En Sugarbabes betragtninger

[EksilKøbenhavner 1478]

• 
• 
• 

En lille kort forhistorie, for en 3-4 år siden så jeg en "Sugarbabe" i Århus, vi så hinanden i 6 måneder, men holdt kontakten og har on/off skrevet sammen på mails. Senest har emnet været hendes tid på Sugardaters, og jeg syntes hun gør sig nogle rigtigt fine tanker, og jeg tror at mange deler hendes oplevelse.

Jeg spurgte hende om jeg måtte dele det herinde (hun læser med herinde, men forbliver anonym) - og det var fint med hende, så længe jeg censurer lidt så hun ikke bliver genkendt  

Citat

Jeg kan huske at noget af det første jeg skrev til dig var, at jeg snart ville lukke min profil. Det var ægte ikke en løgn – tænker at du har hørt det før, men de første mange beskeder kan godt vælte en lidt omkuld og være ok grænseoverskridende. Jeg havde klart et romantiseret billede af, hvad det ville være og blev til en start pænt skræmt over at det jo vitterligt bare var en luderside. Det var jeg ikke helt klar på og jeg fik det ret dårligt over mange af de beskeder, jeg fik. Men så begyndte jeg at møde et par stykker og fandt ud af, at der også var andre ting at finde der og andre relationer. Jeg fandt ud af, at det jeg gerne ville var et se et par stykker fast og så ellers lukke ned, men det viste sig at være svært at finde.

Tror der er rigtigt mange piger der kommer ind på Sugardaters og får et chok, nogle vælger så at blive hængende andre bliver skræmt væk.

Citat

Noget lidt forstyrret – på det tidspunkt, jeg startede havde jeg stort set ingen sociale relationer, eller i hvert fald ikke nogen jeg så jævnligt. Jeg har vel egentlig altid været god til at snakke med nye mennesker og det har altid givet mig meget, men det skete aldrig dengang (før sugardaters altså). Men lige pludselig blev det nemt igen – jeg oplevede at jeg havde mega nemt ved at få folk til at kunne lide mig og det gav mig en (helt sikkert falsk) følelse af overskud og jeg følte en side af mig selv komme frem igen som jeg havde glemt. Jeg følte mig mere udadvendt, jeg følte mig friere. Jeg tror mit ego blev afhængig af den ret forstyrrede opmærksomhed, man fik der og fra at være skræmt og frastødt, blev jeg mere og mere en 'junkie' efter at se hvem der havde skrevet og hvad de skrev. Jeg tror det er den bedste måde, jeg kan beskrive det på. Rigtig mange gange var jeg bare inde og kigge for at se om der var sket noget nyt – men jeg gjorde det også for netop at se 'online' ud for at få folk til at skrive. Tit lod jeg det bare ligge mens jeg lavede alt muligt andet. Det var ikke altid jeg rent faktisk var 'rigtigt' på, men det gør det vel egentlig værre tænker jeg? At jeg fiskede på den måde...  Desværre føler jeg også at det høflige er at svare, så det kom jeg også tit til, hvis folk havde skrevet en ordentlig besked – ikke de der 'så-også-meget for bagsædet af min bil i 15 min'. Og så hændte det jo at det gik videre. Men jeg var helt sikkert afhængig – ikke af sexen, ikke af at møde fremmede mænd, men af bekræftelsen (igen, fake I know, men ikke desto mindre...) og det ramte mig nok særligt hårdt, fordi jeg aldrig har troet på, at folk faktisk har fundet mig attraktiv. Så forskruet, men jeg tror det var det, der skete.

Og nu startede jeg med at skrive, at jeg ville være ærlig. Og jeg skammer mig over det, men tal og kontrol med tal, var en besættelse, ideen om, at jeg kunne tjene alle pengene til ******* hvis jeg bare havde 1-2 overnatninger om ugen, blev lidt en besættelse for mig. Det var ikke alle uger jeg havde dates (believe it or not, dog de fleste). Havde jeg ingen eller 'kun' en date på en uge, blev jeg derfor også mere ihærdig efter at skaffe en til. Jeg synes det er pinligt – luderfantasien har vi snakket en del om og den virker for mig, men jeg tog den for langt og af de forkerte grunde. Vi har snakket om det, man kan godt blive klogere og man kan ikke altid vide, hvilke konsekvenser, ens handlinger fører med på langt sigt. 

Jeg har enten været den, man kunne kunne snakke med ELLER den man kunne knalde med- aldrig begge dele på én gang. Så enten en tæt veninde eller en bolleveninde, som man alligevel ikke gider at være kærester med, fordi samtalen ikke fungerede. Så det var det selvbillede jeg havde.

Jeg synes selv at jeg har handlet idiotisk – right, hvis du sendte mig tilbage og fjernede alt, jeg ved i dag, ville jeg nok handle på samme måde igen.

Syntes hendes tanker er rigtigt fine, fortæller ret fint om at man hurtigt kan ende et sted som man senere er ked over at være landet. 

Dette er ikke ment som en advarsel eller noget i den dur imod sugardating, jeg har selv haft meget fornøjelse af det. Men jeg tror ikke ovenstående er en unik oplevelse, tror der er mange der kan sætte sig ned og skrive det samme som hende.

Redigeret 13. April, 2021 af EksilKøbenhavner

[Det vertikale smil 94]

Kudos til din veninde for hendes spændende og interessante betragtninger. Og jeg er helt enig med dig i, at de nok på mange måder er genkendelige for andre sugarbabes, herunder at det ikke kun er pengene, men også opmærksomheden og den hurtige bekræftelse, der kan skabe afhængighed. Mon ikke også det gælder mange mænd, der sugardater, at de ikke kun betaler for sex, men også for følelsen af (illusionen om) at være begæret og elsket (eller noget, der ligner) af en ung kvinde?

Hvis hun har lyst til at dele flere tanker eller erfaringer, vil jeg meget gerne læse mere. Det kunne også være interessant at få at vide, hvornår og hvor længe hun datede. 

[EksilKøbenhavner 1478]

Hej @Det vertikale smil og tak for dit bidrag. Jeg tror desværre ikke hun har lyst til at dele erfaringer som sådan, men har opfordret hende til at lave en profil herinde, når nu hun alligevel læser med

Jeg kan dog fortælle at hun datede i cirka 6 mdr. i 2018, jeg var vist en af grundene til at hun blev ved og til sidst stoppede (lang historie).

[Det vertikale smil 94]

Tak for opdateringen! "Erfaringer" er måske også et forkert ord. Jeg mente mere tanker og overvejelser i stil med dem, du har viderebragt ovenfor. Men hvis hun selv læser med herinde, kan hun jo oprette en profil og skrive videre, hvis hun synes. Hun er som sagt garanteret mindst én læser herinde.