Jeg forstår egentlig virkelig godt, hvorfor mange mænd gerne vil være anonyme, når de køber sex - for både mange mænd og for os kvinder kan der jo være meget at miste, såfremt denne viden blev misbrugt på den ene eller anden måde, også selvom risikoen for det, er ret lille. Vi kan jo mene lige det vi vil, om det vi foretager os, men det ændrer ikke på, hvordan en stor del af omverdenen opfatter vores frække sysler.
Men efter at jeg gik fra engang at have stedet at mødes til udelukkende at tilbyde escort, og pludselig havde brug for lidt mere tryghed/sikkerhed, så var det lidt af en genvordighed. Normalt leger lige børn bedst, men jeg følte mig ikke lige, for jeg ville virkelig ikke mødes med en vildt fremmed mand på et hotel uden at vide, hvem han var. Det følte jeg mig bare noget mere utryg ved. På den anden side var det grænseoverskridende for mange mænd at give mig det, jeg havde brug for, fordi vi bevæger os indenfor den her verden, og ja… Det karambolerede bare tit. Jeg kunne sagtens forstå, hvorfor mændene var tilbageholdende, men jeg følte mig mere udsat, og det resulterede i færre der passede ind i min kasse, og sådan var det jo bare.
Men ja… På den anden side, har jeg for hulens mange år siden oplevet, at en gæst udviklede sig til en regulær stalker, og jeg siger bare halleluja for, at alt han vidste om mig var, at jeg hed Nikita og at han kun havde fantasi til at ligge på lur udenfor klinikkerne, jeg arbejdede på, hver gang jeg var på vagt. Havde han vidst, hvem jeg var, havde han gjort alt for at gøre livet surt for mig - det er helt sikkert.
Jeg forestiller mig, at det er den samme grænseoverskridende følelse, der sidder i mange af os i forhold til, at mennesker vi ikke kender, har “sådan en viden her om os”. Det er nok meget naturligt.
Jeg er ikke tilhænger af, at vi bare skal være vildt paranoide i vores møder, men samtidig synes jeg det er helt okay og på sin plads at værne lidt om sin anonymitet.