Inden han nåede at fordøje hendes spørgsmål om musik og samtidig bidt ham ( blidt ) i læben havde hun drejet sit ansigt hen til hans øre og hvisket :

"trænger du ikke snart til at se Mig i Mine lange støvler og mit lille læderkorset.. Jeg trænger så meget til at dominere dig... Husker du hvordan det var da du var Min lille slave ... "  Og uden at vente på svar havde hun påny bidt ham ganske let i øreflippen - slikket på den, suget den ind i munden og suttet forsigtigt...................................

Han havde engang læst en roman hvis handling udspilede sig i 12- 1400 tallets Europa. I bogen havde der været en gribende sektion omhandlende den sorte død - det som man også kaldte pesten. En kæmpemæssig epidemi der havde krævet omkring 35-40 % af Europas befolkning.  Det var næsten halvdelen og det havde haft vidtrækkende konsekvenser på linje med store katastrofer som krig og hungersnød. Men det der havde været så eminent i forfatterens måde at beskrive konsekvenserne og det de betød for det enkelte menneske,  var det der havde fået ham til at sidde og gruble i dagevis, efter at han havde afsluttet de sidste kapitler. Han havde reflekteret længe over  hvordan mennesker ændrer deres adfærd og tankesæt når de står overfor dommedagslignende fare. I romanen havde nogle frasagt sig al ejendom og bohave og forladt al jordisk gods og guld for at tage på rejse ud i en ukendt verden, andre var pludselig blevet dybt religiøse og gået rundt for at missionere og udbrede budskab om at det var sidste chance for at opnå frelse idet verden jo  vitterligt stod til at gå under.

Atter andre havde smidt alle hæmninger og horet her der og allevegne uden tanke for blufærdighed eller tab af anseelse og ære og fængselstraf for uterlig optræden. For når man ikke ved om man den næste dag er smittet og dermed kun havde dage til uger tilbage at leve i, og når man så hvordan verden omkring sig faldt fra hinanden og der intet mere var at kæmpe for - fordi dommedag var nær - ja  så kunne man lige så godt smide alle hæmninger og leve som var det den sidste dag på jorden. Man havde heller ikke noget eftermæle at beskytte idet ens efterkommere og eventuelle mager jo også stod til snarlig udslettelse .

Det havde gjort stort indtryk og givet god mening at læse de kapitler af bogen og han havde spekuleret i hvordan han selv ville reagere hvis han stod overfor jordens undergang. Ville han blive religiøs og missionere ? Ville han forlade alt og tage på opdagelsesrejse i en verden i forfald for at se de steder i verden der stod på hans ønskeliste ? Eller ville han leve uden filter, smide alle hæmninger , hore, stjæle, dræbe og give fanden i konsekvenserne - for der var jo ingen.?

Han vidste det nu. Han vidste godt hvad han ville og det var jo også bare en forlængelse af hans handlinger de sidste mange uger. Han stod overfor sin egen dommedag og alt kunne være ligegyldigt. Hvorfor ikke bare lade sig drive med de impulser og den stemning der lige greb ham her og nu og undlade at tænke så meget over hvorfor hun spurgte efter musik og hvorfor hun pludselig havde aet ham, slikket på hans øreflip  og vist en hel uventet ømhed overfor ham ?

Ja gu faen savnede han at se hende i læderkorset og lårlange støvler. Han drev af længsel efter det. Høre hendes stemme gå i Dominamode - blive fast og bestemt -  se hende gløde af ophidselse når han lod hende sætte brystklemmer på hans følsomme vorter og tage fat i kæden og trække ham ind til sig, kysse ham mens han mærkede nydelsen og smerten smelte sammen. Jo gu savnede han at se hende bevæge sit underliv i takt med musikkens rytme mens hun legede med hans lyst og lod ham blive i et limbo af uforløst liderlighed indtil hun besluttede sig for at forløse ham.

Han havde taget hende nu - han havde været i hver en krog af hendes krop, svælget i hendes huller og safter og set hende fra alle vinkler. Det var ved at blive trivielt og hans ønske om selv at blive brugt til hendes velbehag og fornøjelse var steget dag for dag.

Han rejste sig og gik ind i stuen. Han vidste hun elskede at dominere til musik, men han havde kun en ældre radio som dog gerne stadig skulle kunne fungere. 

Den knitrede og knasede da han forsøgte at finde en kanal.Radiokanalen  the voice   sendte døgnet rundt og signalet kunne heldigvis også fanges her. Det var ofte det nye musik der blev spillet  og det var godt for det var mest poppede sange hun hørte når hun dominerede. Der blev spillet Rihannas "love on the brain " ud fra de små højtalere. Han tog radioen og smurte sig en ostesandwich til ham selv og hende før han returnerede til soveværelset.

Han stivnede da han så hende. Hun stod i sit Dominaoutfit med hænderne i siden og kiggede insisterende på ham. Tøjet måtte have ligget i en af de ekstra rum i kufferten for han havde ikke opdaget det da han havde rodet den igennem.  Korsettet fremhævede hendes slanke talje  og nu efter hun var blevet så meget tyndere fremhævede korsettet hendes former i en sådan grad at det næsten lignede en parodi på et timeglas. Hun stod med let spredte ben, og de lange støvler og hele hendes attitude gjorde ham med det samme blød i knæene. Bogstaveligt talt. For han knækkede sammen i knæene og var lige ved at falde. Hun havde også nået at sminke sig og havde formået at dække de blå pletter i ansigtet og på kroppen med makeup så hun igen fremstod som dengang hun havde ham i hundesnor på gulvet foran sig.

" Wow - Jeg ved .. Jeg ved sgu ikke . . Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal sige Frue... Hvor er de dog smuk " Stammede han og følte sig uendeligt tør i halsen.

