ad mit venstre bryst, hvis jeg har parkeret på Gammel Kongevej og er gående resten af vejen til et af de fancy spise- og udskænkningssteder på Værnedamsvej.  
Linda har klasse! 

 Stedblinde Eva