Nu skal dette ikke lyde som en klagesang fra en 51 årig singlemand, der har givet op - slet ikke
Men nu hvor brugeren Cage hat startet en trend med at tale ud om den menneskelige kompleksitet, så vil jeg kaste en ny bold i luften.
Der består vel et ret stereotypt billedet af den fortabte singlemand, der gennem et helt liv ikke kan opnå sex med kvinder gratis.
Alle forstår jo at det oftest ikke er muligt for den åbenlyst psykisk eller fysisk afvigende mand, ofte også de mere normale fattigere på overførselsindkomst, men herudover består et mindretal af mænd, der ikke sådan helt umiddelbart fremstår som umulige for enhver kvinde.
Om end at det måske kan komme til at stå klart, hvor problemet ligger hvis man kender en mand som jeg lidt mere end bare helt overfladisk.
Der skulle være tale om, at ca 8 % af de mænd der køber sex gør det fordi de hele livet ikke kan få sex uden at betale for det.
Jeg selv ville gå i graven uden nogensinde at have oplevet sex med en kvinde, hvis ikke det var fordi jeg kan betale for sex.
Det der kan undre er lidt at vi er mænd indenfor dette segment, der både har fast arbejde og ejerbolig, som måske nok er lidt mere individualister, og kollektivistisk frastødt end de fleste, men som ikke desto mindre ikke kan score overhovedet.
Det uanset at vi har nået en alder, hvor der skulle findes potentielle emner blandt fraskilte kvinder og enlige mødre, der har brændt fingrene en gang, eller flere gange, og derfor efter mit indtryk er åbne for den mere uforpligtende relation, hvor man ellers bor og lever hver for sig.
De kvinder kan nogen mænd score, mens vi er dem der har opgivet at prøve både IRL og på nettet, som derfor i eget tilfælde har opgivet det for flere år siden.
For mig er er det en befrielse bare at spare op til næste gang jeg har råd til købesex, uden samtidig at spilde kræfter på et spil, hvor jeg for længst har tabt, og hvor udsigterne jo kun bliver mere og mere udsigtsløse des ældre jeg bliver, des mere suspekt det samtidig virker på et eventuelt emne at hun bliver ens første ikke købesex relation, skulle hun indlade sig herpå.
Naturligt nok består mit netværk primært af enlige mænd i en nok lidt sammenlignelig situation som jeg selv, men det er samtidig også mænd der er ressource personer, og dermed i udgangspunktet et godt parti for potentielt interesserede kvinder - men vi er altså stadig modne mænd der lever alene, og som kun får den sex vi betaler for.
Vi er så måske også dem der ikke tyr til løsningen med en sydøstasiatisk kvinde, der for mange udgør valget i en situation som vores, men 1000 kr spørgsmålet kan være, hvorfor hører også vi i vores ellers relativt set velordnede liv til de 8 %, der ikke kan få sex uden at betale for det ?
Nu ved jeg godt at jeg er kræsen med købesex, og foretrækker glædespiger der er 25 - 30 år yngre end jeg selv, men det er jo fordi jeg ønsker oplevelsen med de piger, når nu jeg betaler for sex.
Det er også muligt at jeg allerede er for gammel til de + 40 årige attraktive kvinder, men skamfuldt så er jeg ikke til helt jævnaldrende kvinder, og så er det naturlige spørgsmål at stille hvorfor en +/- 40 - 45 årig kvinde så skulle være til 50 + årige mænd - det er den med at se sig selv i spejlet og erkende livets realiteter
Men jeg går for at være pæn, at se noget yngre ud end tilfældet er, 51 år slank og i god form, men lyve om alder eller andet, det vil jeg bare ikke, så får det være og forblive som det er
Jeg har før fået at vide at jeg er befriende ærlig, men på sin vis samtidig lidt ucharmerende fakta konsekvent, og for generøs med min uforbeholdne holdning til singlelivets fortrinligheder, tosomhedens fortrædeligheder, min heraf afledte forestilling om den mere uforpligtende relation, hvor man lever hver for sig.
( Min fortolkning )
Men hvorfor forbliver nogle mænd som jeg/vi, der ellers har det meste af hvad der basalt set tæller, i en situation hvor den eneste adgang til sex for os, er at betale for sex?
Venlig hilsen
Rejsenetværk