Så nåede vi så langt.
Jeg er nemlig lige kommet tilbage fra et dejligt besøg hos min faste sexformidler, som jo tager imod i dag for sidste gang .
Nogle har kaldt det et "afdansningsbal", men det er vel mere korrekt at kalde det et "afknirkningsbal", al den stund hovedaktiviteten jo foregår i dobbeltsengen .
Jeg havde kendt datoen før de fleste andre og havde således haft en rum tid til at blive fortrolig med tanken om, at Nikita en dag stoppede. Desuden kendte jeg til hendes private planer for fremtiden, og de tilsagde et stop i branchen inden for en overskuelig tid .
Den, der kommer for sent, bliver jo straffet af historien, så jeg havde derfor længe haft en sidste aftale i hus . Det viste sig at være en klog disposition, for der fornemmedes en vis opstået travlhed her på falderebet.
Sidste år på SexyClub blev jeg ved et tilfælde Nikitas allersidste gæst som klinikpige, så det kunne jo være pudsigt, om jeg også kunne opnå æren som hendes allersidste gæst i branchen overhovedet.
Jeg havde dog ikke tænkt så langt, at dette nødvendigvis måtte henlægges til om aftenen , så af hjemlige hensyn måtte jeg desværre opgive den symbolske ide og i stedet lægge besøget inden for den almindelige arbejdstid.
Dette var imidlertid heller ikke helt lige til, men det lykkedes mig dog at få flexet nogle timer sidst på formiddagen – ja, min chef skulle da bare lige vide, hvad hans velvilje gik til … .
Hvorom alting er, ringede jeg på præcis kl. 10.00 og blev sluppet op til Nikitas hyggelige rede. Meyer med kosten så jeg ikke noget til denne gang .
Vel oppe, hvor man plejer at lukke sig selv ind, blev jeg som sædvanlig ude fra køkkenet mødt af Nikitas perlerække og det altid karakteristiske “haaaaarj” efterfulgt af mit kælenavn, mens hun skænkede kaffen op.
Skoene røg af og overtøjet kom op på knagen. Jeg fik nu vandflyweren inden for krammevidde i en hed omfavnelse, og halvanden times gensidigt bombardement af sanser og krop kunne nu begynde .
Som det er fremgået af tidligere anmeldelser, har jeg gerne haft lidt flydende med, og dagen i dag var ingen undtagelse. Jeg havde ud over en beskeden julegave taget Nikitas yndlingsdråber med til fælles fornøjelse.
Jeg havde derimod ikke tænkt på figurdrejede jødekager, så hun måtte tage til takke med den ægte vare, da vi nåede så langt.
Imidlertid stod der på kommoden i skæret af et par stearinlys et sirligt arrangeret chokoladefad .
Vi bænkede os indledningsvis, og over de gode dråber med udsigt til det kæmpestore billede på væggen – som jeg i den grad vil komme til at savne – af Nikita med den hjerteformede som absolut højeste punkt, fik vi hul på den vanlige gensynshyggesnak.
På et tidspunkt nåede vi også naturligt frem til den kødelige hygge og diverse duskeruskerier. De ting skal jeg ikke gå i enkeltheder med . Jeg kan dog ikke dy mig for at nævne et uforglemmeligt syn undervejs:
Vi havde lagt os lidt skråt på sengen, og Nikita sad på mig med ryggen til. Jeg havde således udsigt til førnævnte billede på væggen, hvor en smilende Nikita på knæ kigger en direkte ind i øjnene med hendes hjerteformede vandflywer som højeste punkt. Jeg kunne således nyde Nikita både for fra og bag fra på samme tid . Et spejl kunne ikke have haft større virkning.
Det kunne nok have været en omvendt selfie værd.
Alt godt får en ende.
Det sidste, som Findus så af Nikita forleden, var hendes baglygter i mørket. Det sidste, jeg så, var hendes forlygter. Samt hendes blå, blanke øjne, inden døren sagte gled i.
Jeg skal ikke nægte, at Nikita efterlader sig et tomrum, for hun nåede at blive et fast og skattet indslag i min tilværelse i over to år .
Jeg begræder ikke i klassisk forstand Nikitas beslutning, for jeg har hele tiden vidst, at dette kun var en fase i hendes tilværelse, og at hun på et tidspunkt ville nå frem til en ny.
Jeg vil derimod glæde mig over den tid, der er gået godt, for den kommer som bekendt ikke skidt igen, og jeg vil derfor ønske Nikita al mulig held og lykke på den vej frem, som hun nu har valgt at slå ind på .
Kys og kram fra en X’et gæst.
:wub: