En lille rapport fra ugen der gik på Dating.dk.
Jeg vil forsøge, så godt som jeg nu kan, at give lidt tips og tricks med. Dog må jeg indrømme, at jeg ser mig selv som lidt af en Noob derinde og skal lige høste lidt erfaringer. Det er Trial and Error og så se hvad der sker.
Den lille sag som jeg fik kontakt med allerede den første aften var på Dating, blev ikke til noget. Hun bor i Syd Sjælland og ville kun mødes et neutralt sted og helst tæt på, hvor hun boede.
Jeg måtte vejre plusser og minusser ved at tage hele den vej for en kop kaffe. Og kom frem til at der var flere minusser end plusser.
Så jeg måtte tilbage på hesten igen.
Nu vej jeg ikke hvor mange besøg det er almindeligt at få på Dating.dk, når man er mand.
Jeg ved at kvinderne bliver besøgt i stor stil og kan vælge og vrage.
Kom til at skrive med en, der havde været der on and off i næsten al den tid Dating.dk har eksisteret. Hun skrev at mange af mændene, har været der lige så længe og aldrig har skiftet deres profil billede, samt ikke har overblik over hvem de skriver til, da de skriver den samme besked hver gang de forsøger at få kontakt.
Stødte på tre profiler af kvinder som jeg med sikkerhed ved er gift.
En anden også fra langt pokker i vold, var inde på min profil 3 gange på to dage. Min erfaring fra en tidligere periode på Dating.dk for tre års tid siden lærte mig, at ser en kvinde på ens profil to gange eller mere, så er de interesserede, men kan ikke lige finde ud af at tage den første kontakt ved at sende en besked.
Rimelig smuk er hun. Dejlig slank. Det skal siges, at jeg er kun til slanke piger.
Valgte at skrive til hende. Hun skrev tilbage, at hun gerne ville se et ordentligt billede af mig.
Fint nok. Jeg sendte hende et, hvor jeg har jakkesæt på, selvom jeg aldrig går i jakkesæt, undtaget når jeg skal til et eller andet arrangement, hvor der mere eller mindre er krævet. Ville egentlig bare se hvordan hun reagerede. Hun skrev tilbage at jeg ikke var hendes type.
Hun fik kort efter en humoristisk mail tilbage. Som hun svarede på.
Valgte derefter at snævre mit søgefelt ind, så jeg nu kun søger inden for en meget kort radius. 10 kilometer.
Tre andre kontaktede mig. To af dem langt fra mine præferencer. Men det er altid meget hyggeligt at chatte lidt og høre lidt om hvordan de oplever det at være på Dating.dk. Den ene af dem var gift. Den tredje sendte mig sin email adresse som jeg skrev til. Men sjovt nok svarede hun ikke??? og besøgte derefter min profil to gange mere. Tror det er en fusk profil, men hvem ved?
Dating.dk ændrede så hele deres brugerflade om onsdagen og til at starte med var det lidt forvirrende. Chatten var væk. Jeg fandt dog ud af, at nu kører deres chat og mail funktion sammen. Hvis du har skrevet til en og der bliver svaret tilbage er det dybest set en chat. Man kan så vælge at sende mails frem og tilbage eller chatte. Nederst i højre hjørne er der et lille rundt ikon med den du skriver med. Ret så provokerende, for det kan ses om du er online. Og lige nu har jeg flere ikoner hængende
Da mange kvinder sikkert bruger en App på deres telefon fra Dating.dk, så ser det ud som om de er online Non Stop. Det kan være irriterende, for det er bedst at kontakte kvinderne mens de faktisk er online, men lige nu kan man ikke vide det.
Fra min tidligere periode på Dating.dk, kan jeg huske, at en af grundende til at jeg stoppede derinde, var de meget ofte totalt urealistiske krav som mange af kvinderne stiller til den mand/mænd de leder efter. Her er et lille eksempel:
Med andre ord siger hun, at hun skal være centrum af hans univers og at han gerne må være en dørmåtte hun kan vise frem.
Kunne ikke være på om torsdagen, da jeg havde en veninde på besøg. Torsdag er ellers en god dag at gå på jagt på dating sites. Det er her mange finder en date til weekenden. Søndag er også rigtig god. Der er her alle dem, der ikke fik en date eller havde en møg date søger nye eventyr og så har mange ikke noget at lave om søndagen.
Jeg loggede på her til morgen ved 9 tiden og inden for fem minutter havde jeg fået fire besøg. Begyndte at logge på og af og fandt ud af, at man ligger højest på startsiden, når man lige er logget på. Det betyder synlighed, som er alfa og omega på dating sider. Bliver du ikke set er der ingen kontakt.
I den næsten en uge jeg har været på dating.dk har der været 82 besøg på min profil. Jeg ved ikke om det er godt eller dårligt, da jeg ikke kender andre mænd, der er derinde for tiden. Jeg har selv besøgt lidt over det dobbelte, mest for at skabe synlighed. Har kun kontaktet kvinder, der selv har været inde på min side.
Da jeg var på Dating.dk for tre års tid siden gjorde jeg enormt meget ud af at skrive meget personlige og forhåbentlig fængende breve. Det tog en evighed. I denne omgang har jeg lavet strategien om. Først og fremmest står der meget lidt om mig på min profil og for det andet, skriver jeg meget korte beskeder og lader den yderligere kontakt være op til dem. Det giver faktisk pote.
Det skal også siges, at min profiltekst lægger meget op til at jeg er til frække aftaler og ikke nødvendigvis forhold. Bedre at være ærlig.
Indtil nu har det ikke givet nogle møder eller sex og det komme sikkert ikke til at give det i løbet af den næste uge da jeg har mine børn.
Dog giver det mig en uge til at eventuelt få sat nogle møder op til ugen efter, hvor jeg ikke har børnene.
Alt for nu
Mindset