Kære sexaddict og andre mænd med lignende tanker:
For det første tror jeg ikke der findes een løsning eller eet råd der passer til alle. Ikke engang til "de fleste" eller "mange". Fandtes der det, så var det slet ikke nødvendigt at spørge her.
HAR man allerede af en eller anden årsag talt om emnet som ægtefæller, så vil jeg til hver en tid anbefale par terapi som en del af løsningen.
Er det af en eller anden årsag ikke realistisk, så må man prøve sig frem efter at have tænkt sig rigtigt godt om.
Jeg gætter på at netop dét er hvad ret mange gifte Eroguide brugere er i fuld gang med. For nogle er det en proces, og man kan være meget længe om at komme til den bedste løsning.
@sexaddict Jeg kan ikke helt gennemskue om din lyst til din kone forsvandt FØR eller EFTER hendes næsten-affære, eller hvad man kan kalde det?
Det tænker jeg er ret afgørende egentlig.
Kunne det være en løsning at I bare ikke har sex med hinanden, men har det med andre i det omfang I lyster?
I kan jo bevare nærkontakten og alle de andre ting der binder jer sammen og I er glade for at have hinanden til.
Der kan godt tænkes lidt ekstra "ud af boksen" når først der ligesom er gået hul på det.
Der er jo ingen der siger at I skal tale eller fortælle om det løbende eller i det hele taget.
Hvis du ikke har lyst til din kone seksuelt men er glad for hende i øvrigt, er det da muligt at hun har det lidt på samme måde. Måske kan I komme til enighed om en mindre konventionel måde at være hinandens på.
Ikke så få af mine både løse og faste betalende elskere er mere eller mindre "lykkeligt gift" med kvinder der ikke har lyst til at knalde i det hele taget, eller måske bare ikke med deres mænd. I nogle tilfælde er det gensidigt.
Jeg kender jo kun konernes version når jeg læser mellem linierne i det HAN fortæller
Med nogle af dem gør jeg et større nummer ud af at jeg er i et kærestelignende forhold med en mand der er gift, som en slags "husveninde" på en eller anden måde. Altså jeg inkluderer konen sådan indirekte i vores samvær (dog ikke seksuelt, trods alt).
Det kan være kringlet at forklare. Men jeg synes at som elskerinde, er en af mine "opgaver" (i mangel af bedre formuleringsevne) i hvert fald i nogle tilfælde, at sørge for at være limen der binder denne løsning sammen. Jeg er ikke 2 gram jaloux. Som I overhovedet ikke. Ej heller i mine private relationer. Jeg har levet et snart langt liv som selverkendt ikke-monogam. Derfor KAN jeg være bindeleddet så at sige.
Men et konkret og meget aktuelt eksempel er at en af mine MEGET faste og stabile betalende elskere er i skrivende stund på ferie med sin kone et sted som jeg har inspireret ham til.
Sådan "Hey du Poul Erik... til næste kone-ferie så tag hende med til DET her hotel hvor der er helt fantastisk, maden er fantastisk, udsigten himmelsk og man kan næsten ikke undgå at føle sig romantisk anlagt. DET skal du og din kone da have sammen!" selvom det ikke er helt sådan jeg formulerer det.
Jeg sender billeder og links til hotels.com eller TripAdvisor osv. f.eks.
Det gør jeg fordi jeg holder vildt meget af ham. Og fordi det fungerer for DEM at der er en stiltiende accept af at de ganske enkelt bare ikke længere har sex.
Der er mange flere krøller på netop deres/vores historie og den her utraditionelle "trekants-romance" vi på en eller anden måde har, men dem vil jeg nu holde for mig selv
Min pointe er at der er mange måder at være gift på, og at løse ægteskabelige problemer på. Det behøver ikke være forkert bare fordi det er ukonventionelt.
Det ideelle vil da være at man taler om det ærligt og sammen finder en opskrift man prøver af, justerer lidt og ender med noget alle parter har det godt med. Så kan man genforhandle hvis lyster eller andet ændrer sig.
Hvis alternativet er at man skilles, og ingen af parterne egentlig ønsker sig det, hvorfor så ikke ryste posen lidt og prøve at finde en anden løsning end den der HAR fungeret, og ikke gør det længere i stedet for at give fortabt og en eller flere har/får det elendigt?
I de flestes tilfælde vil det dog være en samtale der er umulig, gætter jeg på.
Jeg har for nyligt skrevet et indlæg herinde i en tråd der ikke er helt ens, men alligevel magter jeg ikke at gentage en variant af det samme i denne tråd.
Så til dem der magter at læse det er det lige her:
Ingen skal føle sig pressede til at have sex med nogen som helst er min grundholdning. Ej heller gifte folk.
Fa'n heller at man skal føle sig tvunget og forpligtet til at blive brugt af en man elsker. Det lyder helt og aldeles voldtægtsagtigt forfærdeligt for mig.
Bedste ønsker om en bedre ægteskabelig fremtid for både mænd og koner der er i krise.
Kærligst,
Eva