Hvad er det der med alderen?

Det skete sådan helt umærkeligt. Jeg gik fra enorm tolerance overfor andre mennesker og deres svagheder, underligheder og perspektiver - men pludselig vågnede jeg op en dag - og var en sur gammel mand!

Ja - ordene er såmænd ikke mine - men min kære afdøde fars.

Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg skulle svare ham dengang - og det gør jeg stadig ikke - for det har ikke ramt mig, selvom jeg for længst har passeret den alder, han havde da han sagde det!

Jeg tolererer, at min kæreste er prostitueret - det er vel noget af det mest tolerante, jeg selv kan komme i tanke om. Men jeg tolererer også i udtalt grad, at mennesker ser anderledes på tingene, end jeg gør? Hvor er det blevet af på de sociale medier?

Hvordan blev tolerancen overfor prostitution langt mere udtalt end tolerancen overfor hinanden her i Danmark pludselig så tydelig?