Kære Onslow. Jeg havde en fantastisk barndom, især fordi jeg har en fantastisk mor der opdragede mig til:
At have integritet, at være tro mod mig selv og aldrig miste syn for hvad der er rigtigt og forkert. Aldrig gå på kompromis med hvem jeg er, af frygt for at det ikke skulle falde i andres smag.
At have næste kærlighed, at behandle andre, som jeg ønsker at de, skal behandle mig. At slå ned på uretfærdighed.
At møde alle åbent og med kærlighed og ikke lade frygt eller fordomme styre, hvordan jeg behandler dem.
Jeg er opdraget med, at alle er lige, uanset kultur, religion, etnicitet, køn, alder, uddannelse, indkomst, seksualitet.
Og vigtigst retten til selv at bestemme, hvordan jeg vil leve mit liv, hvilke traditioner jeg vil fejre, hvilken Gud jeg vil bede til, hvordan jeg vil iklæde mig selv.
Jeg vil aldrig lade mig styre af frygt, jeg vil aldrig lade et mindretal styre mit syn, på en hel gruppe mennesker/en hel kultur/ en hel religion og jeg vil aldrig. Aldrig! Fratage nogle, deres basale rettigheder, fordi de ikke er som jeg, og det er for mig, en af grundstenene i dét at være Dansk og der mine rødder fæstes.
Jeg ved hvor jeg kommer fra og jeg kender mine basale rettigheder/friheder, hvis jeg vil fejre jul eller solhverv eller påske eller halloween eller Shabat, eller Valentins dag eller Eid, så gør jeg det og hvad andre gør, eller ikke gør, er mig lige meget.
Det er ingen hemmelighed, at jeg mener at du og den holdning og det menneskesyn du viser, er noget af det farligste, mest truende, sørgeligste og ulækreste, for Danmark og "Danskheden" så FRI mig for din historie lektion om din barndom og hvilken vægt DU lægger i de "Danske" traditioner, de har intet med mig afgøre og efter min mening intet at gøre, med at være Dansk eller danske værdier og FRI mig, fra din totalt forfejlede personanalyse.
"Mistet mine rødder" vor herre bevares! Modsat så mange andre, lever jeg ikke i frygt og føler mig ikke truet på mine værdier, så usikkert et menneske er jeg heldigvis ikke, og måske derfor, har jeg også åbenheden og overskuddet, til at kunne velkomme noget nyt og omfavne andres traditioner.