Kære alle
Tak for alle de gode, konstruktive og ikke mindst ærlige indlæg. Det kommer faktisk lidt bag på mig, men man har jo stadig lov at blive positivt overrasket. Jeg genkender mig i så meget af det, I siger. Selv var jeg i et forhold i fem år, hvor vi mere var venner end kærester. Det seksuelle spillede aldrig, og det var aldrig noget, vi fik talt om eller bearbejdet. Derfor isolerede jeg også mig selv mentalt i lange perioder og fik tilfredsstillelse på anden vis. Som jeg også nævnte i en anden tråd, så har jeg på det sidste følt mig på en menneskelig deroute. Dels har jeg isoleret mig hjemme. Jeg går ikke til noget, hvor jeg kunne møde nye mennesker/kærester/venskaber og har heller ikke følt overskuddet til det. Samtidig har jeg aldrig købt mere sex i hele mit liv. Dét kan jeg sjovt nok godt sætte mig op til, men det er en stakket fornøjelse.
Jeg har jo ikke uanede midler, ligesom jeg føler mig fastholdt i et mønster/situation, hvor jeg ikke udvikler mig i mit liv. Lavpunktet var et besøg hos en kvinde, som jeg havde fået anbefalet, men som jeg vurderer var narkoman. Aldrig i mit liv har jeg følt mig så ussel og ynkelig. Jeg gav hende pengene og gik igen. Flere gange sagde jeg til mig selv, at jeg dét her er jeg alt for god til. Mine tanker kredser meget om, at jeg "venter" på særligt tre kvinder, som jeg håber snart kommer til Danmark igen for at arbejde. Igen fjerner det energi og fokus fra at finde en kæreste med alt, det indebærer med mulige fremtidsdrømme og villa, vovhund og Volvo. Masser af "gratis" sex, rejser og oplevelser.
Så igen: Tak for at byde ind. Jeg vil sætte mig igen og læse jeres indlæg og måske spørge yderligere ind, hvor jeg ser mig selv. Det er befriende, at man ikke er den eneste i hele verden, men at andre også føler det samme og måske kan guide en på rette vej - forudsat dén præmis at købesex ikke er den rette vej at vælge i livet.