Det er vist stadig meget vi slet ikke ved omkring deres kæreste forhold. Jeg tænker på forskelligheder, konflikter, fælles drømme, persontræk m.v. Derfor skal man jo være varsom med på et spinkelt grundlag at drage forhastede konklusioner.
Nå, men det var egentligt bemærkningen omkring "Se at blive voksne begge to. Der er kursus i børnehaven...." jeg har en kommentar til. Jeg synes tit jeg hører noget tilsvarende når vi taler om følelser der skaber udfordringer. Jeg mener ikke børn har patent på følesesstyrret adfærd. De fleste af vores beslutninger, også voksne, træffes på baggrund af følelser, det samme gælder vores adfærd i forskellige sammenhænge. Ja livet ville sikkert være nemmere, hvis man traf beslutninger på baggrund af fakta og fornuft krydret med en stor følelsesmæssig kontrol. Men hvor ville livet dog være kedeligt, hvis man fra barn til voksen gennemgik denne forvandling.
Følelser er ikke "barnlige", og hvis man har den indstilling, så bliver kommunikationen, kompromisserne også derefter. Der vigtig at man tager modpartens følelser alvorligt og respektere at dem. Det man så i kommunikationen kan skelne imellem er følelser der er begrundet, og følelser der er ubegrundet. Føler man jaolausi, utryghed, mistillid m.v. så forsvinder disse følelser ikke ved at fortælle modparten "tag dig sammen, se at blive voksen". Fordi man ikke kan genkendte en følelsesmæssig adfærd hos en selv, så bliver følelser jo ikke uægte for modparten, og den slags kommentarer viser jo desværre ikke at man respektere at følelserne er der, samt at man ønsker først at lytte, derefter at for talt omkring er de ubegrundede eller begrundede, og hvordan kommer vi videre, får løst problemerne, eller finder nogle værktøjer til at begrænse eventuelle kedelige udfordringer og handlinger.
Kommunikation fører ikke til noget, hvis man ikke forinden viser at man tager modpartens følelser alvorligt. Kommunikation kan ej heller stå alene, der handler ej heller om at få placeret ansvar, hvilket er en klassisk fejl. Man skal jo arbejde sammen omkring at løse udfordringerne og begge parter skal også kunne udvise handling. Det er også en klassisk fejl at en af parterne typisk siger "Ja, så må du jo gøre noget ved dig, nej vi må gøre noget ved det".
Jeg er godt klar over, at man kan nå et punkt hvor konflikt niveaet har nået et omfang hvor alt er prøvet og man bare må konstatere "Vi prøvede, men det vil bare ikke lykkedes for os". I en sådan situation er det da også det rigtige at skilles. Der så ej heller nogen der efterfølgende kan hævde "I gav for let op, ligesom det er lidt populært at hævde for den tid vi lever i"