Inspireret af en anden tråd herinde om " at der ikke bliver svaret tilbage", slog det mig, at én bestemt ting er påfaldende i mit pigekartotek.
De fem-seks faste piger, som jeg, efter mange år i felten, altid besøger, har alle evnen, lysten, tiden, hjertet, hukommelsen og hjernen til at skrive personligt med mig. Også udenfor kontortid. Ikke konstant naturligvis, men en dejlig gang imellem. Og præcis derfor er det hos dem, jeg lægger min hvide kuvert med ca. 2000 kr i med jævne mellemrum, når vi har gennemført det ofte ti minutter lange velkomst-kys, og inden vi skal videre til andre ting.
Værd at lade sig inspirere af?
Jeg synes det. Ved godt at jeg har mange idiotiske kønsfæller derude, der generer pigerne med tåbesnak og tosserier. Ned i havet med dem. For mere end mange aner betyder denne nærhed, denne personlige kontakt, meget for mange af os mænd. Det er en sællert og en game changer i sig selv. En perfekt måde at skille sig ud på. Tænk, en smuk pige skriver til mig og spørger hvordan jeg har det, og om vi snart skal ses.
Ja, det skal vi.