Jeg har et par ting jeg gerne vil vende med jer...

1: Jeg er fucking nervøs i disse dage! Jeg er nervøs for, hvor det her ender... - Og her tænker jeg på alt andet end syge mennesker: Jeg tænker på vores samfund, jeg tænker på økonomien og jeg tænker på hvordan vores verden (og vores land) ser ud om 4-5-6 måneder fra nu...

2: Og så tænker jeg netop på dem, der bliver syge, og jeg tænker netop på dem, der bliver syge, som er i risikogruppen, og jeg tænker på deres pårørende!

3: Og jeg tænker på dem, som arbejder i sundhedssektoren, og på dem, som ikke har mulighed for at blive "klædt" godt nok på... 

4: Og jeg tænker på dem der har mistet sin indkomst, økonomiske bekymringer er djævelskaben selv, been there... 

5: Og jeg tænker på alt det, jeg ikke har tænkt på...

Personligt er jeg endt der, hvor et par timer i fosterstilling under dynen, i døgnet, giver mest mening...  

Nu er vi så heldige at leve i et rimeligt sammenhængende samfund hvor vores parlament kan lave brede forlig og økonomiske hjælpepakker. Vi må næsten også have noget overskud til at hjælpe dem der er værre stillede end os.

Du har lige gennemgået en øvelse i at hugge hovedet af en hane. Hvis økonomien skal ned i et lavere gear skal vi være bedre til at handle i lokalsamfundet, genbruge ting fremfor at bruge og smide væk, skaffe mad andre steder end supermarkedet, og se værdi i andet end det materielle.

Den verden vi kender skal vi kysse farvel, men der kommer en ny som vi skal lære at navigere i. Så rejs dig fra fosterstillingen, der er også brug for dig. Der er brug for alt det du kan og står for.

MickeyM skrev, for 53 minutter siden:

Jeg har et par ting jeg gerne vil vende med jer...

1: Jeg er fucking nervøs i disse dage! Jeg er nervøs for, hvor det her ender... - Og her tænker jeg på alt andet end syge mennesker: Jeg tænker på vores samfund, jeg tænker på økonomien og jeg tænker på hvordan vores verden (og vores land) ser ud om 4-5-6 måneder fra nu...

2: Og så tænker jeg netop på dem, der bliver syge, og jeg tænker netop på dem, der bliver syge, som er i risikogruppen, og jeg tænker på deres pårørende!

3: Og jeg tænker på dem, som arbejder i sundhedssektoren, og på dem, som ikke har mulighed for at blive "klædt" godt nok på... 

4: Og jeg tænker på dem der har mistet sin indkomst, økonomiske bekymringer er djævelskaben selv, been there... 

5: Og jeg tænker på alt det, jeg ikke har tænkt på...

Personligt er jeg endt der, hvor et par timer i fosterstilling under dynen, i døgnet, giver mest mening...  

Hatten af for at du bekymre dig om andre mennesker end dig selv. Jeg er alene med 2 små drenge på 8 og 9, jeg har sgu også mine bekymringer. Hold hovedet højt Mickey og tænk på at vi kommer over det her i fællesskab. Hvis bare vi følger retningslinjerne. Lykke til. 

Jeg har det paa samme maade. 

Er utrolig bange for den verden vi gaar ind i paa den anden side af Corona virusen.