Hvad fanden ved du om Amager, siden du kan skrive sådan, Immanuel?
Jeg har boet på Amager. Jeg har levet der, jeg har elsket der, jeg har været lykkelig og ulykkelig forelsket. Jeg har drukket tæt og haft fortjente tømmermænd, jeg har gået og cyklet på Amager et utal af gange. Hen over fælleden før den overgrebsagtige bebyggelse kom til. Jeg har set rådyr og græssende kvæg på moseagtige enge til venstre for mig og blot behøvet at dreje mig mod højre for at se, hvad klokken var på rådhustårnet. Jeg har set det rigtige Lergravsparken før den kreative klasse kom til. Og holmbladsgadekvarteret før bysaneringen. Og jeg har fløjet fra Amager til hele verden.
Jeg har mødtes med vidunderlige Vicky B på Amager et utal af gange, jeg har på Amager elsket med sweet Mia, som ellers er fra et andet og bedre univers end vort, jeg har flettet enhver mulig kropsdel med dashing Dasha og været ør af lykke sammen med Naomi, som bare er sindsygt lækker på den sindsygt lækre måde, som kun sindsygt lækre kvinder er sindsygt lækre på. På Amager. Ganske som i øvrigt med den ubegribeligt søde og dejlige Lilly, som røg weed, hørte reggae, havde en stor tatoveret elefant på låret og holdt til på midten af Amagerbrogade i den endnu eksisterende polske koloni af glædespiger.
Blandt rigtig mange andre engle på Amager.
Og du, min ven Immanuel, burde om nogen vide netop det: Det er i periferien, de virkeligt store ting sker. Miraklerne indtræffer sjældent i centrum, men i udkanten af alting. Som fx Amager.
Din avatar og (går jeg af samme grund ud fra) dit forbillede, Immanuel Kant, kom fra Königsberg, i den absolutte yderste rand af Europa som end ikke eksisterer længere. Ganske om Kierkegaard, der kom fra København, hovedstaden i et land, der var bankerot og den gang i den grad provinsernes provins i Europa. Og skulle netop han, Kierkegaard altså, i øvrigt opleve noget endnu mere provinsielt, spadserede han over hine tiders Langebro til netop Amager.
Men provinsknoldene Kant og Kierkegaard revolutionerede vores opfattelse af verdenen og vores måde at tænke på som mennesker.
Så tal aldrig ilde om provins eller periferi. Ej heller om Amager.
Der findes så vist både engle og genier på Amager.
Men i øvrigt:
Tak for ikke blot dette men også dit tidligere yderst læseværdige indlæg.
Tro mig - jeg er allerede fan og glæder mig i den grad til mere.
Din
Cobham