Lillemorten 236 Skrevet 7. Februar, 2022 www.ladygitte.dk Den lille entre er møbleret lidt om siden sidst - stolen er væk og der er kommet lidt forskelligt tøj op at hænge istedet. Jeg banker på døren og kan høre hende svare inde fra det andet rum: "2 sekunder, så skal jeg være der"..... Jeg kan mærke det strammer lidt i maven af spændt forventning. Sidst jeg var hos hende, skulle jeg "købe et ur", men skæbnen ville at hun kunne kende mig fra en træls episode i byen nogle dage tidligere (det var det rollespil vi dengang havde aftalt). Se evt min tidligere anmeldelse. Efter et par fede timer hos hende dengang, havde jeg modtaget en sød besked, ca 30 minutter efter jeg var kørt: "Hov, du glemte jo dit ur"... Denne gang havde vi ikke aftalt noget forudgående rollespil, men jeg havde blot genoptaget tidligere mailkorrespondance, da min like/dislike liste også stod der. Så jeg havde egentlig forventet at vi lige fik en hurtig snak først, da rollespillet som nævnt, ikke var aftalt. Hvor skulle jeg dog tage fejl...... Aftalen var kommet på plads samme dag, 6 timer før. Jeg havde skrevet til hende og beklaget det korte varsel. Hun havde svaret igen på under 5 minutter og aftalen var dermed klar. INGEN problemer overhovedet. Og INTET krav om forudbetaling. Just saying.... Jeg kunne høre hun kom over mod døren - de høje hæle klaprede hårdt mod gulvet og det føltes som en evighed og 1000 skridt, inden døren gik op. Og der stod hun, et halvt hoved højere end mig, iført læder fra top til tå (bukser, støvler og en jakke der sad som malet ned over hendes bryster). "Kom indenfor" sagde hun og trådte et skridt tilbage, inden en ret måbende Morten fik samlet sig sammen og trådte ind. Hun gik lige ud og låste yderdøren, kom ind, og lukkede efter sig. Inden jeg nåede at reagere, stod hun foran mig og skubbede mig bagover op ad døren med et brag og havde en underarm oppe under min hals, så mit hoved blev tvunget opad..... "Ok....", nåede jeg lige at tænke.... "så meget for de forventningsafstemninger".... "Så slipper du de penge for det ur"....... Hendes øjne lynede. Med den frie hånd fik jeg fisket pengene op fra lommen. Og væk var de. "Troede du virkelig du bare kunne komme slentrende og hente det ur efter så lang tid? Og troede du virkelig at jeg havde glemt dig?" Jeg kiggede hende ind i øjnene - tænkte det var tid til at udfordre hende lidt: "Hold dog nu op, er du ikke kommet videre fra dengang. Du kan sgu da ikke gå og bære nag i så lang tid over så lidt"...... Dårlig ide - min trøje blev hevet op over mit hoved og så var overkroppen blottet. Hun pressede sig op ad mig og fik fat i den ene brystvorte, mens hun pressede mig op mod døren. "Du kan fanme tro jeg bærer nag, min kære ven"....... Spillet var i den grad igang. Og hvis Gitte havde været fraværende på grund af corona eller andre grunde, skal jeg hilse og sige at hun var tilbage. Allerede inden jeg stod med hver sin arm oppe i hver sin krog, strittede min lille enøjede hævner, lige ud i den blå luft. For hun er sgu dygtig til den gyldne balance mellem hårdhændet behandling og forførende berøring og stemmeføring. Men for fanden hun slår hårdt. En lang, kraftig rem der landede igen og igen på mine baller og min ryg. Og med klask så høje, at overboen må have hørt det. En rygepause ind imellem (jeg har en fimmel med en læderdomina der ryger), mens brystvorterne blev vredet og klemt - inden hun fortsatte med remmen. Da jeg endelig blev løsnet, var det kun en kortvarig glæde, inden jeg lå på hendes briks, med benene ud til hver sin side, spændt fast til at jeg ikke kunne røre dem en millimeter og med arme og hænder spændt helt og aldeles fast ned langs min side. Og så blev jeg gagget. Udover et par onde tvinger til brystvorterne (shit, de var stride og shit hun var glad for at dreje på dem), var hendes foretrukne slagvåben en kort, meget kraftig læderrem på mine inderlår. Og jeg fik mange slag. Hun holdt lidt pauser for at pine mine brystvorter og for at lege med pikken. Jeg havde strenge ordrer på at vippe med højre hånd, hvis/når jeg var på vippen til at komme - og jeg skal hilse og sige, at den hånd røg op en del gange, det var satme tæt på et par gange. Hun blev ved med at bringe mig derud i pauserne mellem slagene på mine inderlår. Til sidst lod hun nåde gå for ret - med læderbehandskede hænder og en smøg mellem læberne og efter at have strammet tvingerne på mine brystvorter for Gud ved hvilken gang, kørte hun mig ud i en udløsning der fik det til at sortne for mine øjne. Jeg blev løsnet op og alt fjernet. Sad og drak en halv liter vand mens jeg kiggede ned på mine inderlår. Især det højre var én stor blodudtrædning - helt lilla og hammer øm (Der gik 3 uger inden det lignede sig selv igen). Gitte er super sød og god og sidde og snakke med. Og hendes indlevelsesevne i rollespillene er på et ret højt niveau. Hun grinte lidt ad mig, for hun havde egentlig ikke regnet med at hun kunne gå så langt ift inderlårene som hun gjorde. Hun havde noteret sig stopordene fra sidst ("please please please" betyder: "Dertil og ikke meget længere" og "STOP" betyder "STOP") Men mit "problem" er at jeg bliver stædig og tænker "den fornøjelse skal hun satme ikke have" - og det havde hun kunne fornemme på mig. Gitte kan det hele og dem der kender hende ved at hun er åben og lydhør og man trygt kan komme til hende. Hun kan virkelig sit kram. 7 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
