Hop til indhold

Det er næppe morsomt i Kina

Featured Replies

Skrevet

http://www.information.dk/telegram/460425p

På den baggrund (og kun den) bliver man jo næsten glad for SKAT's nidkærhed ...

Stakkels piger

http://www.information.dk/telegram/460425p

Kinas sexarbejdere udnyttes brutalt

Ved prostitution kan fattige kvinder tjene ti gange mere, end ved noget andet, hedder det i rapport om Kina.

14. maj 2013 kl. 14:40

Ritzau

Kinas sexarbejdere bliver udnyttet og mishandlet af myndighederne, skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en ny rapport.

- Sexarbejdere bliver behandlet som om de ikke har nogen rettigheder, siger menneskerettighedsgruppens direktør i Kina, Sophie Richardson, som tirsdag holdt et pressemøde om rapporten i Hongkong.

Richardson siger, at der har været et ekstraordinært boom i sexarbejde, siden Kinas økonomiske reformer begyndte sidst i 1970'erne. Hun siger, at der anslået er mellem fire og seks millioner sexarbejdere i Kina.

De anses for at være et "socialt onde" af myndighederne,

- Snarere end at blive beskyttet af politiet, så bliver sexarbejdere jævnligt udsat for at blive slået, mishandlet og torteret, når de tilbageholdes, siger hun og henviser til, at de for eksempel kan blive tilbageholdt med henblik på "genopdragelse" i arbejdslejr i op til to år uden retssag.

- Jeg blev slået til jeg var blå og sort, fordi jeg ikke ville tilstå prostitution, siger en kvinde ved navn Xiao Yue i rapporten.

En anden fortæller, hvordan hun og to andre sexarbejdere blev bundet til træer og dænget til med koldt vand og slag. Rapporten betegner en del overgreb som "tortur" i henimod til lovens definition.

- Sexarbejdere, der har anmeldt forbrydelser mod dem selv - blandt andet voldtægt - er selv blevet anholdt, efter at de har oplyst til politiet, hvad de lever af, siger Richardson.

Prostitution er forbudt i Kina.

- Jeg er blevet voldtaget gentagne gange, siger en sexarbejder, der kalder sig Mimi.

- Men fordi jeg er sexarbejder og bryder loven, har jeg aldrig kunnet lide at gå til politiet. Jeg må blot forsøge at holde det ud, siger hun.

Sexarbejderne udsættes også for tvangsmæssige HIV-undersøgelser, hvor oplysningerne om dem ikke bliver holdt fortrolige.

Rapporten fastslår, at fattigdom er en drivkraft bag kvindernes prostitution.

I Kinas fattigste områer er uligheden mellem kønnene enorme, og næsten dobbelt så mange kvinder som mænd er analfabeter. Ved prostitution kan fattige kvinder tjene ti gange mere, end ved noget andet, hedder det i rapporten.

- En omrejsende sexarbejder i Guangdong kan tjene 4000 yuan (op mod 3500 kroner) om måneden, mens en omrejsende kvinde, der ikke sælger sex, tjener en tiendedel af dette, hedder det.

/ritzau/AFP

Gæst
Denne tråd er lukket for yderligere kommentarer.

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og forbedre din oplevelse på siden. Klik på "Acceptér cookies" for at give dit samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine cookieindstillinger her.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.