Indledningsvist, jeg har besøgt GPere siden slutningen af halvfjerdserne, jeg har besøgt mange, rigtig mange søde og tiltrækkende piger/kvinder.
Du har helt sikkert ret i at der er nogen der forveksler begreberne. Jeg er aldrig blevet forelsket i nogen, blot ved at have sex med dem.
Hvis der er basis for forelskelse, så kommer den langt senere i et forløb, når man på den ene eller anden måde kommer rigtigt under huden på hinanden.
Jeg har to gange været forelsket i en GP. Den første kan jeg ikke helt forklare, den ligger også mange år tilbage. Men det var noget med et par møder på lagnerne først, lidt smalltalk om en fælles interesse, efterfølgende en invitation til noget der havde med den fælles interesse at gøre. Pludseligt blev det til mere end blot bekendtskab og lagengymnastik.
Anyway, af flere årsager holdt det ikke.. til dels hen her dobbeltmoral med at hun bestemt ikke skulle fortsætte som GP, og hvad gør vi så ? og så strandede det :)
Den anden forelskelse, startede igen med adskillige besøg hos en GP, vi havde god kemi i sengen og der var også plads til smalltalk uden nogen yderligere tilnærmelser. En dag var jeg dog sidste kunde, hun fortalte at hun skulle i biografen med en veninde, vi talte lidt om filmen og jeg gik hjem.. på vejen hjem kom en sms, "afbud fra veninde, vil du med i biffen uforpligtende ?"
Hmm... takkede ja, hun virkede altid afklaret, det samme mente jeg bestemt også at jeg var.
Middag og biograftur gik rigtig fint.
Noget tid efter mødtes vi igen til vores sædvanlige lagengymnastik, også dette gentog sig en hel del gange, stadig professionelt forhold med økonomi imellem.. perfekt og uforpligtende for begge parter.
En dag under et af vores møder, kom vi i kampens hede til at kigge hinanden dybt i øjnene, der var noget uforklarligt.. shit.. skyndte mig hjem.. fast besluttet på at her endte det eventyr.
På vejen hjem, tikkede en sms ind.. den lød kort og godt "UPS, det var ikke meningen at du skulle have set det".
Den ene sms afløste den anden, hvad, hvorfor og hvordan i h...… skete det ?! Vi var begge lige forskrækkede over udviklingen.
I dag 8 år efter, er vi stadig sammen, i medgang og modgang som det hedder :)
Det skal dog tilføjes (og det her er vigtigt) at der var en overgangsperiode hvor det handlede om at få sluset hende ud af branchen, da hun naturligvis skulle opretholde sit liv med de daglige/månedlige udgifter der nu engang er forbundet med at leve i et afgiftplaget land som Danmark. Det er ikke altid let at få et "civil" job fra den ene dag til den anden, og jeg hverken kunne eller ville underholde økonomisk og hun ville heller ikke have økonomisk støtte, da hun (heldigvis) er et meget selvstændigt menneske.
Det var virkelig en lang periode med mange udfordringer for os begge.. det er dog lykkeligt glemt i dag.
Vi er ikke det eneste par, for hvem det er lykkedes at komme ud på den anden side, vi kender flere.. men vi har sandelig også hørt om mange forsøg der er endt ulykkeligt.. så pas på derude..