Mennesker er fantastiske, komplekse skabninger, præget af kultur og arv og formet ind til unikke sneflager
Vi indeholder hver især så meget, heriblandt også en kæmpe del som vi ikke selv forstår, og som nok kunne give en psykolog rigeligt at arbejde med, resten af vedkommendes karriere.
Hvorfor gør vi som vi gør? Hvorfor er nogle kvinder tiltrukket af mænd, som de seksuelt kan dominere, hvorfor er nogle mænd seksuelt tiltrukket af andre mænd? Hvorfor er der mænd der kun tænder på kvinder med kæmpe bryster, kvinder der minder dem om deres mor, kvinder uden bryster eller former? Hvor kom Humberts overvældende begær for Lolita fra?
Jeg forstår det kan være fristende at reducere os, til intet andet end væsner der upåvirkeligt reagere ud fra basale instinkter.
Jeg har før oplevet mænd (ofte før) begrunde deres ensomhed med, at kvinder kun er interesseret i magt og rigdom.
Kærlighed og seksuelt begær er to forskellige ting, man kan være ufatteligt heldig at opleve dem begge flyde sammen i en fantastisk og overvældende kombination, hvor der opstår en harmoni inde i en selv, som man måske aldrig havde troet muligt, men ud fra personlig erfaring vil jeg sige at det som oftest er to ting, der kæmper imod hinanden
(og det er blandt andet derfor, at jeg har noget at lave når jeg tager på arbejde.)
Jeg forstår udemærket godt, at trådstarteren kan være seksuelt tiltrukket af en pige der arbejder som GP. Det tror jeg de fleste GP'er kan forstå, vi stilles nemlig dagligt ansigt til ansigt med mænds vidt forskellige seksuelle interesser og fantasier, så der skal nok en del til at overraske eller forarge os
Hvad jeg syntes trådstarter skal tænke lidt over er, at vi GP'er, hvergang vi går på arbejde, bliver mødt af mænd der kommer fordi vi er prostituerede, mon ikke de fleste af os kunne ha et behov for, at gå hjem til en der er der på grund af hvem vi er som person, og ikke på grund af hvad vi arbejder med?
Som V siger, så er der følelser involveret i alt vi foretager os, jeg har før sagt (og siger igen) at det jeg laver på mit job, er noget af det allermest intime, der overhovedet kan foregå blandt to mennesker, (hvilket har ledt til længere diskussioner med blandt andet rejsenetværket der jo er helt uenig ) men hvad det betyder for mig og hvad det betyder for dig, er to vidt vidt forskellige ting.
Jeg har været sammen med kunder, hvor det for mig var et ansigt og navn der er glemt, det øjeblik vedkommende træder ud af døren, men hvor det for dem var en, well nærmest livs ændrende oplevelse, jeg har også oplevet at ligge grædende og overvældet af følelser, mens en kunde fortsat kneppede løs, uden at mine følelser havde noget med ham personligt af gøre, men nærmere akten der bragte en masse ting op i mit sind.
Og hormonerne, åh de kære hormoner, den ene dag bryder jeg grædende sammen over en reklame for den gamle fabriks syltetøj, uden at ane hvorfor, den næste dag får jeg min mensturation. oh well. og alt er godt igen og jeg kan endnu engang se på grædende pensionerede hunde, uden at flæbe som en baby.
Måske der ikke behøver være en mening med alting, men istedet en accept om at vi alle er forskelligt og hver især har vores egen grund til at reagere hvordan vi gør? Det er for mig denne manglende accept, der får mig op af stolen, når en mand kommer med en sexistisk kommentar der stærkt indikere, at jeg skulle være tiltrukket af en vis type mand, fordi det siger naturen love?
Jeg forstår godt at en mand kan booke en tid med mig, og gå ind og få en oplevelse der efterlader ham med tanken om at det var noget helt specielt, men det betyder ikke nødvendigvis at jeg havde samme oplevelse. Størstedelen. langt størstedelen af de kunder jeg har (som ikke er faste kunder), glemmer jeg det øjeblik de forlader huset.
Efter en travl vagt kan telefonpigen komme ind med mine penge og kvitteringer og jeg tager mig selv i at tænke "Var jeg virkelig sammen med 10 mænd idag?".
At jeg ikke husker dem betyder ikke at, "det ikke var godt", eller alt jeg har zonet totalt ud og blokeret mine følelser, for hvordan gør man det? Det betyder bare, at det ikke var noget der havde en dybere betydning for mig, det var arbejde og det er mit job at give hver enkel kunde en fantastisk oplevelse og mens det står på, kan det sagtens røre noget i mig, men ikke så dybt at det nødvendigvis hænger ved.
Når mine venner eller lægen (som ikke kender til mit job) spørger hvor mange sex partnere jeg har haft, er min første indskydelse altid et en-cifret tal, ikke fordi jeg vil skjule noget for den person der spørger, men fordi jeg ærligt ikke ser mit arbejde som en del af mit sexliv.
Jeg har, som vel alle andre GP'er(?) gæster jeg holder af og betragter som venner, jeg har oplevet gæster der kunne trænge ind bag "illusionen" og "facaden" (som iøvrigt ikke er et følelsesmæssigt panser, men bare mig der udfører mit arbejde) MEN som oftest er den person som en gæst møder hos mig, den person som jeg umiddelbart tror, de vil tænde mest på, nogle af mine gæster vil beskrive "Ida" som vild og dirty, andre vil beskrive hende som en stille og halvgenert pige, men kun ganske få kender en smule til hende bag Ida/Claire.
Jeg ved der er mange andre piger der arbejder anderledes og møder gæsten som de er, sådan er vi så forskellige, min grund til at møde kunderne som en illusion af deres seksuelle fantasi er en blanding af marketings strategi og at jeg nyder.. skuespil? Jeg syntes det er sjovt.