Jeg er netop kommet tilbage fra endnu et besøg hos Hottie, som er tilbage i Aarhus. Dagene mens hun var hjemme gik ikke så hurtigt, som jeg havde håbet, men jeg må sige, at mit sidste besøg var hele ventetiden værd.
I min tidligere anmeldelse beskrev jeg hende som et levende kunstværk, skabt af en kunstner med magiske hænder. Det står jeg ved, men jeg har siden brugt mange timer på at reflektere over, hvilken kunstform, der minder mest om hende.
I den forbindelse har jeg overvejet malerkunsten, men intet maleri kan gøre samme store indtryk på mig, hver gang jeg ser det, som hun kan. En anden åbenlys forskel er den manglende dybde i et maleri, hvilket er noget af det, jeg finder mest fascinerende ved hende.
En skulptur har dybde, men hvilken mejsel kan genskabe hendes glatte linjer og blide former? Og vigtigst af alt, mangler skulpturen hendes elegante og flydende bevægelser. Sådanne kan kun findes i naturen.
I naturen er havet den mest passende sammenligning. Samme elegante og flydende bevægelser, samme evne til at berolige sindet, og samme dybde, som kun kan bidrage til fascinationen og fantasien. Dog er havet ikke i stand til at vække hengivenhed.
En digter kan vække hengivenhed med sine digte, og en forfatter med sine romaner, men hvilket sprog på denne jord kunne tænkes at optage en mands tanker dag såvel som nat?
Det kan musikken derimod. En smuk sang eller melodi kan optage mine tanker igennem længere tid, men den kan på ingen måde bringe mig den varme og trøst, som hun kan.
Man kunne nemt fristes til at stoppe sine overvejelser ved denne konklusion; at hun repræsenterer en ny form for kunst, som er anderledes fra de andre. Men efter længere overvejelse har jeg indset det sande formål med hendes skabelse: at være og repræsentere et ideal, et ideal af kvindelig skønhed og raffinement, som ikke kan sammenlignes med andre kunstformer, men hvormed alle andre kusntformer altid bør sammenlignes.