Hun gik frem imod ham. Forvandlingen var utrolig. Var det virkelig den samme kvinde han for timer siden havde msihandlet og voldtaget og gennemkneppet og som tilsidst havde lignet en sørgelig udgave af sig selv ? 

" du har morgenmad med ? Det kan du jo passende servere for Mig .... - på dine knæ..."

Han skulle lige til at sætte sig da han bremsede sig selv. Han blev lige nødt til at have nogle sekunders tænkepause. Det her var lidt ( meget ) overvældende . Hun var der med det samme da hun så hans tøven.:

" En slave skal ikke tænke så meget - han skal bare adlyde. Det ved du jo godt "

Hun pegede på gulvet. Han satte sig. Og slog hjernen fra. Gav hende sandwichen. Hun tog en bid, tyggede længe og grundigt og satte så munden hen til hans og skubbede med tungen den tyggede mundfuld ind i hans mund. Rettede sig op.

"spis din morgenmad"   Han fik med det samme ståpik. De var tilbage. Tilbage til de gode gamle dage som ikke var så gamle endda - men føltes som en af de minder der er sløret af støv og romantik og sød nostalgi. Han tyggede med velbehag hendes spyt og madrester, sank og åbnede håbefuldt munden igen. Hun spiste begge sandwich og mundfodrede ham for hver 2. bid.

Det var dommedag og det var nuet der gjaldt . Rundt om dem var kun afgrund og fortabelse men her og nu - lige i det her øjeblik - fandtes der ikke noget før og efter. Der var ingen fortid og fremtid. De befandt sig i en lille bobbel der beskyttede dem mod virkelighedens rædsel som var lige udenfor. Så da hun signalerede til ham at han skulle følge med hende ind i stuen og da han mærkede manchetterne blive lagt rundt om hans håndled og fik blindfold på, så lod han sin fornuft og sin vilje ligge på gulvet det sted han lige havde siddet på knæ og lod sig binde op i de selvsamme kroge, som oprindelig var tiltænkt hende.

Ikke engang da hun trak hans bukser af og han hørte nøglerne klirre i hendes hænder tænkte han på hvilken situation han havde bragt sig i.

Han hørte døren blive låst op og mærkede et lille vindstød af lun forårsluft ramme sin krop og vidste at det var slut. Og følte ingenting.

Det gjorde han til gengæld da han igen hørte skridt i stuen.

De var denne gang langsomme, nærmest slæbende trods de højhælede støvler.

Han mærkede en ildevarslende stilhed i få sekunder og kunne pludselig lugte noget der ramte hans instinkt før hans hjerne. En lugt af forrådnelse.

Da blindfoldet blev revet af så han det. Hovedet. Hans frue stod og holdt Marias hovede foran hans ansigt. .......

 

Fortsættes.............................................

Redigeret 4. April, 2019 7 år af Lady C

Wauw - wauw - wauw…..

Enig med Høvdingen: Wauw - wauw - wauw…..

Waooooo en  Cliffhanger  - det er lang tid siden jeg har ønsket, at en weekend skal gå rigtig hurtigt.

Glæder mig til forsættelsen i næste uge. Tak igen @Lady C for en helt igennem spændende, pirrende og formidabel historie.

@fraodense:  Det er mig der takker  Havde det ikke været for jer - mine læsere - og for de inspirerende og motiverende kommetarer i så troligt har givet mig hen ad vejen tror jeg ikke der var blevet nogen historie.  Det er jer - jeres likes og jeres små skulderklap og interesse - der er drivkraften bag min lyst til at skrive.  

Tak igen 

Lady C skrev, for 2 timer siden:

 

Han havde engang læst en roman hvis handling udspilede sig i 12- 1400 tallets Europa. I bogen havde der været en gribende sektion omhandlende den sorte død - det som man også kaldte pesten. En kæmpemæssig epidemi der havde krævet omkring 35-40 % af Europas befolkning.  Det var næsten halvdelen og det havde haft vidtrækkende konsekvenser på linje med store katastrofer som krig og hungersnød. Men det der havde været så eminent i forfatterens måde at beskrive konsekvenserne og det de betød for det enkelte menneske,  var det der havde fået ham til at sidde og gruble i dagevis, efter at han havde afsluttet de sidste kapitler. Han havde reflekteret længe over  hvordan mennesker ændrer deres adfærd og tankesæt når de står overfor dommedagslignende fare. I romanen havde nogle frasagt sig al ejendom og bohave og forladt al jordisk gods og guld for at tage på rejse ud i en ukendt verden, andre var pludselig blevet dybt religiøse og gået rundt for at missionere og udbrede budskab om at det var sidste chance for at opnå frelse idet verden jo  vitterligt stod til at gå under.

 

At man kan spejle sig i udvalgte afsnit, gør bestemt handlinger mindre interessant, tvært imod.     Gud ved om andre også kan genkende noget af sig selv i andre afsnit ?.  Forøvrigt også lidt pudsigt/sjov at jens netop valgte The Voice.  

Nå, men bortset fra det, så var der jo tale om et fint og følsomt afsnit, hvor man for en stund glemte virkeligheden, og måske endda blev grebet at rosenrøde drømme som "Det skal nok gå alt sammen".   Lige ind til...…… bomme lum  "øøøh hvor kommer det hoved fra, det ligner mistænkeligt".   Nu kan man så rende rundt og tænke hele weekenden over hvad denne stemnings-killer får af konsekvenser.  

Det bliver spændende, og sikkert også rimeligt voldsomt.   Husk nu at være lidt nærværende i weekenden, du skulle jo noget, sikkert socialt, her i weekenden.   

Du godeste, jeg "tør" sgu snart ikke at læse mere...............Hvormeget skal du have for evt. Filmrettighed??